Hersomgaard
Hersomgaards ejerhistorie er præget af adskillelige ejerskifter, og kun få slægter har ejet gården i mere end én generation.
Gården kendes tilbage til 1500-tallet.
Hersomgaards bygningshistorie er stort set ukendt indtil 1798, hvor brødrene Tydsch ændrede det eksisterende bygningsanlæg.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1899.
Ejerhistorie
Første gang Hersomgaard omtales i kilderne var i forbindelse med et ejerskifte i 1500-tallet, hvor Stig Vesteni, der også ejede den nærliggende herregård, Holmgaard, solgte Hersomgaard til rigsråd Niels Høeg Banner.
Anne Lykke, der var enke efter Ludvig Munk, ejede Hersomgaard i 1598. Hvornår eller hvordan hun havde overtaget gården vides desværre ikke. I 1602 solgte hun Hersomgaard samt seks underliggende gårde til rigsmarsk Peder Munk, men i 1604 blev handlen dømt ugyldig, og i 1605 sikrede Christian IV (1577-1648), at Ludvig Munks bror, Iver Munk, fik part i gården sammen med Anne Lykke.
Iver Munk overlod sin del af Hersomgaard til niecen, Anne Munk, der var gift med Børge Trolle. Ægteparret overtog Anne Lykkes anpart i Hersomgaard i 1609, men allerede året efter døde Trolle. For at dække hans gæld måtte enken Anne Munk sælge Hersomgaard, der blev købt af Johanne Skram, der var enke efter Hans Lange.
Johanne Skram efterlod gården til sine to børn i 1620. Datteren Karen Lange købte i 1626 sin bror ud og blev dermed eneejer. Blot seks går senere solgte hun dog Hersomgaard videre til Dorte Juul, enke efter Jørgen Kaas. Dorte Juul overdrog gården til sin kusine Berete Juul, der var gift med Knud Galt.
I 1653 skrev Laurids Friis sig til Hersomgaard. Formodentligt har han dog blot boet på gården, men ikke ejet den. Allerede i 1647 havde Laurids Skinkel således købt gården, som han beholdt frem til 1655. I 1655 blev gården købt af Anders Bille, der havde gjort karriere i militæret og var blevet udnævnt til rigsmarsk, dvs. landets øverste hærfører, i 1642.
Bille havde reformeret hæren og ledet forsvaret af Fyn under Torstenssonkrigen i 1643-45. Under Karl-Gustav krigene 1657-60 fik han til opgave at forsvare Jylland mod svenskerne. Opgaven var dog for stor, og han måtte trække sin hær tilbage til fæstningen Frederiksodde, som blev belejret. Forsvaret af fæstningen var ligeledes uden succes, og han blev taget til fange af svenskerne. Få uger efter døde han af sine kvæstelser.
Karl Gustav-krigene satte også sine spor på Hersomgaard, hvor skovene blev ødelagt. Billes arvinger ejede Hersomgaard i fællesskab frem til 1663, hvor datteren Mette Bille overtog det fulde ejerskab. Ved skiftet efter hende kom gården i 1667 til datteren Lisbeth Krabbe, der var gift med etatsråd Herluf Trolle. Efter hustruens død solgte Trolle Hersomgaard til Christopher Rosenørn, hvis efterkommere ejede gården i næsten hundrede år.
I 1798 overtog landvæsenskommissær Mich. R. Gjørup og herredsfoged Th. Wissing Hersomgaard. De frasolgte store dele af fæstegodset og solgte hovedgården videre til brødrene Søren og Jens Tydsch. De to brødre frasolgte det resterende fæstegods og udstykkede selve hovedgårdsjorden, efter at de i 1810 havde modtaget kongelige bevilling hertil.
Efter flere ejerskifter blev Hersomgaard i 1878 solgt til Hans Brockdorff, som få år senere gik konkurs. Derefter kom gården på tvangsauktion, hvor Hans Buch-Jacobsen købte Hersomgaard. Hans enke solgte den til Peter Petersen, som i 1911 afhændede gården til et konsortium, der yderligere udstykkede ejendommen.
Gårdens historie er i 1900-tallet præget af korte ejerperioder og hyppige køb og salg. I 2021 er gården ejet af Sean Thorvaldsen Bommer.
Hovedbygning
I 1798 rev brødrene Tydsch den eksisterende hovedbygning ned og opførte en ny bindingsværksgård et stykke fra det gamle voldsted. Brødrenes hovedbygning brændte i 1835.
Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i én etage, hvor elementer af det tidligere bindingsværk visse steder er bevaret
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
En trelænget avlsgård ligger nord for hovedbygningen og omgiver sammen med denne et stor gårdsplads. Anlæggets ældste dele er opført i 1907, men det er løbende blevet moderniseret og udvidet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygninger er ikke fredede.
Litteratur
Gyldendal: Den store Danske Encyklopædi. København 2009-13.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hersomgård
Region og kommune
Midtjylland - Viborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Sean Tougaard Thorvaldsen Bommer
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Hersom
Ejer
Peter Petersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
52000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 60 kalve, 2 tyre, 10 heste, 6 føl, 6 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 3 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Hersom
Ejer
Gårdejer Niels P.Chr. Sachmann
Herregårdens størrelse
14.38 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Hovedparcel af hovegården Hersomgård.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Rinds - Hersom
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.71 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
111.53 htk
Fæstegods
280.14 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 680