Herpinggaard
I mange generationer tilhørte Herpinggaard slægten Krabbe.
Fra 1717 til 1798 var Herpinggaard allodialgods under baroniet Rysensten.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1909 efter en brand.
Ejerhistorie
Herpinggaard har eksisteret siden 1400-tallet. Herregårdens første kendte ejer var Palle Krabbe, der ejede gården i 1408. I de følgende mange generationer var gården ejet af en eller flere medlemmer fra slægten Krabbe.
Som mange andre herregårde blev Herpinggaard gentagne gange delt mellem flere arvinger. Disse arvelodder kunne nedarves - og atter deles mellem flere arvinger - men kunne også sælges eller byttes mellem mange forskellige ejere.
Allerede i begyndelsen af 1600-tallet var Herpinggaard delt mellem mange forskellige arvinger, svigersønner, fætre og kusiner af Krabbe-slægten, og senere endnu bliver ejerforholdene ganske uoverskuelige. Generelt var vilkårene for landbruget vanskelige på denne tid, hvilket også påvirkede landets herregårde. Mange solgte således deres arvelodder for at skaffe kapital til at investere i andre ejendomme.
Omkring 1680'erne synes Herpinggaard at blive samlet under en enkelt ejer nemlig af enken Eva Unger, som var giftet ind i Krabbe-slægten. I 1691 solgte hun hele Herpinggaard til Rasmus Nielsen Overgaard, som i 1702 solgte gården videre til inspektøren på Rysensten, Jens Jørgensen Seerup, der sad som ejer af gården i femten år.
Herpinggaards næste ejer blev O.H. Juul, der allerede var baron af Rysensten. Rysensten var således et majorat, hvilket båndlagde godset således, at det ikke længere kunne sælges, pantsættes eller deles mellem flere arvinger. Herpinggaard blev dog ikke en del af baroniet men såkaldt allodialgods, der forblev ejernes frie ejendom. I 1798 blev Herpinggaard sammen med Rammegaard imidlertid solgt på auktion til P.S. Fønss og Ulrik Christian von Schmidten.
Blot fire år efter overtagelsen af Herpinggaard solgte P.S. Fønss og Ulrik Christian von Schmidten gården til Peder Høegh, der i 1808 afstod Herpinggaard til F.C. Schønau. Allerede i 1809 skiftede Herpinggaard ejer, og gårdens nye køber var Niels Stokholm. Ved ægteskab i 1837 bragte Niels Stokholms datter Herpinggaard til sin mand O.C. Kastberg. I flere generationer var Herpinggaard i familien Kastbergs eje.
Herpinggaard ejes i 2021 af Hans de Vries.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Herpinggaard er opført i 1909 i en fløj og i ét stokværk. Bygningen fremstår hvidpudset og med tegltag med en gennemgående frontspids samt lige gavle med svungen gavlkam. Bygningen har et symmetrisk udseende fra gårdsiden.
Hovedbygningen placerer sig øst for den trelængede avlsgård og vest for haven. I midten af bygningskomplekset findes en stor gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Avlsbygninger
Vest for hovedbygningen på Herpinggaard findes en trelænget avlsgård. Avlsgården er opført i røde sten i 1926 efter en brand. Den trelængede avlsgård er senere forlænget mod vest.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug: Statistik, topografisk, historisk Haandbog. København 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Herpinggaard
Region og kommune
Midtjylland - Lemvig
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hans de Vries
Herregårdens størrelse
111 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 101 ha, eng 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Trans
Ejer
Marie og Petrine Kastberg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
66000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 16 køer, 17 kalve, 2 tyre, 30 fedekreaturer, 6 heste, 4 føl, 6 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 20 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 fodermester(e), 2 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Trans
Ejer
landvæsenskommisær O.Chr. Kastberg
Herregårdens størrelse
13.87 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Trans
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
13.59 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er under Rysensteen.
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 848