Gammelgaard (Lolland)
Gammelgaard har igennem historien været ejet af flere prominente personer, bl.a. den skandaleombruste Marie Grubbe og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.
Dårlige tider i landbruget har flere gange medført perioder med hyppige ejerskifter på Gammelgaard.
Den nuværende hovedbygning er placeret på en holm omgivet af vandfyldte grave.
Ejerhistorie
Gammelgaard udspringer af landsbyen Gamlæby. I slutningen af 1500-tallet blev området erhvervet af Erik Grubbe, der blev gravsat i Ryde Kirke i 1585. Hans søn Laurids Grubbe skrev sig som den første til Gammelgaard i slutningen af 1500-tallet. Ved nedlæggelse af landsbyerne Gamlæby og Ryde og ved inddragelse af Holmegård etablerede han hovedgården Gammelgaard og anlagde samtidig et stort voldanlæg, hvorpå Gammelgaard blev opført. I 1639 døde Laurids Grubbe, og Gammelgaard gik i arv til sønnen Erik Grubbe. Han kunne dog først overtage gården, da moderen Anne Sparre i 1653 gik bort.
Erik Grubbe havde som mange af sine standsfæller gennemgået et langt og dyrt uddannelsesforløb, inden han trådte i kongens tjeneste og kunne overtage den fædrene arv. I løbet af 1500-tallet var kravene til de danske adelsmænd blevet skærpet, og som mange andre unge adelsmænd havde Erik Grubbe været på dannelses- og studierejse rundt i Europa. Ikke mindre end otte år tilbragte han i udlandet, hvor han bl.a. studerede ved universiteterne i Leipzig og Leiden. Efter sin hjemkomst giftede han sig i 1635 med Maren Juul. I 1682 overdrog han Gammelgaard til sin svigersøn Palle Dyre og sin datter Marie Grubbe.
I 1692 overtog Palle Dyre og Marie Grubbes svoger Jørgen Arenfeldt Gammelgaard. Landbruget havde på dette tidspunkt vanskelige vilkår, og allerede i 1696 måtte Jørgen Arenfeldt sælge Gammelgaard til Frederik von Lützow. I hans tid som ejer gik det bedre for Gammelgaard, og Lützow kunne derfor nybygge avlsgården og istandsætte hovedbygningen. Da Frederik von Lützow døde i 1710, blev hans enke Dorothea Magdalene von Harstall siddende på gården indtil 1733. Da måtte hun sælge Gammelgaard til Henrik Brandt på grund af dårlig økonomi.
Brandt ejede gården mindre end et år, inden han døde, og i 1737 blev gården solgt til Christian von Stöcken og hans hustru Charlotte Frederikke Amalie von Voscamp. Da parret ikke havde nogen børn, indgik de i 1747 en overenskomst med overhofmarskal Adam Gottlob Moltke til Brengentved om, at han skulle yde dem en årlig livrente mod til gengæld at arve Gammelgaard ved parrets død. I 1760 døde Christian von Stöcken, og to år senere døde hans kone. Adam Gottlob Moltke kunne derefter overtage Gammelgaard.
I 1779 overdrog Adam Gottlob Moltke gården til sin søn Joachim Godske Moltke, som allerede i 1781 solgte gården videre til Christian Schmidt. Schmidt skilte sig dog også hurtigt af med gården, idet han i 1786 solgte den til Casper Wilhelm von Munthe af Morgenstierne. Selv om vilkårene for landbruget var gunstige i hans ejertid, kæmpede Casper Wilhelm von Munthe af Morgenstierne med dårlig økonomi. Efter hans død i 1811 overtog enken Anna Flindt gården, men hun solgte den to år senere til Haagen Christian von Astrup.
I Astrups tid var vilkårene for landbruget vanskelige, og mange store gårde i Danmark endte på tvangsauktion. Selv om Astrup solgte en del af fæstegodset fra, gik han i 1819 fallit, hvorefter konkursboet samme år blev solgt til C.F. Benzon. Heller ikke C.F. Benzon kunne dog vende gårdens økonomi, og i 1824 måtte han gå fra Gammelgaard, som blev overtaget af staten.
