Hegnet

Ejerhistorie

I 1332 skrev Bugge Nielsen sig til Hegnet. Bugge Nielsen var far til Niels Bugge - en af landets største jordejere - som efter sigende blev dræbt af Erik Brune Banner. Ifølge et senere brev fra 1471, hvori Albert Skeel opretter sjælemesser for en fru Bolde, ejede hun i samme periode en anpart i gården. Boldes oldebarn, Kirsten Nielsdatter Krag, enke efter Peder Hase, giftede sig med Anders Skeel, som dermed overtog Hegnet.

Den lavadelige slægt Skeel kom oprindeligt fra området mellem Kolding og Vejle, men etablerede sig i løbet af 1400-tallet længere op i Nørrejylland. Hegnet var således den første af flere nordjyske godser, som slægten erhvervede. Efter Anders Skeels død overtog sønnen Albert Skeel gården. Han indstiftede de førnævnte sjælemesser og giftede sig til endnu en herregård, Frøslevgaard på Mors. Også sønnen Anders Skeel giftede sig til en bedre økonomi og position, og blev i kraft af ægteskaberne med henholdsvis Karen Flemming og Bege Rosenkrantz i stand til at oprette hovedgårdene Raastrup og Jungetgaard.

Efter Skeels død overtog sønnerne, Jakob og Albert Skeel, Hegnet. Albert Skeel fortsatte slægtens tradition for fordelagtige ægteskaber og trådte ved sit ægteskab med Kirsten Sandberg ind i højadelen. Han erhvervede herregården Hammelmose gennem et såkaldt mageskifte, dvs. en byttehandel, med Kronen, og han fik del i hovedgården Gjandrupgaard. Sidstnævnte gård var på dette tidspunkt brændt ned til grunden, og Albert Skeel flyttede derfor hovedbygningen, da han i 1550'erne genopbyggede gården, som han kaldte Fussingø.

Sønnen Christen Skeel arvede både Fussingø og Hegnet efter sin far og erhvervede desuden hovedgården Ulstrup, hvorved han udvidede slægtens besiddelser mod øst. Han giftede sig med Margrethe Brahe, der var søster til den berømte Tyge Brahe. Foruden flere embeder som lensmand blev han den første af slægtens medlemmer, der blev medlem af rigsrådet.

Christen Skeel efterlod sig tre sønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel. Alle brødrene blev riddere og medlemmer af rigsrådet ligesom deres far. Albert blev rigsadmiral, mens Jørgen Skeel blev rigsmarsk, dvs. landets øverste hærfører, og sammen overtog de to brødre Hegnet.

I 1631 blev Albert Skeel eneejer af gården, og han gik kort efter i gang med at flytte gården. Oprindeligt var Hegnet anlagt på en jordbanke omhegnet af mose - en placering der gav gode forsvarsmuligheder i urolige tider, men i de mere stabile tider i 1600-tallet var beliggenheden knap så hensigtsmæssigt. Gården blev derfor flyttet godt en kilometer mod nordvest.

Foruden Hegnet havde Albert overtaget slægtens hovedsæde Fussingø, ligesom han havde købt de østjyske hovedgårde Holbækgaard og Katholm. Ved hans død arvede datteren, Anne Skeel og hendes ægtemand, Manderup Due, Hegnet.

Due var lensmand og tjente ved hoffet, hvor han var kongelig overskænk, dvs. han havde ansvaret for kongens vinkældre og de tjenere, som var tilknyttet den. Både Manderup Due og sønnen Jørgen Skeel ejede flere herregårde, der var mere anseelige end Hegnet. Trods slægtens position og besiddelser var Hegnet ikke en stor eller rentabel herregård. Ved en opgørelse fra 1663 konstaterede man, at 10 af godsets 18 fæstegårde var fattige eller forarmede. I forbindelse med udarbejdelsen af Christian V's matrikel i 1688, hvor alle jordejendomme blev opgjort for at fastsætte et skattegrundlag, blev bøndergodset sat så lavt, at Hegnet blev klassificeret som ukomplet og dermed mistede sin skattefrihed.

Jørgen Skeels søn, Manderup Skeel Due, havde ligeledes økonomiske vanskeligheder. Efter hans død ægtede enken Elsebe Friis lensbaronen Frederik Christian Holck, som i 1708 solgte Hegnet.

Efter et par ejerskifter købte Frederik Kjær, der senere blev adlet under navnet Kiærskiold Hegnet i 1724. Kjær besad en række vigtige politiske embeder og ejede også Børglum kloster samt en del andet gods. Han udvidede Hegnets jordtilliggende og solgte i 1737 herregården til oberstløjtnant Frantz Rantzau Benzon.

Kort før sin død solgte Benzon i 1754 gården til Christoffer Müller. Müller var ritmester og kaptajn for det danske kavaleri. Han tog sig godt af sine fæstebønder på Hegnet, som han i hårde tider forsynede med korn og penge eller gav henstand for deres ydelser. Han efterlod Hegnet til sin søn Selio Georg Müller i 1781. Selio Müller var blot 20 år, da han arvede Hegnet, som han hurtigt satte over styr. Ifølge samtidige rygter tabte han gården i kortspil - og vinderen var Hegnets forpagter, Christian Jakobsen, som i 1792 overtog Hegnet. Jakobsen opkøbte flere godser i nærheden, men i de vanskelige tider omkring 1800, kunne investeringerne ikke forrente sig, og han måtte i 1821 sælge Hegnet.

I 1837 overtog landmanden J. C. Ingwersen gården. Han kom fra en velstående studehandlerslægt og drev Hegnet som studegård indtil 1856, hvor han bortforpagtede gården til en forpagter, der foretrak mejeridrift. Ti år senere drev Ingwerslev dog igen selv gården, og atter blev studene gårdens vigtigste indtægtskilde. Sønnen Johannes Peter Ingwersen købte Hegnet i 1883, og nedlagde godsets vandmølle for at kunne dræne og opdyrke de omkringliggende enge.

I 1909 overtog forpagter Chr. Pedersen Hegnet, som i 1957 overgik til sønnen Aksel Pedersen, der havde forpagtet gården siden 1936.  

Hegnet ejes i 2021 af Martin Pedersen.