Herlufsholm

Ejerhistorie

Stormanden Peder Bodilsen stiftede med sin mor, fru Bodil, og sine brødre Hemming og Jørgen et benediktinerkloster i Næstved den 29. november 1135 af jordegods på både Sjælland, Møn og Falster. Yderligere bidrog Eskil, der var biskop i Roskilde, til klosterets oprettelse. Gennem årene voksede klosterets gods sig større og større hovedsagligt gennem donationer, og det kom ligeledes til at indbefatte jord i Skåne. Oprindeligt var klosteret navngivet Næstved Skt. Peders Kloster, men fra 1300-tallet blev det kendt som Skovkloster på grund af dets beliggenhed.

I 1140 udstedte Kong Erik Lam (ca. 1120-1146) et gavebrev til klosteret, som gav det en række privilegier over Næstved bys handels- og domsret og samtidigt fritog klostret for ydelser til kongen. Disse rettigheder ændrede sig ikke betydeligt før Reformationen af 1536. Selve gavebrevet opbevares stadig på Herlufsholm og er blandt landets ældste, kendte dokumenter.

En række velbevarede dokumenter fra klosteret beretter, at det kunne rumme omkring 30 munke og yderligere novicer, lægbrødre, personale og adelige, der opholdt sig der mod donationer. Klostret fungerede som sygehus, fattighus, alderdomshjem m.m. I spidsen for klosteret stod en abbed, som ifølge Benedikt af Nursias regler skulle vælges af munkesamfundet og derefter stadfæstes og indvies af Roskildebispen. Klosteret ejede ejendomme i mere end 100 byer - det blev til mere end 440 ejendomme i 1530.

Under Reformationen i 1536 blev al kirkeligt gods inddraget af Kronen. Samtidigt nedlages alle klostre, således også Skovkloster, der i lighed med andre af landets nedlagte klostre herefter fungerede som kongeligt len. De fleste munke fik tilladelse til at blive, og først i 1559 forlod den sidste munk klosteret.

Frederik II (1534-88) tilbød i 1560 Herluf Trolle det tidligere kloster som en del af en byttehandel (mageskifte), hvor kongen til gengæld fik Hillerødsholm (i dag Frederiksborg Slot). Herluf Trolle omdøbte herregården til Herlufsholm. Med overtagelsen fik Trolle desuden patronatsret over Skovkloster kirke og birkeret over godset, dvs. at herregården blev en selvstændig retskreds, hvor Trolle fik bevilling til selv at udnævne og aflønne dommerne.

Herluf Trolle og hustruen Birgitte Gøye var barnløse, og besluttede sig for at oprette Herlufsholm skole d. 23. maj 1565. I den nedskrevne fundats blev det fastsat, at skolen skulle være for "adelige og andre ærlige mænds børn". Som kongens øverste admiral drog Trolle herefter i krig. Ved et stort søslag i Østersøen d. 4. juni 1565 blev han hårdt såret og døde af sine kvæstelser kun en måned efter oprettelsen af stiftelsen. I Herlufsholm klosterkirke kan man i dag stadig se Herluf Trolles rustning med det fatale skudhul i venstre lår.

Birgitte Gøye blev i sin mands fravær den første forstander på skolen. Kongens rigsråd fungerede efterfølgende som skolens patron og forsvarer, mens forstanderne skulle udgå af stifternes egen slægt. Skolen kunne rumme 42 elever, som nød fri undervisning og ophold. Herlufsholms jordegods blev styret af en foged og gav et så stort økonomisk overskud, at skolen kunne drives på denne måde.

En række af landets mest betydningsfulde mænd har siden Herlufholms oprettelse været skolens forstandere. I 1729-30 måtte Herlufsholm skole lukke, da stiftelsens økonomiske forhold var i en elendig forfatning. Gregers Juel blev indsat som forstander og nåede inden sin død i 1731 at reformere administrationen på skolen. Gregers Juel blev den sidste forstander af stifternes slægt.

I den efterfølgende tid blev der flere gange korrigeret i skoleordinansen, hvormed bl.a. ferier samt faget gymnastik blev indført og timeantallet af obligatoriske andagtsøvelser blev nedskåret.

Den 14. januar fejres Trollefesten - en fest som har været afholdt årligt siden 1797. Kostskolen var oprindeligt kun åben for drenge, men i 1985 blev den også åbnet for piger. Allerede fra 1966 blev der dog optaget dagelever af begge køn i gymnasiet.

Siden 2022 har Jon Stokholm været forstander for Stiftelsen for Herlufsholm Skole og Gods. Skolens rektor er fra 2022 Gitte Nørgaard.