Gudumlund

Ejerhistorie

Gudumlund hed oprindeligt Guthum eller Guthumlund. Gården kendes fra kilder fra Valdemar Atterdags (1321-1375) første regeringsår 1340. Den daværende ejer, Johannes Ryning, solgte gården til søskendeparret Peder Ludvigsen Eberstein og Margrethe Ludvigsdatter Eberstein, hvis far var Ludvig Albertsen, der havde været landets øverste hærfører.

I 1425 blev Gudumlund skænket til Viborg domkapitel af adelsmanden Niels Slets enke som betaling for sjælemesser i domkirken, og gården blev derved bispegods. Ved Reformationen i 1536 blev Gudumlund inddraget af Kronen, og gården blev efterfølgende givet i len til Anne Friis. Hun var en søster til Viborgbispen Jørgen Friis, der var en arg modstander af reformationen.

Jens Kaas, der høstede berømmelse for sit forsvar af den svenske fæstning Elfsborg i Den Nordiske Syvårskrig, købte i 1573 Gudumlund af Kronen. Kaas og hustruen Margrethe Eriksdatter Langes navne og våbenskjold findes endnu på to balkoner såvel som på de forreste stole i den nærliggende sognekirke.

Gudumlund blev i 1674 købt af Wulff von Buchwald, hvis slægt ejede gården de næste 125 år. Han og hustruen skænkede en alterbog med sølvbeslag og et graveret fad til sognekirken, som også blev anvendt i forbindelse med begravelser i familien. Sønnen Frederik overtog gården efter sin fader. På dette tidspunkt havde Gudumlund besøg af den berømte Christian Drachenberg, som efter sigende var 108 år gammel på daværende tidspunkt.

Den sidste ejer af Buchwald-slægten, Friedrich von Buchwald, blev en af gårdens mest betydningsfulde ejere. Han var en oplyst og moderne mand, som i 1777 overtog en gård i dårlig forfatning. Buchwald gik i gang med at gennemføre en række reformer af driften, hvor han i tråd med tidens tanker udskiftede og udflyttede bøndergårdene, hvorved landsbyfællesskabet blev afløst af bondegårde, der lå på deres egne marker. Han fritog også bønderne for tiende, ligesom han påbegyndte en afløsning af hoveriet, dvs. det pligtarbejde, bonden udførte som afgift til jordejeren for brug af fæstegården.

Ydermere regulerede han vandløb, omformede agerbruget, opførte nye stalde og mejeribygninger, merglede jorden, indførte pløjning med stude, overrislede enge og dyrkede kær og moser. Hans arbejde sikrede et stort udbytte og velhavende fæstegårde, og indsatsen sikrede ham i 1789 Landhusholdningsselskabets guldmedalje.

Det stod imidlertid ikke skrevet, at Buchwalds indsats skulle krones med succes. I 1778 havde han oprettet en gård ved navn Tiendegaard, hvis beboere blev tiendefri. Rentekammeret, der varetog rigets økonomiske og materielle anliggender, nedlagde forbud mod oprettelsen af denne gård og forsøgte at tvinge Buchwald til at flytte de øvrige udflyttergårde tilbage til landsbyfællesskabet. Dette ville have ruineret Buchwald, men statens krav blev afvist, eftersom en undersøgelse viste, at alle godsets bønder var tilfredse med reformerne.

Buchwald forsøgte sig også med anlæggelsen af industri på herregården. Under regeringens store bevågenhed anlagde han foruden et garveri også en handskefabrik, et kalkværk og en linnedfabrik. Senere blev også en blegeplads og hørdyrkning tilknyttet linnedfabrikken, hvor hegling, vævning og blegning fandt sted, mens spindingen foregik i landsbyerne. Trods statsstøtte var de mange initiativer dog ikke rentable, og i 1798 måtte han sælge herregården til Ernst Heinrich von Schimmelmann. 

I 1798 overtog Schimmelmann Gudumlund, og han fortsatte produktionen på gården. Et teglværk, et glasværk, et saltværk, et sæbesyderi, en kemisk fabrik og en stentøjs- og fajancefabrik blev oprettet, men kun ganske få initiativer viste sig at være rentable, og de fleste lukkede ned efter ganske kort tid. Saltværket havde - trods saltets dårlige kvalitet - en vis succes mellem 1807-14, hvor englænderne blokerede de danske kyster, men også dette måtte siden lukke. Kun teglværket og kalkbrænderiet var rentable i længere tid.

I 1800 indlemmede Schimmelmann Gudumlund i grevskabet Lindenborg, og gården blev senere en forpagtergård. I 1923 overgik grevskabet Lindenborg til fri ejendom, og Statens Jordlovsudvalg overtog Gudumlund. Herefter blev 13 statshusmandsbrug oprettet på jorden, og hovedparcellen blev efterfølgende solgt til Jens Vognsen. Sidenhen blev også denne jord udstykket til seks ejendomme, og tilbage var kun en mindre bondegård. Tiendegaard, der var tilknyttet Gudumlund og senere også grevskabet Lindenborg, blev udstykket i 1923.

I 2021 blev gården ejet af Christian Larsen Thrane.