Gavnø

Hovedbygning

Hovedbygningen på Gavnø har gradvist fået sit nuværende udseende. Der er intet tilbage af den oprindelige bygning på Gavnø, der blev omtalt i 1231. Til gengæld kan man finde elementer i den nuværende bygning, som stammer fra tiden, hvor Gavnø husede et nonnekloster.

Klosteret stod færdigt i 1408, og anlægget var på dette tidspunkt formentlig firefløjet. Man kan finde rester af de oprindelige bygninger i de nuværende mure, og i slotskapellet - der ligger i sydfløjen - findes tydelige rester af det oprindelige gotiske kapel.

Efter Hans Lindenov havde erhvervet Gavnø i 1584, blev der foretaget en del ombygninger, og nonneklosteret blev forvandlet til en herskabelig bolig. Hans Lindenov opførte det østre hjørnetårn og har formentlig foretaget store ændringer af nordfløjen. Riddersalens træportaler bærer således hans og hans hustrus våben.

Niels Trolle, der købte gården i 1663, byggede også på Gavnø, og man finder hans og hustruens våben på en tavle over porten og på kapellets apsis. Niels Trolles admiralstatus symboliseres i et anker på kapellets apsis samt to store malerier af admiralskibene Fridericus Tertius og Sophia Amalia.

Otto Thott, der sad på Gavnø fra 1737, var den i ejerrækken, der satte det største præg på Gavnøs hovedbygning. Han lod således arkitekten Jacob Fortling etablere de nuværende gule rokokofacader med glatte hvide lisener, ligesom hovedbygningen blev forhøjet med en etage og fik tilføjet en gavlkvist på østsiden. Indvendig er rokokointeriørerne også fra Otto Thotts tid, og han har efterladt et omfangsrigt og kostbart bibliotek og en kunstsamling.

I det 20. århundrede er Gavnø blevet restaureret af flere omgange.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningen brændte i 1889, og der blev opført et nyt imponerende avlsanlæg sydvest for hovedbygningen. Dette er ikke fredet.

Gartnerboligen, der er opført omkring 1800 er fredet i 2012.

Der findes to ishuse og en iskælder.

Fredningsstatus 2021: Gartnerboligen er fredet. 

Kulturmiljø

Til Gavnø hører et kulturmiljø bestående af have, skov og plantager, og som en del af godsdriften dyrkes både land- og skovbrug.

Over dæmningen, der fører fra Gavnø til fastlandet, lod baron Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott i 1872 en stenbro bygge, hvor der siden 1766 havde været en træbro, som desværre blev ødelagt under stormfloden i 1872.

Tæt ved dæmningen står en mindestøtte for baron Otto Reedtz-Thott, der døde i 1862, og for enden af den store lindeallé, der fører op til gården, blev der i 1912 rejst en mindestøtte for Kjeld Thor Tage Otto Reedtz-Thott og hans afdøde hustru.

Haven i dag

Gavnøs have ligger vest for hovedbygningen og er kendt for sin blomsterpark, som bl.a. er fyldt med tulipaner i sådan et omfang, at man på Gavnø hvert år siden 1957 har afholdt tulipanfestival. Festivalen er Danmarks ældste og største tulipanfestival og er både nationalt og internationalt kendt. Tulipanhaven, som den fremstår i dag, blev anlagt i 1967 i anledningen af festivalens 10-års jubilæum. Slotsgartnerne lægger hvert år i oktober tusindvis af tulipanløg i jorden, så slotsparken i april og maj måned det først kommende forår kommer til at fremstå med tusindvis af tulipansorter i et særligt farvespil, som hvert år tager sig forskelligt ud. Foruden tulipanfestivalen afholdes der også liljefestival i midten af august afhængig af sæsonen.

Haven historisk

På Gavnø findes der enkelte rester fra haven fra Knut Thotts tid, der ejede Gavnø fra 1682-1702, men ellers blev haven anlagt af Otto Thott i midten af 1700-tallet som en fransk barokhave. Her blev der anlagt en lindealle som en del af haveanlægget, og lindealleens træer står stadig den dag i dag, hvor kun enkelte er blevet skiftet ud. Lindetræerne er oprindeligt fra Krinsen på Kongens Nytorv og er blevet givet i gave fra Kongen til Otto Thott.

Haven blev sidenhen indrettet som en landskabshave i engelsk stil. Her er både lysthus, broer, opholdsrum og udsigtspunkter, hvor man kan se ud over haveanlægget. Havens træer er arrangeret sådan, at de er med til at skabe havens mange rum. Haven indeholder mange ældre og sjældne træer.

Omkring år 1900 blev der til haven anlagt et væksthuskompleks med det formål at skulle indeholde prydplanter, eksotiske frugttræer og planter der har et behov for at overvintre.

Fakta

Offentlig adgang til parken fra april-september.

Matrikelkort over Gavnø, 1860. Billede: Geodatastyrelsen.