Hellerup
Hellerup blev nævnt første gang i 1419 i en traktat mellem Erik af Pommern (1382-1459) og den polske konge Vladislav II (1351-1434). Her blev et af vidnerne, Niels Jensen Bild, omtalt som "Billd de Heldorp".
I 1780 blev Hellerup købt af Christian Sehested Juul. Gården forblev i slægtens eje i næsten to århundreder.
Hovedbygningen har fået sit nuværende udseende ved flere ombygninger gennem tiden.
Den tofløjede hovedbygning ligger omgivet af voldgrave.
Den ældste del af den nuværende hovedbygning er opført i 1670 af Johan Christoph von Körbitz. Han lod opføre det, der i dag er nordfløjen. Det er et grundmuret hus i to etager over en høj kælder.
Ejerhistorie
Hellerups historie går helt tilbage til middelalderen. Den første kendte ejer af gården var Niels Jensen Bild, der ejede gården omkring 1400. Hans efterkommere - ofte nedarvet på kvindeside - ejede gården i over tohundrede år, indtil Eiler Brockenhuus i 1599 solgte gården til Breide Rantzau.
Rantzaus søn Kai Rantzau arvede i 1618 Hellerup. Han opholdt sig primært i København og døde allerede i 1623. Hans enke, Anne Lykke, arvede derefter Hellerup. Hun blev kort efter en upopulær skikkelse i kongehuset. Christian IV (1577-1648) anklagede hende for at have en dårlig indflydelse på sønnen, arveprins Christian, og lod hende i 1626 fængsle. Han måtte dog løslade hende i 1628, og året efter giftede hun sig med Knud Ulfeldt, der senere blev medlem af rigsrådet.
Anne Lykke døde i 1641, og i 1645 giftede Knud Ulfeldt sig med Kirstine Lützow, som modtog Hellerup som morgengave. Efter Ulfeldts død giftede hun sig i 1649 med Johan Christoph von Körbitz, der var en af de tyske adelsmænd, der efter enevældens indførelse avancerede i statsadministrationen på bekostning af den gamle danske adel.
Hellerup forblev i slægtens eje ind til 1739, hvorefter der fulgte en kort periode med skiftende ejere.
I 1780 købte Christian Sehested Juul således Hellerup. Kun afbrudt af en periode mellem 1822 og 1836, hvor Kronen overtog gården på grund af gæld, forblev gården i slægtens eje indtil sidste halvdel af 1900-tallet.
Det var Christian Sehested Juuls barnebarn, der i 1836 købte gården tilbage fra Kronen. I 1834 havde han overtaget styrelsen af Ravnholt, og i 1838 blev Hellerup lagt ind under Ravnholt Gods, hvorefter deres historie falder sammen.
Denne yngre Christian Sehested Juul var på mange måder en tidstypisk godsejer. Efter at have været medlem af bl.a. Odense Amtsråd og Stænderforsamlingen i Roskilde blev han mellem 1848 og 1849 medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han stemte for Grundloven.
Christian Sehested Juuls efterkommere solgte i 1993 hovedbygningen, men ejer stadig avlsgården. Hovedbygningen er i 2021 ejet af Knud Erik Hansen og Inge Marie Jensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Da Christian Sehested Juul i 1788 døde, overtog enken Lucie Charlotte Scheel Hellerup. Hun lod den nuværende hovedbygnings østfløj opføre i forbindelse med en større ombygning af nordfløjen i 1804. Østfløjen er, som nordfløjen, en grundmuret bygning i to etager.
Bygningen er i dag hvidpudset og har et rødt tegltag,
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Kernen i det nuværende avlsanlæg blev opført i 1863, netop som Ove Sehested Juul havde overtaget gården. Avlsanlægget er løbende blevet moderniseret og ombygget.
Få meter vest for hovedbygningen ligger Hellerup Kirke. Kirken blev opført omkring år 1200 og er med sin romanske teglstensbyggestil i flere henseender enestående på Fyn. Hele den romerske kerne med tårn i vest og skib samt kor er bevaret.
Over indgangsdøren er toppen af en barokportal med de tidligere ejere af Hellerup Johan Christoffer v. Körbitz og hustru Kirstine Lützows våben.
Fredningsstatus 2021: Ingen af de ovenstående bygninger er fredede.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hellerup
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej og Hellerup Kirke
Ejer
Inger Marie Jensen Hansen og Knud Erik Hansen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Mens hovedgården ejes af Inge Marie Jensen Hansen og Knud Erik Hansen, tilhører avlsgården med sine 444 ha stadig Christian Ove Sehestedt Juul og hører under Ravnholt Gods I/S. Se Ravnholt Gods
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Hellerup
Ejer
Christian Sehested-Juul
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
29.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
315000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 110 køer, 170 kalve, 3 tyre, 29 heste, 21 føl. Der sælges ca. 260 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 10 elev(er), 3 karl(e), 3 pige(r), 16 daglejer(e), 25 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Stamhuset Ravnholt.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Hellerup
Ejer
Stamhusbesidder Chr. Sehested-Juel
Herregårdens størrelse
42.39 htk
Skovskyld
12.07 htk
Mølleskyld
7.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
381.96 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
17.61 htk
Bemærkninger om godset
Del af stamhuset Ravnholt.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Vindinge - Hellerup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
39.36 htk
Skovskyld
2.71 htk
Mølleskyld
2.50 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 556
