Hevringholm
Gården tilhørte fra 1300-tallet og op til 1608 den danske adelsslægt Rosenkrantz.
I slutningen af 1600-tallet blev Hevringholm oprettet som stamhus, og i 1726 blev gården Tustrup og Essenbæk ladegård lagt under stamhuset.
I begyndelsen af 1800-tallet blev Hevringsholms gamle hovedbygning revet ned af daværende ejer Peter Severin Fønss, som i stedet opførte den nuværende hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning er en lang énetages bygning i både grundmur og bindingsværk.
Ejerhistorie
Hevringholm var i 1300-tallet i slægten Rosenkrantz' eje. Niels Iversen Rosenkrantz nævnes således som gårdens ejer i perioden mellem 1377 og 1407.
I 1411 fremgår Niels Jensen Rosenkrantz som ejer af Hevringsholm. Senere blev gården arvet af sønnerne Otto, Timme og Anders Nielsen Rosenkrantz. Timme Nielsen Rosenkrantz døde i 1455 og i 1466 overtog Anders Nielsen Rosenkrantz broderen Otto Nielsen Rosenkrantz' part i gården. Sønnen Ejler Stygge Nielsen Rosenkrantz overtog senere Hevringholm. Efter hans død i 1535 blev gården delt mellem børnene Jørgen, Stygge, Christoffer, Peder, Berete og Erik Rosenkrantz. I 1552 blev gården atter samlet på en hånd, da Erik Rosenkrantz udkøbte sine søskende. Han døde barnløs i 1561.
Hevringholm blev overdraget til broderen Peder Rosenkrantz, der sad som gårdens ejer til sin død i 1570. Herefter blev gården arvet af broderen Stygge Rosenkrantz, hvis datter Karen Rosenkrantz i 1582 bragte gården videre til sin mand, Niels Skram.
Niels Skram døde i 1601, og Hevringholm gik i arv til parrets eneste barn, Elsebe Skram, som var gift med Eske Bille, der således blev gårdens nye ejer. Han døde i 1608 og efterlod enken Elsebe Skram en stor gæld. Elsebe Skram var derfor nødsaget til at sælge Hevringholm. Køberen blev den store godsejer, Eske Brock til Gammel Estrup, der var en af sin tids rigeste mænd.
Eske Brock døde i 1625 og Hevringholm blev arvet af datteren Elisabeth Brock, der bragte gården til sin mand Frands Lykke, der fik tilnavnet den rige. Ligesom svigerfaderen ejede Frands Lykke en mængde forskellige gårde og fik med tiden samlet sig en betydelig formue.
Efter Frands Lykkes død i 1655, gik gården videre til sønnen Kaj Lykke, der gjorde karriere som hofjunker under Christian IV (1577-1648) og senere under Frederik III (1609-1670). Allerede kort efter overtagelsen af Hevringholm begik Kaj Lykke den fejltagelse, der kom til at præge resten af hans liv. I et brev til sin elskerinde, Sophie Abelsdatter, beskrev han, hvordan Dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer. I 1661 fik Frederik III kendskab til brevet, og Kaj Lykke blev idømt en bøde på 100.000 rigsdaler. Da Kaj Lykke ikke havde penge til at betale bøden, flygtede han til Sverige. Alt Kaj Lykkes gods blev herefter konfiskeret og overdraget til Kronen. Hevringholm gods blev i denne sammenhæng skilt og delt mellem flere ejere. Hovedgården uden tilhørende fæstegårde mageskiftede Kronen i 1664 til Oluf Daa.
Oluf Daa overdrog to år senere Hevringholm til sine børn. Den ældste søn, Claus Daa, der bestyrede gården for sine umyndige søskende, valgte mod sin faders vilje at sælge gården i 1667. Hevringholm blev købt af Hans Friis, der oprettede det som et stamhus, hvilket betød, at arveretten til godset var båndlagt således, at det ikke kunne sælges, deles eller pantsættes. I 1695 overdrog Hans Friis stamhuset til nevøen Christian Friis, som i 1726 lagde gårdene Tustrup og Essenbæk ladegård ind under stamhuset. Han døde barnløs i 1727, hvorefter stamhuset gik i arv til Christian Rantzau-Friis, der var barn af Hans Friis' svigersøn. Ligesom sin forgænger døde Christian Rantzau-Friis barnløs i 1731.
