Hindemaegaard
Hindemaegaard blev allerede nævnt på Valdemar Atterdags tid (ca. 1321-1375).
I slutningen af middelalderen var gården knyttet til adelsslægten Urne, men vandrede senere fra slægt til slægt, indtil Juel-Brockdorff-slægten overtog den i 1839.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Ove Johan Vind i 1789.
Ejerhistorie
Den første ejer af Hindemaegaard var formentlig Niels af "Hindemarck", som blev nævnt omkring 1320'erne.
I slutningen af middelalderen blev gården knyttet til den gamle adelsslægt Urne. Den første ejer fra slægten var Jørgen Urne, som ejede flere godser på Fyn. Hans efterkommere ejede gården i flere generationer indtil Hindemaegaard i 1605 gled endeligt ud af slægtens hænder, idet det sidste medlem af slægten Urne solgte sin anpart i Hindemaegaard.
Den nye ejer var Breide Rantzau, der allerede havde arvet en anpart i gården efter sin svigermor Helvig Hardenberg. Rantzau synes at have overtaget hele gården: ved sin død i 1618 efterlod han gården til datteren Lisbeth Sophie Rantzau, der var gift med Hans Johansen Lindenov.
I de næste knap 90 år blev Hindemaegaard primært arvet af døtre, og Frederik Eiler Gjedde var en af de mange mænd, der i 1600-tallet giftede sig til Hindemaegaard. Han var søn af Christian IV's (1577-1648) rigsadmiral Ove Gjedde. Frederik Gjedde gjorde under Den store Nordiske Krig tjeneste som admiral. Krigen varede fra 1700 til 1721, men Gjedde blev afskediget fra sin stilling allerede i 1713, hvorefter han blev stiftamtmand i Odense.
Gjedde var en velstående mand. Udover Hindemaegaard ejede han også en gård i København, hvor han sammen med sin kone og tre børn primært opholdt sig. I 1709 blev Ludvig Holberg lærer for hans tre børn. Af disse var kun den yngste, Carl Vilhelm Gjedde, i live ved faderens død i 1717, og han overtog Hindemaegaard ved en auktion i 1719 .
Gjedde solgte Hindemaegaard videre allerede i 1725, og der fulgte godt halvtreds år, hvor gården gik på skift mellem flere slægter. I 1778 købte major Ove Johan Vind Hindemaegaard, efter at han havde taget sin afsked fra hæren. Han giftede sig med Regitze Sehested fra Broholm, og det var under deres ejerskab, at den nuværende hovedbygning opført omkring 1790.
Vind solgte i 1801 gården videre til Charles Adolph Denys Mourier. Han viste sig hurtigt at være meget dygtig godsejer. Straks efter overtagelsen af Hindemaegaard bortsolgte han bøndergodset, hvorefter han, særpræget for sin tid, gik over til at drive gården ved hjælp af et fast mandskab af karle og husmænd. Hans motiver herfor beskrev han i et lille skrift med titlen Plan til en stor Gaards Drift uden Hoveri. Heri beskrev han, hvor vigtigt det var for gårdens drift, at man omgik sine folk på den rette måde. Der fandtes ifølge ham ingen bedre drivkraft, end hvis de ansatte vidste, at ved flittigt arbejde ventede der en god kost og en høj løn.
I 1839 solgte Mourier Hindemaegaard til Carl Juel-Brockdorff, der bl.a. også ejede Valdemar Slot. Han indlemmede Hindemaegaard i sit store godskompleks, som også omfattede Scheelenborg, Brockdorff og Hollufgaard, og siden da har gården tilhørt denne gamle adelsslægt. I 2021 er gården ejet af Gustav Juel-Brockdorff.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1725 overtog Seneca Hagedorn Hindemaegaard, og han opførte en trelænget bindingsværksbygning. Hagedorns hovedbygning fik ikke en lang levetid, idet hovedfløjen godt 75 år senere blev erstattet af det klassicistiske anlæg, som endnu er bevaret.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Ove Johan Vind i 1789 og skal have været inspireret af hovedbygningerne på Glorup og Odense Slot, mens husets plan skal være påvirket af herregården Juelsberg. Hindemaegaards hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i én etage med halvvalmet tag. Bygningen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager, der afsluttes af en trekantsfronton.
Ove Johan Vind indrettede hovedbygningen med et stort centralt rum, en havestue, hvorfra identiske stuer blev lagt i geled ud til hver side i den 40 meter lange bygning, hvor alle rum var forbundet med store fløjdøre.
Hagedorns sidefløje blev imidlertid først fjernet i 1826 under Charles Adolph Denys Mouriers ejerskab, hvilket er grunden til, at hovedbygningen i dag står med vinduesløse murflader i hver ende af huset ud til gårdspladsen.
Hindemaegaard blev i modsætning til mange andre herregårde ikke ombygget og moderniseret i 1800-tallet. Det skyldes primært, at gården efter Juel-Brockdorff-slægten i 1839 havde overtaget gården, blot blev en af mange mindre gårde i ejerslægtens besiddelse. Konsekvenser er imidlertid bl.a. at det flotte snedkerarbejde, som Ove Vind fik udført, stadig er at finde i dag.
Hovedbygningen gennemgik en restaurering i 1934.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet
Andre bygninger
Avlsanlægget ligger øst for hovedbygningen. Det uregelmæssige anlæg består af en lang sydlig længe, der mod vest er bygget vinkelret på en lade. Mellem hovedbygningen og den vestligt placerede ladebygning er opført endnu en længe, hvorved der etableres to separate gårdrum.
Avlsbygningen er formentlig bygget i 1821, men er sidenhen restaureret flere gange. I dag fremstår den med tegltag.
Godt 500 meter fra hovedbygningen ligger Hindemae Mølle. Møllen har siden 1882 været ejet af slægten Juel-Brockdorff, der også ejer Hindemae. Møllen blev bygget i 1806, som den største hollandsk-inspirerede vindmølle i Danmark. I 2004 gennemgik den en større renovering og fungerer i dag som feriebolig.
Fredningsstatus 2021: Hverken mølle eller avlsgård er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hindemae
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Nyborg
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Gustaf Iuel-Brockdorff
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
212 ha
Detaljeret størrelse
Ager 162 ha, skov 50 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Hindemae hører også Bakkegården
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Skjellerup
Ejer
Enkebaronesse Juel-Brockdorff
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
27000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 60 køer, 80 kalve, 5 tyre, 16 heste, 4 føl. Der sælges ca. 14 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 2 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 51.5 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 572700 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Skjellerup
Ejer
Baron C. Juel-Brockdorff
Herregårdens størrelse
30.78 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
4.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
3.63 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
14.10 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Skjellerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
34.91 htk
Skovskyld
2.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
235.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 558. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
