Hessel (Nordjylland)
Hessel tilhørte en kort overgang Kronen.
Hessel er en af de sidste små, jyske herregårde med et komplet firlænget bygningsanlæg.
Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning.
Hessel anvendes i dag som landbrugsmuseum.
Ejerhistorie
Hessel blev første gang nævnt i 1391, hvor Vide Videsen pantsatte gården for "hungertrang" til Peder Andersen Munk, der i 1396 overtog gården. I 1400-tallet blev gården ejet af en række forskellige slægter, inden den overgik til Kronen efter 1538.
Kronen beholdt kun Hessel i knap tredive år, idet Jørgen Lykke i 1567 overtog gården i forbindelse med et mageskifte, dvs. en byttehandel.
Lykke var en velanset mand, der blandt andet havde gjort tjeneste i den franske hær og ved det franske hof under kong Frants I (1494-1547). Efterfølgende blev han dansk rigsråd og spillede dermed en betydelig rolle i landets styrelse. Gennem mageskifter med Kronen samlede han sig en del godser, og blev med tiden lensmand i Skanderborg.
Efter flere ejerskifter kom Hessel i 1647 i Valdemar Daas besiddelse. Ved Enevældens indførsel i 1660 var Hessel en ladegård underlagt en af Daas nærliggende herregårde, Bonderup (i dag Lerkenfeld). Daa er i dag mest kendt for sine alkymistiske eksperimenter. Forsøget på at skabe guld bragte ham i økonomiske vanskeligheder, og i 1670 måtte han grundet en stor gæld afstå Hessel til Christian Spormann.
Ved en auktion i 1734 blev Hessel købt af Vincents Lerche, der ligesom Valdemar Daa lagde gården under Bonderup. Lerche var hofembedsmand og havde stor interesse for arkitektur. Han tjente kong Christian V (1646-99) som hofembedsmand og havde tidligere været tilsynsførende ved kongens bygningsarbejder. Foruden at tjene flere af landets konger, var han også en stor godsejer. Blandt de mange besiddelser var Hessel en af Lerches mindste herregård, og han boede der aldrig selv. Allerede året efter købet af Hessel lod han sin søn, Christian Lerche, overtage gårdens drift.
Ejendomsspekulanten Niels Frederik Hillerup købte i 1799 Hessel. Samme år fik han bevilling til at frasælge fæstegodset uden at gården mistede sin hovedgårdsfrihed, og året efter solgte han Hessel til et konsortium. Da Hillerup igen overtog gården i 1801, fik han tillige de to nærliggende kirker i Lovns og Alstrup med i købet, men i tiden under konsortiet var en del af Hessels tiender og fæstegods blevet afhændet.
1808 købte forvalteren Rostrup Hessel, og udstykkede ligesom flere af de tidligere ejer jorden. Som konsekvens af de mange udstykninger mistede Hessel i 1810 sin hovedgårdsfrihed. Dette, såvel som den generelle landbrugskrise, medførte, at gården i 1823 blev sat på auktion.
P. O. Holm og A. Christensen ejede Hessel i få år indtil 1829, hvor Hessel kom i familien Elles besiddelse. Hessel forblev i slægtens eje indtil 1966, hvor gården overgik til Nordjyllands Amt.
I 2021 var Hessel ejet af Vesthimmerlands Kommune. Herregården fremstår, som da Elle-slægten beboede den, og bliver anvendt som landbrugsmuseum.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det firefløjede anlæg rummer såvel hoved- som avlsbygning.
Hessels hovedbygning er formentlig opført i 1600-tallet. Bygningen blev opført som et langhus i én etage med stråtag, og udgør vestlængen i det firlængede bygningsanlæg.
Oprindeligt var hovedbygningen opført i bindingsværk, og en mindre del af hovedbygningen mod vest fremstår endnu i dag i bindingsværk. I forbindelse med en ombygning i midten af 1800-tallet blev bygningen grundmuret.
Stuehusets interiør står uændret siden slægten Elles tid på gården, og især storstuens indretning og inventar er omhyggeligt bevaret.
Fredningsstatus 2021: Anlægget er fredet. Fredningen omfatter også gårdspladsen med den bevarede vandingsdam, såvel som fire lindetræer og haveanlæggene syd og vest for gården.
Andre bygninger
Tre af de fire længer rummer gårdens avlsbygninger. Den sydlige sidelænge rummede tidligere et maskinrum, værelser til folkehold og en heste- og kostald. En mindre tilbygning mod syd har fungeret som tørvehus.
Den østlige portlænge rummer en kostald, mens der i den nordlige længe findes en stor højremslade, hvis egetræstømmer stammer fra 1600-tallet. Mod øst er laden forlænget med en kostald.
Nord for gården ligger en separat svinestald, som er anlagt med murede hvælvinger, jernbjælker og tagplader.
Øst for gården ligger en forpagterbolig beklædt med teglsten.
Fredningsstatus 2021: De tre længer, der indgår i det firfløjede anlæg, er fredet. De øvrige bygninger er ikke fredet.
Kulturmiljø
Hessels have er omgivet af ældre stendiger, og på gårdens brolagte gårdsplads findes en vandingsdam. I området omkring Hessel er fundet køkkenmøddinger, fire dolktidsgrave og en jernalderboplads.
På en høj nær gården er murbrokker blevet oppløjet, hvilket tyder på, at en ældre befæstet bygning har været opført på stedet.
Litteratur
Gyldendal: Den store Danske Encyklopædi. København 2009-13.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Jensen, F. Elle: En hoveristrid. I: Fra Himmerland og Kjær Herreder. XXXV. 1946, s. 292-301.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Museet Herregården Hessel
Region og kommune
Nordjylland - Vesthimmerlands
Offentlig adgang
Åbent tirsdag-søndag fra maj til september, i sommerferien også åbent mandag. Rundvisninger efter aftale
Ejer
Vesthimmerlands Kommune
Herregårdens størrelse
159 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 99 ha, eng 10 ha, skov 16 ha, andet 43 ha, bortforpagtet 159 ha
Funktion
Museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, herregaarden-hessel.dk
Amt, herred og sogn
Ålborg - Gislum - Louns
Ejer
K.A. Jensen og A. Elle
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
51000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 37 køer, 30 kalve, 1 tyre, 8 heste, 4 føl, 50 får. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 3 karl(e), 2 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Gislum - Louns
Ejer
Gårdejer Jesp. Lauritsen Elle
Herregårdens størrelse
13.44 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.53 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Gislum - Louns
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
11.83 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
34.00 htk
Fæstegods
173.08 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 556
