Hindsels
Hindsels var i en lang årrække delt i Øster og Vester Hindsels.
Under Peder Isagers ejerskab holdt Brødremenigheden møder på gården.
Hovedbygningen på Hindsels stammer fra 1760.
Der er flere mindre bygninger, tilknyttet gården, der i dag er vurderet til at være bevaringsværdige.
Ejerhistorie
I middelalderen hørte Hindsels under Børglum Bispestol. Ved Reformationens indførelse 1536 kom alt kirkeligt gods under Kronen, således også Hindsels. Kronen respekterede dog Jens Lassens pantebrev på Hindsels, som først blev indfriet hos hans enke i 1556. Det var den kongelige lensmand Erik Rud, som indfriede pantet og herefter besad Hindsels som pantelen; muligvis blev han senere ejer af gården.
Ejerhistorien bliver herefter uklar, men man ved, at Joachim Gersdorff og herefter Johan Brockenhuus har ejet gården. Brochenhuus solgte i 1653 gården til Joachim Gersdorffs bror, Caspar Gersdorff.
Kort efter ‒ i 1658 ‒ døde Caspar Gersdorff, og gården blev arvet af to af hans døtre, der var gift med henholdsvis Melchior Juel og Matthias Budde. De oprettede i 1666 to selvstændige gårde, og i knap hundrede år var gården herefter delt i Øster og Vester Hindsels.
Øster Hindsels var Matthias Buddes. Efter hans død kom gården først til hans sønner, som solgte gården til deres svoger, Anders Pedersen. Hans enke bragte gården til Christen Christensen, som solgte den til familien von Klingenberg i 1733.
Vester Hindsels var overtaget af Melchior Juel. Hans datter var gift tre gange og hendes ægtemænd blev efter tur ejere af gården. Den sidste, Valentin Olufsen, i 1719 solgte gården til Sophie Gyldenstierne. På dette tidspunkt synes fæstegårdene at være solgt fra og Vester Hindsels reduceret til en beskeden gård. Nye ejere bragte igen fæstegårde under Vester Hindsels, som i 1745 blev købt af Frederik von Klingenberg.
Ved igen at sammenlægge de to gårde kunne Hindsels atter gøres komplet, og Frederik von Klingenberg videresolgte allerede i 1746 den nu samlede gård til Frederik de Leth.
De Leths enke solgte Hindsels til Peder Isager i 1751. Han var på daværende tidspunkt købmand, men han forlod erhvervet for at vie sig til religionen i Brødremenigheden - herrnhuternes kirkesamfund i Danmark. Peder Isager var stærkt troende og opholdt sig i lange perioder i menighedens centrum i Christiansfeld, ligesom han havde mange af bevægelsens ledere boende på Hindsels i lange perioder.
Efter Isagers død i 1774 blev gården overtaget af Laurids Breinholt, der kom fra den nærliggende herregård, Breinholt, i Humlum sogn. Breinholt var modstander af landboreformerne, der udbredtes over landet i slutningen af 1700-tallet, og på Hindsels fortsatte livet derfor uanfægtet.
Dog kun indtil Breinholts død i 1804, hvor gården blev overtaget af den kendte spekulant og 'godsslagter', Hans Jakob Lindhal, som straks gik i gang med at sælge fæstegårdene til bøndernes selveje. Selve hovedgårdsjorden blev dog ikke, som i mange andre tilfælde, udstykket i mindre parceller.
Slægten Overgaard kom til Hindels i 1827 og har ejet gården siden. Niels Overgaard, der var den første i rækken, oprettede gården Overgaardsminde ved at tage dele af jorden fra Hindsels. I slægtens tid er gården flere gange blevet ombygget.
I 2021 drives Hindsels med landbrug samt turisme og sundhedsklinikken Hjertelyz. Hindsels ejes af Askov Overgaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Hindels blev bygget omkring 1760 under Peder Isagers ejerskab. Den senere ejer, Niels Iver Overgaard, ombyggede omkring 1930 den ene fløj til aftægtslejligheder. Den anden fløj moderniserede han i 1954.
Den trefløjede bygning i én etage har kvist mod gård og have og er bygget i mørkerøde mursten. Hovedbygningen har hvidkalkede gavle på sidefløjene og gennemgående hvidkalket frontspids.
Fredningsstatus 2021: Hovedgården er fredet.
Andre bygninger
I 1932 blev der af ejeren, Bertel V. Askov Overgaard, opført en ny avlsgård.
Tidligere har der på gården været et porthus, der var sammenbygget med den daværende staldbygning. Fra 1869 står et fodermesterhus.
På gårdspladsen ligger et kornmagasin, der sandsynligvis stammer fra gårdens opførelse.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsgården er udpeget som bevaringsværdige med middel til høj bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Gården ligger ned til Limfjorden og er omgivet af en kampestensmur, og langs indkørselen er der en elmeallé.
I området har der ligget flere - nu forsvundne - gårde. Der kendes til Munkegaard, Nørregaard, Voshøj og Fumsgaard, som alle ikke længere eksisterer.
Gården Overgaardsminde er oprettet som afbyggergård til Hindsels i 1800-tallet.
Litteratur
J. Sloth Odgaard: Peder Isager til Hindsels, i: Aarb Thisted. 1938.S. 57-67.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Herregården Hindsels
Region og kommune
Midtjylland - Struer
Offentlig adgang
Adgang til haven mod betaling hver fredag mellem 13.00 og 17.00 i juni, juli og august. Mulighed for rundvisning på herregården for selskaber på mindst 8 personer.
Ejer
Askov Overgaard
Herregårdens størrelse
190 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 140 ha, andet 50 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
hindsels.dk
Amt, herred og sogn
Thisted - Refs - Hvidbjerg
Ejer
Jacob Overgaard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
80.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
110000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 60 kalve, 2 tyre, 38 fedekreaturer, 10 heste, 30 får. Der sælges ca. 35 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 4 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Refs - Hvidbjerg
Ejer
Pro. Niels Overgaard
Herregårdens størrelse
21.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Refs - Hvidbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
29.56 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
43.00 htk
Fæstegods
233.77 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 481