I 1837 solgte staten gården til holsteneren Ferdinand Trummer, som udnyttede de gunstigere vilkår for landbruget til at konsolidere godsets drift. Ferdinand Trummer ejede Gammelgaard indtil 1854, hvor han solgte gården til H. Meincke, som drev Gammelgaard de næste 30 år. I 1883 solgte H. Meincke Gammelgaard til Wilhelm August Konow, hvis søn Helge Henri Konow overtog gården i 1919. På grund af svære tider måtte Helge Henri Konow sælge store dele af jorden fra. Da han døde i 1930 blev gården solgt til Ejnar Clausen efter kortvarigt at have været ejet af baron Ove Schaffalitzky de Muckadell. I 1939 blev Gammelgaard endnu engang solgt. Denne gang til Leif Kaare Pay, som allerede to år senere solgte gården videre til David Peter Friderichsen, der fortsat ejer Gammelgaard i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Gammelgaards første hovedbygning var et trefløjet bindingsværksanlæg, der blev opført af Laurids Grubbe omkring 1598 i forbindelse med gårdens etablering. Hovedbygningen var omgivet af dobbelte vandgrave og placeret i et sumpet område.
Da Frederik von Lützow overtog Gammelgaard i 1696 var hovedbygningen i forfald, og han istandsatte derfor hovedbygningens to sidefløje. Han erstattede endvidere midterfløjen mod nord med en ny bygning på 21 fag på et fundament af tilhuggede kampesten.
I 1774 gennemførte den daværende ejer Adam Gottlob Moltke en restaurering af hovedbygningen, idet han nedrev de to gamle sidefløje fra Laurids Grubbes tid og istandsatte den nyere midterfløj. På samme tid blev vindebroerne nedtaget, og nogle af de yderste grave forsvandt.
Wilhelm August Konow købte Gammelgaard i 1884, og bare otte dage efter overtagelsen nedbrændte hovedbygningen. Han fik opført den nuværende hovedbygning på fundamentet af den gamle hovedbygning ved arkitekt V.P. Schmidt. Den nuværende hovedbygning er et enkeltfløjet anlæg i én etage. Fløjen afsluttes dog i begge ender af korte tværgavle i to etager.
På gårdsiden mod syd er opført et rundt tårn i tre etager. Hele bygningen er opført i røde sten med skiftertag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Samtidig med Frederik von Lützows istandsættelse af hovedbygningen blev avlsgården syd for hovedbygningen nyopført. Den store lade mod syd langs landevejen var særligt bemærkelsesværdig med sit indvendige bindingsværk af fyrretømmer fra Pommern og sit udvendige bindingsværk af egetræ.
I Ferdinand Trummers tid på Gammelgaard nedbrændte laden, men den blev genopført i samme skikkelse. Den nye lade stod indtil 1914, hvor den brændte ned.
I perioden 1914-1959 blev der opført nye avlsbygninger på Gammelgaard. Den nye trelængede avlsbygning blev placeret syd for hovedbygningen og voldgravene. Efter to brande i kostalden blev avlsgården i 1940'erne moderniseret.
I 2012 blev avlsbygningernes midterste længe revet ned, mens der længere mod øst er opført endnu en avlslænge og siloer.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965
Trap, J.P.: Danmark. København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gammelgaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Kan ses fra vejen
Ejer
David Peter Friderichsen
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
404 ha
Detaljeret størrelse
Ager 380 ha, skov 17 ha, andet 7 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Under Gammelgaard Gods hører også Østergaard
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Ryde
Ejer
August Konow
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
592800 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 78 kalve, 12 tyre, 37 heste, 10 føl. Der sælges ca. 160 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Ryde
Ejer
Pro. F. Trummer
Herregårdens størrelse
74.82 htk
Skovskyld
4.29 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
144.31 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.66 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Ryde
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
42.89 htk
Skovskyld
4.23 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
303.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 316. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
