Gottesgabe
I 1725 blev Gottesgabe udloddet som hovedgevinst i et lotteri arrangeret af kong Frederik IV (1699-1730).
I perioden 1819 til 1912 oplevede Gottesgabe hyppige ejerskift.
Ejerhistorie
Gottesgabe blev oprettet i 1723, da Frederik IV (1671-1730) samlede jorden fra ni herregårde i Knubbeløkke til én enkelt gård. Den nyoprettede gård fik et jordtilliggende på mere end 200 tdr. htk. inden for en afstand af 15 km fra hovedgården. Derved var den nyoprettede herregård sikret skattefrihed for selve hovedgårdsjorden, hvilket gjorde den særdeles attraktiv.
Kongen udloddede i 1725 den nyoprettede herregård uden bygninger som hovedgevinst i et lotteri, hvis formål var at skaffe staten rede penge. Den heldige vinder var den pommerske adelsmand Carl Friderich von Plötz. Von Plötz lod i 1728 opføre en hovedbygning og flyttede ind på gården, hvor han boede indtil sin død i 1749.
Von Plötz' enke, Frederikke Henriette von Küssow, solgte i 1754 Gottesgabe til grevinde Ide Margrethe Knuth. Grevinden var en handlekraftig kvinde, der samlede sig store godsbesiddelser på Lolland.
I 1755 købte hun Rudbjerggård med Fredsholm, og ved sin død i 1757 efterlod hun tre godser samt baroniet Conradsborg på Sjælland til sin søn baron Conrad Ditlev Knuth. De lollandske godser overgik ved Conrad Ditlev Knuths død i 1805 til hans søn.
Ved Carl Conrad Gustav Knuths død 14 år senere, blev godserne imidlertid solgt til Simon Andersen Dons og Johan Ferdinand de Neergaard. Salget blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter. Frem til 1912 blev gården købt og solgt mange gange, sådan som det var tilfældet for mange herregårde i perioden, hvor landbruget havde vanskelige vilkår.
De mange ejere i første del af 1800-tallet solgte fæstegodset fra. Frasalget blev tilendebragt af Vilhelm Tesdorpf, der i 1856 - efter blot at have ejet gården i tre år - solgte Gottesgabe igen. Køberen var denne gang Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis til baroniet Juellinge. Han solgte i 1871 gården til Hans Frederik Fenger. Ti år efter sin overtagelse solgte Hans Frederik Fenger Gottesgabe til Vilhelm Dahlerup.
Vilhelm Dahlerup kæmpede med økonomien på Gottesgabe, og allerede i 1886 blev gården solgt på tvangsauktion til Sparekassen for København og Omegn, der samme år solgte gården videre til Oscar Müller. Oscar Müller afhændede Gottesgabe i 1912 til Carl Olsen til Vintersborg, der fik opført en ny hovedbygning og store avlsbygninger. I 1936 overdrog Carl Olsen Gottesgabe til sin søn Richard Olsen.
Mellem 1996 og 2008 var Gottesgabe ejet af ejendomsmatadoren Stig Husted-Andersen.
I 2021 ejes gården af Carl-Johan von Rosen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
I 1728 opførte Gottesgabes første ejer Carl Friderich von Plötz gårdens første hovedbygning, som bestod af en bindingsværkslænge.
Bindingsværkslængen er senere blevet erstattet med den nuværende hovedbygning, som er opført i 1918-1919 ved arkitekt C. Andersen under Carl Olsens ejerskab. Bygningen er opført i én fløj i én etage over en høj kælder. Den er opført i røde mursten med rødt tegltag.
Hovedbygningen har en gennemgående frontspids, der giver den et symmetrisk udseende. Hovedbygningen er placeret med haven på den ene side og en stor, åben gårdsplads på den anden side.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Avlsbygninger
Gottesgabes nuværende avlsbygning er ligeledes opført i 1918-1919 i grundmur med fast tag. Den symmetriske, trelængede avlsbygning er placeret mod øst over for hovedbygningen. Avlsbygningens tre længer og hovedbygning er tilsammen placeret på de fire sider af den åbne gårdsplads, og de udgør tilsammen et meget symmetrisk anlæg.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gottesgabe
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Fredsholm Gods A/S v/Carl-Johan von Rosen
Herregårdens størrelse
213 ha
Godsets størrelse
501 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 186 ha, eng 12 ha, skov 15 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Sameje med Fredsholm Gods
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Kappel
Ejer
Oscar Müller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
193600 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 20 kalve, 4 tyre, 16 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 3 karl(e), 3 pige(r), 8 daglejer(e), 14 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Kappel
Ejer
Major R.M. Clausen
Herregårdens størrelse
39.10 htk
Skovskyld
0.69 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
7.80 htk
Arvefæstegårde
4.65 htk
Leje- og tyendehuse
18.08 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Kappel
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
42.66 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
257.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 317. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
