Hofmansgave
Herregården har eksisteret siden 1483, men stedet har skiftet navn adskillige gange gennem tiden og fik først sit nuværende navn i 1784.
Hofmansgaves ejere var ikke kun dygtige landmænd. Flere har også bidraget væsentligt til både videnskaben og lokalsamfundet.
Hofmansgaves hovedbygning var oprindeligt et klassisk trefløjet anlæg, men hovedfløjen blev i begyndelsen af 1800-tallet forlænget mod nord.
Hofmansgave har igennem generationer været en aktiv landbrugsvirksomhed, som løbende er blevet holdt ved lige og moderniseret.
Ejerhistorie
Hofmansgave opstod af de to middelalderlige hovedgårde Knyle og Hasmark. Knyle blev første gang omtalt i 1483, hvor gården tilhørte Anders Drage. Knyle lå formentlig på den del af Hofmangaves marker, som i dag kaldes Knyleløkken. Da Frederik Qvitzow købte Knyle i 1588, omdøbte han gården til Qvitzowsholm og byggede en ny hovedbygning ca. 1200 meter øst for det gamle anlæg. I 1591 købte Frederik Qvitzow endvidere Hasmark og lagde jorden under Qvitzowsholm.
Qvitzowsholm forblev i familien Qvitzows eje, indtil Erik Qvitzows svigersøn, Christian von Pappenheim, solgte gården til sin fætter Jens Rosenkrantz i 1683. Jens Rosenkrantz kaldte gården for Roseneje og indrettede bl.a. et stort privat bibliotek på stedet, mens hans søn, Jørgen Rosenkrantz, etablerede et teglværk på gården og fremstillede mursten til det københavnske marked.
Gården skiftede i 1700-tallet hyppigt ejere, inden den i 1783 blev købt af Niels de Hofman, der gav stedet sit nuværende navn: Hofmansgave.
Niels de Hofman fik ingen børn. Han lod derfor Hofmansgave indgå i et såkaldt stamhus, som han overdrog til sin søsters barnebarn Niels Hofman Bang. At oprette et stamhus betød, at man i en skriftlig aftale med kongen - et såkaldt erektionsbrev - gjorde gården til en slags selvejende institution. Herefter skulle gården gå til den ældste søn, og den kunne hverken deles mellem arvinger eller sælges. I erektionsbrevet fik Niels de Hofman tilføjet, at besidderen af Hofmansgave fremover skulle bære navnet Hofman og bruge familiens våbenskjold.
Niels Hofman Bang interesserede sig særligt for botanik og skrev flere afhandlinger om alger, ligesom han samlede planter, konkylier, mineraler og forsteninger. Dele af samlingen overgik senere til Botanisk Museum i København. Hofmansgave var i Niels Hofman Bangs tid et samlingssted for naturvidenskabsmænd og botanikere, men han interesserede sig også for moderne landbrug og ønskede at starte et opgør med hoveriet, altså det pligtarbejde gårdens bønder skulle udføre.
Niels Hofman Bangs søn, Niels Erik Hofman Bang, overtog Hofmansgave i 1855. I 1843 havde han grundlagt et landvæsensinstitut på Hofmansgave, som uddannede unge mennesker inden for landbrug og godsforvaltning. Gården udviklede sig i hans tid til et såkaldt mønsterbrug, hvis drift i perioden viste vejen for andre mindre bedrifter.
I 1919 blev lensafløsningsloven vedtaget. Loven betød, at stamhusene fremover skulle følge de almindelige arveregler, og at besiddelserne skulle kunne sælges på et frit ejendomsmarked. I 1927 overgik Hofmansgave til fri ejendom, men gården forblev i familiens eje.
I 1934 overtog Niels Erik Hofman Bangs søn, Niels Oluf Hofman-Bang, stedet. Han var uddannet både som landmand og bakteriolog og var i en årrække forstander for Landbohøjskolens Forsøgslaboratorium i København.
Niels Oluf Hofman-Bang efterlod sig ingen børn, og ved hans død overgik Hofmansgave til Stiftelsen Hofmansgave og blev planteforædlingsinstitut og dyre- og plantereservat. Hofmansgave er i dag endnu en del af Stiftelsen Hofmansgave.
Hovedbygning
I 1588 flyttede Frederik Qvitzow gården fra den oprindelige placering på Knyleløkken og opførte en ny hovedbygning der, hvor Hofmansgave ligger i dag.
Da Niels de Hofman overtog Qvitzowsholm, rev han Frederik Qvitzows bygninger ned og opførte mellem 1784-87 den nuværende hovedbygning under ledelse af arkitekten J. C. Seyfert.
Seyferts hovedfløj var grundmuret over en høj kælder, mens sidefløjene blev opført i bindingsværk. Hele anlægget er i én etage.
I begyndelsen af 1800-tallet - efter 1803 - blev hovedfløjen forlænget mod nord.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Anlægget grupperer sig omkring to akser nordvest for hovedbygningen i et noget uregelmæssigt anlæg.
