Glomstrup
Glomstrups historie indtil år 1600 er næsten ukendt.
Glomstrup var oprindeligt en betegnelse for en samling gårde, der senere blev lagt sammen til en herregård.
Den nuværende hovedbygning er fra 1797.
Hovedbygningen blev senere ombygget.
Ejerhistorie
Fra middelalderen eksisterer der spredte kilder om Glomstrup. Ud over et sagn, om manden Glum der skulle have bygget den første gård og givet den navn efter sig selv, findes der enkelte navne knyttet til Glomstrup i 1300- og 1400-tallet.
I 1568 skrev Johanne Rotfeld sig til fire gårde, som blev kaldt Glomstrup. Navnet Glomstrup har derfor på dette tidspunkt været en landsby eller måske blot en samling af mindre gårde. Disse må senere været blevet lagt sammen til én stor herregård. Først fra slutningen af 1500-tallet kommer der mere sikker viden om ejerforholdene på Glomstrup.
I 1591 sad Christen Krag som ejer på Glomstrup. Han ejede også en række andre herregårde, men ejede dem næppe som eneejer; fra 1613 nævnes også hans bror Mogens Krag som ejer til Glomstrup. Da Christen Krags ægteskab var barnløst, blev det broren, Mogens Krags to døtre, Ellen og Anne Krag, der arvede Glomstrup i 1622. Efter deres død begyndte en række indviklede arvedelinger, der prægede Glomstrup resten af 1600-tallet.
Ellen Krag døde i 1668 og Anne Krag i 1678. Arvingerne efter den længstlevende søster, Anne Krag, var mange. Da hendes far, Mogens Krag, havde været gift to gange, kom mange af arvingerne fra familien Kaas. De lader til at havde solgt deres arvelodder i fællesskab til Peder Benzon, der var søn af den kendte læge i Aalborg, Niels Benzon. Familien Benzon var en af de borgerlige slægter, som efterhånden erhvervede sig store rigdomme og gods, der sikrede dem magt og indflydelse i det nye enevældige Danmark. I 1679 blev Peder Benzon med sin bror ophøjet til adelsstanden.
Peder Benzon solgte straks sine andele af Glomstrup til Chr. Schytte. Efter hans død i 1687 overtog hans enke sin mands andele, og hun opkøbte i 1693 de øvrige arvingers andele af Glomstrup og blev således eneejer af gården. Samme år solgte hun hele godset til Georg von Post.
Georg von Post var indvandret til Danmark som officer i en gruppe lejetropper, der kom ind under Den Skånske Krig (1675-1679). Efter krigen giftede han sig med Helvig Brockenhuus, der var ud af en gammel, fornem dansk adelsslægt.
Da Georg von Post døde i 1708 overtog enken Glomstrup. Helvig Brockenhuus sad i 20 år på Glomstrup, og hun blev den sidste af den gamle danske adel, der sad blandt godsejerne på Mors. De øvrige gårde var gået over til borgerlige ejere eller var kommet i den nye danske adels eje. Helvig Brockenhuus' tid på Glomstrup bar præg af, at de økonomiske forhold var dårlige på grund af alt for lave priser på landbrugsvarer. Da hendes søn, Christian von Post, overtog Glomstrup i 1728, fortsatte de økonomisk svære tider, og han blev tvunget til at sælge gården i 1734.
Den nye ejer var Frederik von Klingenberg. Frederik von Klingenberg var ud af den hamborgske købmandsslægt, der i 1700-tallet indvandrede til Danmark. Frederik von Klingenberg var en energisk godsejer. Under hans tid på Glomstrup blev de fattige Glomstrup-bønders vilkår forværret på grund af de økonomiske problemer, som landbruget var i.
Efter Frederik von Klingenbergs død giftede enken sig på ny - med Philip von Samitz. Han solgte dog allerede Glomstrup et par år efter, og resten af århundredet havde Glomstrup en del skiftende ejere.
I 1809 blev Anders Gjedde eneejer af Glomstrup. Gårdens jorder var stærkt reducerede, og gården havde mistet sin skattefrihed som herregård. Anders Gjedde fordoblede Glomstrups jorder under sit ejerskab og opnåede atter skattefrihed.
Frem til 1914 var Glomstrup i familien Gjeddes eje, men dette år overgik godset til Morslands Udstykningsforening, som udstykkede godsets jorder til husmandsbrug. Hovedparcellen blev solgt, men blev i 1920 også udstykket.
I 1969 blev Glomstrup købt af Bodil og Allan Christensen, der åbnede og drev Morsø Frilandsmuseum på Glomstrup indtil 1998, hvorefter museets genstande blev solgt på auktion. I 2004 solgte de Glomstrup til Jakob og Henriette Fabricius, som fortsat ejer gården i 2024.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Oprindeligt har Glomstrup været en samling bondegårde, der på et tidspunkt blev lagt sammen til én stor herregård. Den tidligere hovedbygning kendes ikke.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1797. Den består af en fløj i én etage med en mindre tværfløj. Senere i 1800-tallet blev hovedbygningen ombygget. Her blev der tilføjet kamtakgavle og hjørnepilastre.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger:
Til Glomstrup ligger en mindre avlsgård opført 1917-1922 i årene omkring de store udstykninger.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Schmidt, A.F.: Fra Mors. II. 1958
Schmidt, A.F.: v. Post'erne til Glomstrup i AarbThisted. 1946
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Glomstrup
Region og kommune
Nordjylland - Morsø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Henriette Fabricius og Jakob Fabricius
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Hvidbjerg
Ejer
A. Gjedde
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
181000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 50 kalve, 1 tyre, 44 fedekreaturer, 14 heste, 8 føl, 56 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
4 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Glomstrup hørte samlet: 20 tdr. htk. bøndergods.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Hvidbjerg
Ejer
Kammerråd Didr.G. Gjedde
Herregårdens størrelse
32.49 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.53 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
157.70 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
8.98 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Sønder - Hvidbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.76 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.53 htk
Tiende
17.00 htk
Fæstegods
210.72 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 581
