Gjeddesdal
Gjeddesdal er en af Danmarks yngre herregårde, som først blev oprettet i slutningen af 1600-tallet.
Gjeddesdal blev i en kort periode i slutningen af 1700-tallet oprettet som stamhus.
Gjeddesdal har haft flere hovedbygninger.
Hovedbygningen, som den står i dag, er opført i begyndelsen af 1900-tallet.
Ejerhistorie
Gjeddesdal blev oprettet som herregård i 1672 af Holger Vind, der tilhørte den danske ur-adelsslægt Vind. Gjeddesdal blev oprettet af jorder fra nedbrudte gårde i landsbyen Pårup. Den nyerhvervede gård lod Holger Vind opkalde efter sin hustru Margrethe Gjedde, som kom til at besidde gården efter hans død. Efter Margrethe Gjeddes død i 1706 solgtes gården til Niels Benzon.
Niels Benzon var en del af den danske adelsslægt Benzon, som oprindeligt stammede fra Hamborg. Niels Benzon døde allerede i 1708, hvorefter hans søn, Lars Benzon, overtog Gjeddesdal. I 1714 solgte Lars Benzon Gjeddesdal til sin broder, Peder Benzon, som kraftigt udvidede herregårdens jorder bl.a. ved at nedlægge alle bondegårdene i landsbyen Torslundelille.
I 1730 var godset så stort, at det kunne betale sig for Peder Benzon at udskille knap halvdelen af jorderne og oprette herregården Benzonsdal. Det var et anseeligt gods bestående af de to herregårde Gjeddesdal og Benzonsdal, som Peder Benzon efterlod sig ved sin død i 1735, og som på auktion blev købt tilbage af broderen Lars Benzon. I 1740 blev Benzonsdal solgt til en tredje bror, Jacob Benzon.
I 1761 solgte Lars Benzons arvinger Gjeddesdal videre til adelsmanden Herman Lengerken von Kløcker. Han oprettede et stamhus af Gjeddesdal med tilhørende fæstegårde. Oprettelsen af stamhuse var typisk for denne tid og betød, at godset ikke kunne opdeles ved arv eller salg. Stamhuset ophævedes dog kort herefter, og hans enke, Caroline v. Hoppe, solgte i 1774 Gjeddesdal til Michael Wulff Gøye.
Michael Wulff Gjøe interesserede sig meget for tidens oplysningstanker og for bondestandens kår. Han ønskede at fremme overgangen til bøndernes selveje gennem udskiftning. Efter Michael Wulff Gjøes død i 1795 solgte hans arvinger Gjeddesdal i 1797 til Jens Laurids Barfred. Jens Laurids Barfred måtte overtage godset på den testamentariske betingelse, at godsets fæstebønder skulle have tilbud om at købe deres gårde fri. Ikke alle fæstebønderne var interesserede i at købe deres gårde, men hovedparten blev solgt i henhold til en pris fastsat i testamentet.
En del af summen fra salget af Gjeddesdal blev sat i det "Gjøe'ske Legat", ligeledes testamentarisk bestemt, som senere i 1800-tallet oprettede Tune Landboskole. Skolen drives fortsat i 2013 som kursuscenter for landbruget.
Under Jens Laurids Barfreds eje udvides Gjeddesdals jorder, og i 1819 lod han dele af Gjeddesdals nordlige områder udskille til oprettelse af avlsgården Barfredshøj. Jens Laurids Barfred gik dog fallit og måtte sælge Barfredshøj, hvorefter Gjeddesdal overgik til Heinrich Christian Valentiner.
Valentiner var en urgammel sønderjysk slægt, der var indgiftet i gamle adelsfamilier. Ved Heinrich Christian Valentiners død i 1831 tilfaldt gården sønnen Adolph Valentiner. Under Adolph Valentiners eje blev Gjeddesdals hovedbygning ombygget og hele dens areal drænet. Pionerarbejdet blev gennemført på seks år, og Gjeddesdal blev den første drænede gård i Danmark.
Gjeddesdal fortsatte herefter i 1868 i arv til Adolph Valentiners søn, Heinrich Nicolai Valentiner. Heinrich Nicolai Valentiner besad Gjeddesdal frem til 1905, hvor han overdrog Gjeddesdal til sønnen, Adolph Herman Valentiner. I 1916 under hans eje brændte den gamle hovedbygning, og han lod en ny hovedbygning opføre.
I 1927 solgte Adolph Herman Valentiner Gjeddesdal til Martin Nymann, hvis barnebarn ejer og driver gården i 2021. Barfredshøj blev købt i 1989 og drives efter 170 års adskillelse igen under Gjeddesdal.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen er opført i 1916 i nederlandsk renæssancestil ved arkitekt Alex Poulsen.
Den tidligere hovedbygning blev opført i 1700-tallet af Peder og Lars Benzon. Pavillonerne syd for hovedbygningerne står endnu fra denne tid.
I midten af 1800-tallet lod Adolph Valentin hovedbygningens midterparti ombygge. Denne bygning nedbrændte i 1916, hvorefter den nuværende hovedbygning opførtes.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger øst for hovedbygningen og indrammer en åben gårdsplads.
Jens Laurids Barfred genopbyggede avlsgården i 1808, efter den var nedbrændt ved lynnedslag.
I midten af 1800-tallet lod Adolph Valentin en byg- og havrelade samt den fritliggende buelade opføre.
I 1900-tallet er opført en række nye driftsbygninger til den moderne markdrift.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Gjeddesdal ligger på en hede i Tune herred. Området er skovfattigt, og den eneste skov i sognet er Gjeddesdal Skov. I skoven er løvtræet den dominerende træsort, men nåletræer er også at finde i skoven. Jordforholdene er gode og hører til landets bedste.
Til Gjeddesdal hører en park med alleer, lysthuse og små anlæg. I parken findes kanaler, en stensat dam og fiskedamme, som omslutter to øer. Parken blev anlagt af Peder og Lars Benzon i slutningen af 1700-tallet.
Avlsgården Barfredshøj blev udskilt fra Gjeddesdal i 1819, men blev i 1989 opkøbt af de nuværende ejere og drives som landbrug under Gjeddesdal. Barfredshøjs hovedbygning er fra 1847 og opført i nygotisk stil.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen på Barfredshøj er fredet.
Litteratur
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gjeddesdal Gods
Region og kommune
Sjælland - Greve
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Gjeddesdal Gods A/S v/Søren Nymann
Herregårdens størrelse
410 ha
Godsets størrelse
559 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 370 ha, eng 11 ha, skov 28 ha, andet 1 ha, forpagtet 1 ha, bortforpagtet 514 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Gjeddesdal Gods hører også Maglehøjgaard. Desuden driver Gjeddesdal Gods også hovedgården Barfredshøj og har med denne et samlet areal på 559 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gjeddesdal.dk
Amt, herred og sogn
København - Tune - Greve
Ejer
Adolf Herman Valentiner
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
420000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 195 køer, 80 kalve, 7 tyre, 32 heste, 8 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Tune - Greve
Ejer
Pro. Valentiner
Herregårdens størrelse
68.87 htk
Skovskyld
2.75 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
54.61 htk
Arvefæstegårde
12.58 htk
Leje- og tyendehuse
42.12 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Tune - Greve
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
64.80 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
488.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 373. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
