Høstemark
Høstemarks historie er tæt knyttet til den nærliggende herregård, Egensekloster.
Hans Jacob Arnold Branth købte i 1842 Høstemark og her påbegyndte han det arbejde med kvægavl, som skulle resultere i den såkaldte "Elkær-stamme", der var en særdeles højtydende malkerace.
I 1908, hvor ejendomsspekulanter foretog en større udstykning af Høstemarks jorder, blev der oprettet en ny (og større) aflæggergård: Ny Høstemark.
Den tidligere herregård kaldtes herefter Gammel Høstemark, og hovedbygningen blev herefter ombygget og delvist nedrevet.
Ejerhistorie
Høstemark, som oprindeligt kaldtes "Høgstede March", tilhørte Viborg Domkirke i 1521, hvor navnet første gang blev nævnt i kilderne. På daværende tidspunkt var der ikke tale om en hovedgård, men derimod om en bebyggelse bestående af tre mindre gårde. Ved reformationen overgik gårdene sammen med det øvrige bispegods til Kronen.
I 1665 efter Svenskerkrigene overdrog Kronen bebyggelsen til Eggert Abildgård og Aalborgbispen Mathias Foss. Det er usikkert, hvornår Høstemark blev oprettet som herregård, men en ældre hovedbygning angives at være opført i 1698 af Peter Klein, hvilket muligvis er årstallet for herregårdens tilblivelse. Klein havde overtaget Høstemark efter Foss' svigersøn, og han udvidede gården gennem opkøb af jord.
Trods jordopkøbene var Høstemark af en beskeden størrelse, da den i 1706 blev købt af Frederik von Buchwald. Hovedgårdsjorden var således takseret til 19 tdr. hartkorn, mens fæstegodset omfattede 92 tdr. htk. For at opnå skattefrihed for hovedgårdsjorden og status som en såkaldt privilegeret hovedgård skulle fæstegodset omfatte mindst 200 tdr. hartkorn i en radius af 15 km fra hovedgården. Høstemark var således ikke nogen stor herregård.
I 1728 købte Thøger Lassen, der få år tidligere havde erhvervet Egensekloster, Høstemark. Lassen flyttede til Høstemark, mens han overdrog Egenseklostre til sine to svogre Erik og Hans Lauritzen Wraae. Lassens søn, Peder Lassen forenede imidlertid ejerskabet af de to herregårde, idet han arvede Egenseklostre fra sine to onkler få år førn han i 1750 overtog Høstemark.
I 1803 solgte Peder Lassens enke begge gårde til Johan Michael de Neergaard. Får år senere købte han imidlertid herregården Store Restrup og solgte derfor Høstemark til Poul Ferdinand Mourier og Peder Østergaard.
I 1816 kom Høstemark i Erik Christian Andreas Hvass' besiddelse, hvorefter bøndergodset blev frasolgt og et nyt bygningsanlæg blev opført i 1834. Allerede året derefter døde Hvass imidlertid og efterlod sig en nyfødt søn og en kun attenårig enke. Enken valgte at lade gården gå til sin svigerfar, Thyge Thygesen, der tidligere havde ejet en del af gården.
Hans Jacob Arnold Branth købte i 1842 Høstemark og her påbegyndte han det arbejde med kvægavl, som - flere år senere, efter han havde overtaget farens gård Sdr. Elkær - skulle resultere i den såkaldte "Elkær-stamme", der var en særdeles højtydende malkerace.
I 1861 købte Hans Gustav Grüner gården. Grüner, der havde tjent både som oberstløjtnant og kammerherre, var en velhavende mand. Han investerede en stor del af sin formue i Høstemark, hvor han opførte nye avlsbygninger, beplantede hedestrækninger i sognet, ligesom han drænede og tilplantede en del af jorderne.
Ved Grüners død kom Mou Kirke og Høstemark i hænderne på et konsortium, der udstykkede 25 husmandsbrug og rev avlsgården ned. Høstemark kaldtes herefter Gammel Høstemark og havde kun et beskedent jordtilliggende. Hovedbygningen fra 1800-tallet forfaldt og sidefløjen mod syd blev delvist indrettet som produktionsbygninger.
På en af de øvrige udstykningsparceller skabtes aflæggergården Ny Høstemark, som blev overtaget af M.P. Knudsen i 1933. Her blev bygget en moderne hovedbygning (en villa), og jorderne blev stærkt udvidet med køb af omkringliggende skov- og moseområder.
I 1988 blev Ny Høstemark overtaget af Aage V. Jensens Fonde, og indgår som en del af naturområdet Lille Vildmose.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
En tidligere hovedbygning var angiveligt opført i 1698 af Peter Klein. I 1834 byggede Erik Christian Andreas Hvass en ny trefløjet hovedbygning, hvidkalket og med risalitprydet fronton på midterfløjen. Nordfløjen blev revet ned i 1915, mens sydfløjen var blevet ombygget til udhus.
På aflæggergården Ny Høstemark byggedes en ny villa i 1934.
Fredningsstatus 2021: Bygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nye avlsbygninger blev opført i 1865 af Hans Gustav Grüner, der ejede Høstemark 1861-1897.
I 1908 blev avlsbygningerne revet ned på Gammel Høstemark
Nye avlsbygninger er opført i 1900-tallet på aflæggergården Ny Høstemark.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Under M. P. Knudsen blev en stor del af Ny Høstemarks tilhørende skov og vildmose udlagt til en dyrehave, hvor forskellige dyr blev udsat og et højt hegn blev opført.
Tidligere var en allé og en park anlagt på grunden, men begge er senere blevet omhugget.
Gammel Høstemark ligger i udkanten af Lille Vildmose, som i dag ejes af Aage V. Jensens Fond, og er et af Danmarks største fredede områder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Ny Høstemark
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Aage V. Jensen Naturfond
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
580 ha
Detaljeret størrelse
Skov 526 ha, mose 54 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Høstemark hører under Høstemark Skov, og det oplyste areal omfatter derfor arealet for begge
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
Konsortium
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
0 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Ingen oplysninger.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
Overkrigskommisær Arne Branth
Herregårdens størrelse
37.92 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
3.71 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
5.08 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
7.05 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
14.73 htk
Skovskyld
1.33 htk
Mølleskyld
3.72 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
129.30 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 74
