Gelskov
Gelskov blev første gang nævnt i 1477, hvor den kaldtes Gelskoffware.
Gelskov har siden 1773 tilhørt slægten Schaffalitzky de Muckadell, og gården indgik mellem 1784 og 1925 i grevskabet Muckadell.
Gelskovs hovedbygning er opført i 1917 af arkitekten Viggo Dahl.
Hovedbygningen ligger på et voldsted, der omkranses af Sallinge Å på to sider.
Ejerhistorie
Gelskov blev første gang omtalt i det 15. århundrede. Gården blev dengang ejet af Johan Rantzau, som var høvedsmand i Nyborg under Christoffer af Bayern (1416-48). Johan Rantzaus datter, Sophie Rantzau, overtog sammen med sin ægtefælle, Anders Flemming, gården efter sin fars død i 1475.
Anne Emmiksen, der var Sophie Rantzau og Anders Flemmings barnebarn, giftede sig med adelsmanden Erik Kaas. To af deres sønner, Emmike og Jørgen Kaas, ejede begge en anpart i Gelskov.
De to brødre markerede sig begge som betydningsfulde lensmænd i perioden. Emmike Kaas, der deltog i Syvårskrigen mod svenskerne fra 1563 til 1571, fik overdraget den ærefulde post som lensmand på det netop erobrede Elfsborg i Skåne. Broren Jørgen Kaas var bl.a. lensmand i Norge, hvor han en overgang ejede ærkebispegården i Bergen. Han blev senere lensmand på Københavns Slot.
Efter en årrække, hvor Gelskov gik frem og tilbage mellem forskellige slægter, købte Kaj Lykke gården i 1650'erne. Under Karl Gustav-krigene - to krige som fandt sted mellem Danmark og Sverige i 1657-58 og 1658-60 - undergravede Kaj Lykke sin økonomi. Da han efter krigens afslutning blev dømt for majestætsfornærmelse, fordi han hævdede, at dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer, blev Gelskov i 1662 udlagt til hans kreditor Peder Hansen, der var købmand i Hamborg. Han videregav imidlertid sit krav på Gelskov til Kaj Lykkes tidligere ridefoged, Peder Børting.
Karl Gustav-krigene havde været hårde ved Gelskovs økonomi. Derfor var det en noget forfalden gård, Peder Børting i 1667 solgte til Adolf Hans v. Holsten, der stammede fra Lübeck. Adolf v. Holsten formåede dog at få Gelskov på fode igen, inden sønnen, Wulf Siegfried v. Holsten, overtog den i 1698. Han døde i en tidlig alder, men nåede dog at deltage på dansk side i Den spanske Arvefølgekrig, som varede fra 1701 til 1714.
I 1784 oprettede Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell, som havde arvet gården fra sin mor, grevskabet Muckadell, som foruden Gelskov omfattede Brobygaard, Ølstedgaard og Arreskov.
Arreskov Gods, som Wulf Siegfried v. Holstens enke havde arvet i 1729, blev hovedbesiddelsen, og herefter kom Gelskov til at spille en mindre betydelig rolle.
Gelskov hørte dog indtil 1925 under grevskabet, hvorefter dette overgik til fri ejendom.
I 2021 ejes Gelskov fortsat af slægten Schaffalitzky de Muckadell og fungerer som avlsgård under Arreskov Gods.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen består af to sammenbyggede fløje i vinkel og en selvstændig fløj mod øst. Tilsammen tegner bygningerne konturerne af et klassisk trefløjet anlæg. Den vestlige sidefløj af bindingsværk er opført i slutningen af 1500-tallet. Hovedfløjen og den selvstændige østfløj, der spejler vestfløjen, er opført i 1917 af arkitekten Viggo Dahl for Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell.
Hovedbygningen har en høj kælder og mansardtegltag.
Fredningsstatus 2021: Bygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1912 nedbrændte en ældre ladegård opført i slutningen af 1600-tallet af Adolf Hans v. Holsten.
Umiddelbart herefter opførte arkitekt Viggo Dahl en ny avlsgård, som ligger et stykke fra hovedgården, adskilt herfra af en landevej. Den trelængede avlsgård åbnede sig oprindeligt mod vest, og anlæggets nordlænge, der senere er blevet forkortet, afgrænsede avlsgården mod vejen og hovedbygningen. Mod vest er der i midten af det 20. århundrede opført en bred selvstændig længe.
Der hørte tidligere en mølle under Gelskov. Den blev i 2013 fjernet, men møllevejen er bevaret.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
Gelskov ligger ved Sallinge Å, som er et tilløb til Odense Å. Åen afgrænser på to sider voldstedet, mens de voldgrave, der tidligere skærmede voldstedet mod øst og vest, nu er tilkastede.
Landskabet omkring gården er afvekslende kuperet. Der findes ager, eng, småskov, krat og mose i området. Til gården er der anlagt en have på 1,1 ha.
Gærderne omkring den nærliggende Hestehaveskov blev bevaret i 2012.
Mellem hovedbygningen og avlsgården er der en stor kastanjeallé omgivet af bække.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gelskov
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Gårdbutik er åben hver søndag eftermiddag, i forbindelse med udstillinger og efter forudgående aftale
Ejer
Arreskov Gods K/S v/Christopher Schaffalitzky og Vincent Schaffalitzky de Muckadell
Herregårdens størrelse
434 ha
Godsets størrelse
1682 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 338 ha, eng 58 ha, andet 38 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Arreskov, Brobygaard, Ølstedgaard
Bemærkninger om godset
Gelskov er en del af Muckadell Gods, der også omfatter hovedgårdene Brobygård og Arreskov og har et samlet areal på 1682 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, gelskovgods.com
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Hillerslev
Ejer
A. Christof. C. Ludvig Schaffalitzky de Muckadell
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
225000 (kr)
Ejendomsskyld skov
52000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 110 køer, 60 kalve, 3 tyre, 20 heste, 12 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 3 pige(r), 7 daglejer(e), 3 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Muckadell.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Hillerslev
Ejer
Grevskabet Muckadell, lensgreve A.C. Schaffalitzky de Muckadell
Herregårdens størrelse
60.40 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
10.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
287.63 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
23.59 htk
Bemærkninger om godset
Grevskabet Muckadell.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sallinge - Hillerslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
42.14 htk
Skovskyld
5.59 htk
Mølleskyld
2.50 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
370.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 554. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
