Hessel (Djursland)
Hessel har gennem tiden tilhørt mange forskellige slægter, og dens historie er præget af hyppige salg og udskiftning af ejere.
I 1623 blev den store godsejer, Albret Skeel, ejer af Hessel og forlenede gården med den nærliggende gård Katholm.
Hessels nuværende hovedbygning kan føres tilbage til midten af 1700-tallet, men blev i 1802 stærkt ombygget.
Ejerhistorie
I 1328 pantsatte Niels Svej Hessel til Jens Hviding. Gennem 1300- og 1400-tallet tilhørte gården forskellige adelslægter, men ejerhistorien er i denne periode uklar.
I 1552 kom Niels Krabbe, der også var ejer af den nærliggende gård Bjørnholm, i besiddelse af Hessel. Niels Krabbe, der var søn af den berømte rigsråd Tyge Krabbe og Anne Rosenkrantz, overdrog senere gården til sin ene søster Gertrud. Niels Krabbes anden søster, Elsebeth Krabbe, blev gift med den kendte søhelt Peder Skram.
I slutningen af 1500-tallet blev Hessel delt mellem flere ejere, herunder Elsebeth Krabbe og Peder Skrams søn, Niels Skram. I begyndelsen af 1600-tallet lykkedes det Christoffer Lykke, der tidligere havde haft part i Hessel, at samle det meste af gården på egne hænder. Hessel blev i 1611 arvet af Christoffer Lykkes søn, Mogens Lykke, der døde ugift i 1620.
Det er uklart, hvem som arvede gården, men i 1623 solgte en ny ejer Hartvig Kaas Hessel til Albret Skeel, der var rigsadmiral. Albret Skeel deltog i Kalmarkrigen (1611-1613) mellem Danmark og Sverige. Han gjorde sig særligt bemærket ved stormen på Elfsborg i 1612 samt under indfaldet i Västergötland samme år. I 1623 blev Albret Skeel afskediget fra sin stilling som rigsadmiral. Afskedigelsen skyldes efter sigende et heftigt sammenstød med Christian IV (1577-1648). Albert Skeel, der var en af tidens store godsejere, forlenede Hessel med den nærliggende gård, Katholm.
Gården forblev forenet med Katholm i Skeel-familiens eje gennem 1600-tallet. En datter ægtede 1681 Jens Maltesen Sehested, som overtog besiddelserne, men solgte Katholm i 1690. Året efter overdrog han Hessel til sønnen Malte Sehested, der døde i 1712 og efterlod sig enken Anne Kristine Lange, som bragte gården med i sit andet ægteskab med Henrik Hoff i 1714.
I 1749 overdrog Henrik Hoff gården til sønnen Malte Sehested Hoff, hvis død i 1760 satte en punktum for Hessels rolige tilværelse. Den efterfølgende tid, blev præget af hyppige ejerskift og talrige auktioner.
Christian Lang købte Hessel i 1798. Ved hans død gik gården i arv til hans svigersøn, som dog kort efter solgte til Carl Gerhard de Lichtenberg, der i sin tid som ejer solgte det meste af fæstegårdene fra. Efter Carl Gerhard de Lichtenbergs overtog hans enke Casperine driften af herregården indtil hun overlod den til sin søn Gerhard de Lichtenberg.
Gerhard de Lichtenberg var en dygtig landmand og var blandt andet med til at forædle den såkaldte "Grenå-havre." I 1918 solgte Gerhard de Lichtenberg Hessel til et konsortium, der samme år solgte gården videre til Ove Svendsen.
Under Ove Svendsens tid som ejer, forsatte udstykningen af gården. Blandt andet blev et stort areal med plantage, hede og strand solgt til Grenå by i 1931.
I 1954 overtog sønnen Carl Svendsen Hessel. I 1962 blev en stor del af de resterende jorder solgt til kommunen.
Gården kaldes i dag Hessel Gods, og drives af Hessel Landbrug ApS.
Hovedbygning
Hessels nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg, der er bygget i en etage. Anlægget blev oprindeligt opført af Hessels ejer, Henrik Hoff, der i 1714 var kommet i besiddelse af gården. Henrik Hoffs hovedbygning var opført i bindingsværk og bestod af tre fløje. I 1802 undergik anlægget en stor ombygning, hvor blandt andet to af fløjene blev ombygget i grundmur. Den østre fløj, også kaldet "køkkenfløjen", blev revet ned i 1960.
Den nuværende hovedbygning er hvidkalket og har tegltag. Ombygningen af Hessels hovedbygning kan muligvis tilskrives Just Møller, der var bygmester i Grenå. Bygningens ejendommelige pilastre, hvor de klassiske kapitæler er blevet erstattet af cirkelslag over dråbestave, peger mod Just Møllers læremester, Anders Kruuse.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
Nedenfor hovedbygningen, ligger Hessels avlsbygninger, der udgør et stort anlæg med en kampestenslade med pladetag. Dele af bygningerne er opført i bindingsværk, mens andre er opført i grundmur.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj til middel bevaringsværdi.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hessel Gods
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hessel Landbrug ApS
Herregårdens størrelse
366 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 340 ha, skov 26 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Ålsø
Ejer
Gerherd de Lichtenberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
230.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
291320 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 100 kalve, 7 tyre, 20 fedekreaturer, 18 heste, 20 føl, 13 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 135 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 3 elev(er), 9 karl(e), 3 pige(r), 12 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Ålsø
Ejer
Pro. Carl Gerh. Lichtenberg
Herregårdens størrelse
57.20 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
14.82 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
15.60 htk
Bemærkninger om godset
anden anv.=skov.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Ålsø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
64.00 htk
Skovskyld
0.14 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
278.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 324