Hjortholm
I 1600-tallet ejedes herregården af slægten Kaas, der forøgede besiddelserne.
Hovedbygningen er opført i 1789. Det var et tidspunkt hvor klassiscismen som stilart havde gjort sit indtog, og Hjortholm er således et sent eksempel på barokarkitektur på herregårdene.
Slægten Hastrup ejede Hjortholm i 1800-tallet. hvor gården fik ry for at være et mønsterlandbrug.
I 1896 solgtes Hjortholm til grev Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær, hvis oldebarn i 2021 ejer gården.
Ejerhistorie
I begyndelsen af 1500-tallet lå der en hovedgård i landsbyen Fodslette. Denne gård - Fodslettegaard - blev ejet af Markvard Hvas, hvis navn optræder en enkelt gang i bevarede kilder fra 1509. Hans søn Jens Hvas, der overtog gården omkring 1536, omtales noget hyppigere. Han var tilsyneladende en uærlig mand, der forsøgte at udnytte de urolige tilstande under Grevens Fejde (1534-1536) til at tilrane sig jord. Hvis hans bedrageri ikke gik som planlagt, tyede han til vold, og bl.a. blev han i 1571 anklaget for mordet på en tjenestedreng. Bevarede kilder vidner om, at han i løbet af sit liv modtog mindst 12 domme.
Hans søn Melchior Hvas overtog Fodslettegaard og levede et roligere liv. Det var ham, der flyttede gården ud fra landsbyen og anlagde en ny gård tre-fire km nordøst herfor. Det var formodentligt i forbindelse med denne udflytning, at gården skiftede navn til Hjortholm.
I begyndelsen af 1600-tallet var gården ejet af medlemmer af slægten Gaas. I 1638 bragte Kirsten Nielsdatter Gaas gården med sig ind i ægteskabet med Erik Nielsen Kaas. Ægteparret boede formentligt ikke på Hjortholm, men de holdt alligevel stedet godt ved lige. De udvidede gårdens jordtilliggende, ligesom de samlede hovedgårdsjorden omkring gården. Desuden lod parret opføre et nyt tårn på den lokale sognekirke og skænkede det dåbsfad, som endnu kan ses i kirken. Under sønnen Niels Kaas' ejerskab blev hovedbygningen renoveret i en sådan grad, at den oprindelige bygning ikke længere lod sig genkende. Hjortholm forblev i slægten Kaas' eje frem til 1744.
I 1744 overtog Niels Rasmussen Hjortholm. Han var ikke af fin slægt som Kaas'erne, men tilhørte den nye gruppe af godsejere, som bestod af dygtige ridefogeder og forvaltere som i kraft af deres egne evner og færdigheder arbejdede sig op til at blive godsejere. Rasmussen ejede dog ikke gården så længe, men solgte den videre i 1754 kort før sin død.
Heller ikke Mads Christensen, som købte Hjortholm i 1782, var af adelig herkomst. Men princippet med at nedarve gods kendte han dog, og han overlod straks efter købet Hjortholm til sin søn Christen Madsen. Denne lod i 1789 opføre den nuværende hovedbygning, ligesom han sørgede for at udskifte godsets landsbyer, dvs. flytte bondegårdene fra landsbyerne ud på deres marker. Desværre betød de mange reformtiltag, at pengekassen tømtes, og i 1823 måtte Hjortholm sælges på tvangsauktion. En sjov historie knytter sig til auktionskataloget: heri stod oplistet de 94 køer som hørte til Hjortholm, men det var ikke bare tilfældige køer. Hver og én stod de oplistet med eget navn som f.eks Fruen, Natfolien, Fæstemøen, Syepigen, Sukkermunden osv.
Den nye ejer blev Julianus Hastrup. Han var en dygtig og driftig landmand - han sikrede således gården ry som den bedste avlsgård på Langeland. Hastrups barnebarn Adolf Julianus Hastrup valgte i 1896 at sælge gården til Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær. Han lod sønnen Hans Benedicht Ahlefeldt-Laurvig forpagte gården, som denne drev indtil 1928, hvor han solgte den til Jakob de Neergaard.
Efter de Neergaards død i 1932 solgte arvingerne gården til Christian Carl Ahlefeldt-Laurvig, hvis søn Hans Ahlefeldt-Laurvig ejede gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning var blevet opført i slutningen af 1500-tallet, da Melchior Hvas flyttede gården fra landsbyen ud til dens nuværende placering. Under Niels Kaas blev bygningerne i slutningen af 1600-tallet kraftigt renoveret og ombygget.
I 1789 opførte Christen Madsen den nuværende hovedbygning. Bygningen blev opført i barok stil, selvom moden egentlig allerede havde skiftet til klassicisme.
Hovedbygningen består af en enkelt fløj i én etage oven på en høj kælder. Bygningen karakteriseres af en bred gennemgående frontspids, der er udsmykket med pilastre, og et mansardtag i rødt tegl.
Hovedbygningen blev restaureret i 1908 og 2000.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
Hovedbygningen flankeres af to fritstående sidefløje, der er anlagt vinkelret på denne. Nord for hovedfløjen ligger en bindingsværksfløj opført i 1677. Fløjen benyttes i dag til beboelse.
Sydfløjen er ombygget og fremstår i grundmur.
Tidligere lå der to store avlslænger i forlængelse af sidefløjene. I dag er blot den nordlige længe - laden - bevaret, mens den sydlige længe, der tidligere rummede kostalden, er blevet erstattet af to enkeltstående længer i hhv. 1991 og 1993.
Fredningsstatus 2021: Sidefløjen i bindingsværk er fredet. Ingen af de øvrige avlsbygninger er fredede.
Kulturmiljø
I haven kan der findes resterne af den oprindelige voldgrav. Haven har tidligere været udformet i barok stil, men blev renoveret af Poul Wad i 1916-18.
Gården Rødbjerghavn blev oprettet i 1847 af Julianus Hastrup ved at samle fire bondegårde til én stor. Hjortholm gik til sønnen Christopher Hastrup, mens hans bror Frants Adolph Vilhelm Hastrup overtog Rødbjerghavn. Gården forblev i Frants Hastrups families eje frem til 1931, hvor enkefru Staun solgte Rødbjerghavn til Michael Hansen.
Litteratur
Bendixen, Valdemar: En Hovbondes Saga.I: Svendborg Amt. 1935-1936.
Dalgas, C. M.: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende. Bd. IX. Svendborg Amt. 1837.
Hansen, J. J.: Større danske Landbrug. København 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hjortholm Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Adgang for grupper efter forudgående aftale
Ejer
Hans Ahlefeldt-Laurvig
Herregårdens størrelse
472 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 326 ha, skov 86, andet 60 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Fodslette
Ejer
C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
450000 (kr)
Ejendomsskyld skov
99000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 168 køer, 64 kalve, 5 tyre, 24 heste, 5 får. Der sælges ca. 170 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 5 pige(r), 10 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Langeland.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Fodslette
Ejer
Pro. Jul. Hastrup
Herregårdens størrelse
65.64 htk
Skovskyld
2.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
167.42 htk
Arvefæstegårde
12.83 htk
Leje- og tyendehuse
14.04 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Sønder - Fodslette
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
62.13 htk
Skovskyld
2.26 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
199.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 622. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
