Hofmansgave

Hovedbygning

I 1588 flyttede Frederik Qvitzow gården fra den oprindelige placering på Knyleløkken og opførte en ny hovedbygning der, hvor Hofmansgave ligger i dag.

Da Niels de Hofman overtog Qvitzowsholm, rev han Frederik Qvitzows bygninger ned og opførte mellem 1784-87 den nuværende hovedbygning under ledelse af arkitekten J. C. Seyfert.

Seyferts hovedfløj var grundmuret over en høj kælder, mens sidefløjene blev opført i bindingsværk. Hele anlægget er i én etage.

I begyndelsen af 1800-tallet - efter 1803 - blev hovedfløjen forlænget mod nord.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Anlægget grupperer sig omkring to akser nordvest for hovedbygningen i et noget uregelmæssigt anlæg.

Nærmest hovedbygningen - og øst for den såkaldte Nørregade - ligger den fredede forpagterbolig. Boligen, der blev opført i bindingsværk af Niels de Hofman i 1784, har stråtag. Umiddelbart vest for forpagterboligen, på den anden siden af Nørregade, ligger en staldlænge, der ligeledes blev opført i bindingsværk af de Hofman i 1784. Også staldlængen har stråtag.

Vest for staldlængen - sammenbygget i en stump vinkel - er opført en grundmuret staldlænge omkring 1900.

Avlsanlægget er blevet udvidet løbende, og nord og vest for det gamle anlæg er der i løbet af det 20. århundrede blevet opført en række bygninger.

Jørgen Jensen Rosenkrantz anlagde i 1600-tallet et teglværk på gården.

Niels de Hofman opførte et bindingsværkshus, som blev indrettet til mejeri og beboelse for nogle af gårdens ansatte.

I 1840'erne blev der bl.a. opført arbejderboliger til gårdens ansatte samt en vandpumpemølle til det store dræningsarbejde.  

Fredningstatus 2021: Bindingsværkslængerne fra 1784 såvel som længen fra 1900-tallet er fredet.   

Kulturmiljø

På det nordlige Fyn ved Odense Fjords udmunding med udsigt mod Kattegat ligger Hofmansgave. Det oprindelige Hofmansgave, kaldet Knyle, lå ca. 1200 m. øst for gårdens nuværende placering.

Godset Hofmansgave er i dag en stor moderne agroindustriel virksomhed, som bl.a. dyrker hvede, byg, majs, spinatfrø, græsfrø samt juletræer og pyntegrønt.

Godset ligger midt i naturskønne omgivelser tæt ved de lavvandede områder ved indsejlingen til Odense Fjord. Driften af godset sker derfor under stor hensyntagen til den enestående natur, som ønskes at bevares til eftertiden.

Fredningsstatus 2021: Det Norske Hus er fredet.

Haven i dag

Hofmansgave har en have på 6 ha, der er anlagt i engelskinspireret landskabelig stil. Meget af den oprindelige landskabshave have er med tiden reduceret, men de brede linjer og intentionen fra 1800-tallets romantiske have står i store træk stadig i dag. I haven ligger lysthuset, der kaldes Det Norske Hus, lysthuset Grotten samt stensætningen Alperne. Der er mange sjældne planter og træer, bl.a. et stort tempeltræ. Haven rummer desuden en række alléer af lind og sølvpoppel.

Niels Erik Hofmann Bang, der ejede herregården fra 1855-1986, skal antageligvis have indført de franske dværgfrugttræer til Danmark. I sin tid plantede han da også 1200 af dem i haven ved Hofmansgave.

Haven historisk

Niels Hofman Bang, som flyttede ind på Hofmansgave i 1801, havde stor interesse for haver, botanik og landbrug. Da Hofman Bang flyttede ind, eksisterede der allerede et haveanlæg fra omkring 1740’erne, som beskrives som symmetrisk efter barokkens rette linjer. Hofman Bang valgte dog af bløde haven mere op, og haven kom dermed til at passe til tidens mere landskabelige idealer. Niels Hofman Bang var venner med flere af tidens store personligheder, herunder H. C. Andersen, som skal have brugt Hofmansgaves have som inspiration i deres fortællinger.

Den næste arvtager af Hofmansgave, Niels Erik Hofman Bang, udvidede haven og fik tilført den såkaldte médaillonhave i 1856, som bestod af et ovalt stisystem med blomsterbede og buskbombeplantning omkring. Derudover blev haven også tilført en lang række træer både mere eller mindre sjældne af sin slags. Derfor fik haven også et eksotisk præg, da mange af sorterne kom langvejs fra, heriblandt fra Kaukasus. Flere udsigtspunkter ved lysthuse, særligt mod havet blev også opført i den romantiske tids ånd, heriblandt Det Norske Hus som historisk nok blev opført i 1814, samme år som Danmark måtte afstå Norge.

Fakta

Der er offentlig adgang til parken, hvortil der også er fri adgang til Danmarks eneste Kartoffelmuseum. Der er ligeledes offentlig adgang til fods eller på cykel til landtangen Enebærodde, som ligger lige vest for indsejlingen til Odense Fjord.

Matrikelkort over Hofmansgave, 1809. Billede: Geodatastyrelsen. 

Hofmansgave set fra parken, 1995. Foto: Otterup Lokalhistoriske Arkiv.