Efter Christian Rantzau-Friis' død opstod en arvestrid mellem familierne Below og Beck. Striden endte, da Joachim Beck blev erklæret for den retmæssige ejer, hvorefter han tog navnet Beck-Friis.
Joakim Beck-Friis døde i 1761, hvorefter Hevringholm blev arvet af sønnen Joakim Beck-Friis, der søgte om tilladelse til at sælge stamhuset. I 1783 blev gården solgt på auktion til Laurids Sørensen, der i sin tid som ejer, udstykkede en stor del af godsets jorder til selvstændige landbrug.
I 1796 blev Hevringholm købt af Peter Severin Fønss, der i 1801 ydereligere udstykkede jorden. Peter Severin Fønss nedrev den gamle hovedbygning og opførte en ny bygning nærmere kysten. I 1813 solgte han gården til Frans Blegvad, men handlen blev aldrig gennemført. Hevringholm blev sat på tvangsauktion i 1824 og købt af Aalborg Hospitalsdirektion, der i 1828 solgte gården til Mogens Christian Kjeldsen.
I 1855 blev Hevringholm overtaget af sønnen Christian M. Kjeldsen og svigersønnen N.E. Zimmermann, som dog allerede døde i 1861. I 1862 solgte Christian M. Kjeldsen Hevringholm til W.C. Olsen, som overdrog gården til Morten Olsen, hvis enke, Gerda Heckscher, i 1915 solgte gården til J. Skriver Pedersen. Gennem 1900-tallet fik Hevringholm en række forskellige ejere, der kun havde gården i deres besiddelse i en kort periode.
Hevringholm er i 2021 ejet af Benny Kirkebække Christensen, hvilket den har været siden 1994.
Hovedbygning
Hevringholms nuværende hovedbygning blev opført af daværende ejer Peter Severin Fønss i begyndelsen af 1800-tallet. Den erstattede en ældre hovedbygning, som var opført af Frands Lykke i midten af 1600-tallet. Frands Lykkes gård bestod af tre grundmurede fløje i to etager over høje hvælvede kældre.
Peter Severin Fønnss' hovedbygning blev opført tættere på kysten end sin forgænger. Den er en lang en-étages bygning, der er opført dels i grundmur, dels i bindingsværk. Bygningen har tegltag og en gennemgående gavlkvist i bindingsværk. I 1870 blev en mindre sidefløj tilføjet.
Den erstattede en ældre hovedbygning, som var opført af Frands Lykke i midten af 1600-tallet. Frands Lykkes gård bestod af tre grundmurede fløje i to etager over høje hvælvede kældre.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Hevringholm hører en avlsgård, der består af et stort åbent anlæg i røde sten med pladetag. Dele af bygningen er fra en ældre tid, mens andre dele er opført i 1956.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til gården hører en stor have, der er omgærdet af hegn. Uden for haven ligger et ishus. Sydvest for den nuværende hovedbygning, kunne man tidligere finde et voldsted, der i dag er udjævnet. Voldstedet rummede rester fra den ældre hovedbygning opført af Frands Lykkes i midten af 1600-tallet. På voldstedet er der fundet fundamenter af to lange bygninger.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hevringholm Gods
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Benny Kirkebække Christensen
Herregårdens størrelse
245.00 (2011) ha
Godsets størrelse
983 ha
Godsets størrelse
Godset: ager 900 ha, skov 58 ha, park/have 25 ha
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Hevringholm Gods omfatter bl.a. sædegården Hevringholm, Julianeholm og Grevegården
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, Større Gårde & Skove. Nærum 2011
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Vivild
Ejer
Morton Olsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
235000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 195 køer, 160 kalve, 8 tyre, 28 heste, 18 føl, 75 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 5 karl(e), 7 pige(r), 16 daglejer(e), 12 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Vivild
Ejer
Pro. Mog. Chr. Kjeldsen
Herregårdens størrelse
38.39 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.50 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Vivild
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
74.75 htk
Skovskyld
4.43 htk
Mølleskyld
10.63 htk
Tiende
35.00 htk
Fæstegods
197.68 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 322