Nærmest hovedbygningen - og øst for den såkaldte Nørregade - ligger den fredede forpagterbolig. Boligen, der blev opført i bindingsværk af Niels de Hofman i 1784, har stråtag. Umiddelbart vest for forpagterboligen, på den anden siden af Nørregade, ligger en staldlænge, der ligeledes blev opført i bindingsværk af de Hofman i 1784. Også staldlængen har stråtag.
Vest for staldlængen - sammenbygget i en stump vinkel - er opført en grundmuret staldlænge omkring 1900.
Avlsanlægget er blevet udvidet løbende, og nord og vest for det gamle anlæg er der i løbet af det 20. århundrede blevet opført en række bygninger.
Jørgen Jensen Rosenkrantz anlagde i 1600-tallet et teglværk på gården.
Niels de Hofman opførte et bindingsværkshus, som blev indrettet til mejeri og beboelse for nogle af gårdens ansatte.
I 1840'erne blev der bl.a. opført arbejderboliger til gårdens ansatte samt en vandpumpemølle til det store dræningsarbejde.
Fredningstatus 2021: Bindingsværkslængerne fra 1784 såvel som længen fra 1900-tallet er fredet.
Kulturmiljø
På det nordlige Fyn ved Odense Fjords udmunding med udsigt mod Kattegat ligger Hofmansgave. Det oprindelige Hofmansgave, kaldet Knyle, lå ca. 1200 m. øst for gårdens nuværende placering.
Godset Hofmansgave er i dag en stor moderne agroindustriel virksomhed, som bl.a. dyrker hvede, byg, majs, spinatfrø, græsfrø samt juletræer og pyntegrønt.
Godset ligger midt i naturskønne omgivelser tæt ved de lavvandede områder ved indsejlingen til Odense Fjord. Driften af godset sker derfor under stor hensyntagen til den enestående natur, som ønskes at bevares til eftertiden.
Fredningsstatus 2021: Det Norske Hus er fredet.
Haven i dag
Hofmansgave har en have på 6 ha, der er anlagt i engelskinspireret landskabelig stil. Meget af den oprindelige landskabshave have er med tiden reduceret, men de brede linjer og intentionen fra 1800-tallets romantiske have står i store træk stadig i dag. I haven ligger lysthuset, der kaldes Det Norske Hus, lysthuset Grotten samt stensætningen Alperne. Der er mange sjældne planter og træer, bl.a. et stort tempeltræ. Haven rummer desuden en række alléer af lind og sølvpoppel.
Niels Erik Hofmann Bang, der ejede herregården fra 1855-1986, skal antageligvis have indført de franske dværgfrugttræer til Danmark. I sin tid plantede han da også 1200 af dem i haven ved Hofmansgave.
Haven historisk
Niels Hofman Bang, som flyttede ind på Hofmansgave i 1801, havde stor interesse for haver, botanik og landbrug. Da Hofman Bang flyttede ind, eksisterede der allerede et haveanlæg fra omkring 1740’erne, som beskrives som symmetrisk efter barokkens rette linjer. Hofman Bang valgte dog af bløde haven mere op, og haven kom dermed til at passe til tidens mere landskabelige idealer. Niels Hofman Bang var venner med flere af tidens store personligheder, herunder H. C. Andersen, som skal have brugt Hofmansgaves have som inspiration i deres fortællinger.
Den næste arvtager af Hofmansgave, Niels Erik Hofman Bang, udvidede haven og fik tilført den såkaldte médaillonhave i 1856, som bestod af et ovalt stisystem med blomsterbede og buskbombeplantning omkring. Derudover blev haven også tilført en lang række træer både mere eller mindre sjældne af sin slags. Derfor fik haven også et eksotisk præg, da mange af sorterne kom langvejs fra, heriblandt fra Kaukasus. Flere udsigtspunkter ved lysthuse, særligt mod havet blev også opført i den romantiske tids ånd, heriblandt Det Norske Hus som historisk nok blev opført i 1814, samme år som Danmark måtte afstå Norge.
Fakta
Der er offentlig adgang til parken, hvortil der også er fri adgang til Danmarks eneste Kartoffelmuseum. Der er ligeledes offentlig adgang til fods eller på cykel til landtangen Enebærodde, som ligger lige vest for indsejlingen til Odense Fjord.
Matrikelkort over Hofmansgave, 1809. Billede: Geodatastyrelsen.
Hofmansgave set fra parken, 1995. Foto: Otterup Lokalhistoriske Arkiv.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hofmansgave
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nordfyns
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken med museum maj-oktober
Ejer
Stiftelsen Hofmansgave
Herregårdens størrelse
712 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 270 ha, eng 40 ha, skov 261 ha, mose 92 ha, park/have 5 ha, andet 44 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Nårup
Ejer
N.E. Hofman-Bang
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
285000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Ingen oplysninger.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Hofmansgave hørte samlet: 31 tdr. htk. bøndergods, 968 tdr.l. skov, 548000 kr. i fideikommiskapital, 3600 kr. i bankaktier.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Nårup
Ejer
Stamhusbesidder N. Hofman-Bang
Herregårdens størrelse
46.89 htk
Skovskyld
0.04 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
162.53 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.57 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Lunde - Nårup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
53.75 htk
Skovskyld
0.04 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
207.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 467. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm