Gaardbogaard
Denne gård blev plaget af sandflugten i 1600-tallet, og ophørte med at eksistere som herregård.
Gaardbogaard havde fortsat eget birk, dvs. selvstændig retskreds fra 1546 til 1797.
Inddæmning af Gaardbo Sø fra 1880 skabte atter en stor gård og et mønsterlandbrug.
Den velbevarede bygnings nationalromantiske stiltræk sætter sit præg både ude og inde.
Gårdens detaljer og håndværksmæssige kvalitet freder den, selv om den er opført relativt sent.
Ifølge Dansk Center for Herregårdsforsknings definition (se Hvad er en herregård?) hører Gaardbogaard historisk set ikke til blandt herregårdene. Med bygninger af herregårdslignende karakter har gården dog i nutiden opnået en alment accepteret status som herregård.
Ejerhistorie
Gaardbogaards historie går helt tilbage til middelalderen, og Henrik Nielsen Panter stod som ejer i 1335. Herefter overgik Gaardbogaard til Vrejlev Kloster, som ligesom andet kirkegods tilfaldt Kronen efter reformationen i 1536. I 1546 fik gården birkeret, dvs. det blev en selvstændig domsret, hvor godsejeren aflønnede og hyrede dommerne. Det har dog sandsynligvis været en kongelig bekræftelse af en praksis, der allerede foregik på stedet.
I 1577 solgte Frederik II (1534-1588) gården og tre "bunker", dvs. beboelser, til Karen Rønnow. Hun var enke efter Jens Bille, som også tidligere havde erhvervet Vrejlev Kloster. Efter Karen Rønnows død solgtes Gaardbogaard til den navnkundige Ingeborg Skeel til Voergaard. Gaardbogaard var allerede på dette tidspunkt reduceret, og ved skiftet efter Ingeborg Skeel står gården opført som fæstegård under Voergaard.
Omkring 1660 var gården og dens jorder næsten ødelagt af sandflugt, en skæbne, Gaardbogaard delte med mange andre gårde i Vest- og Nordjylland. Først langt senere lykkedes det at bekæmpe sandflugten effektivt. I en opgørelse fra 1688 opregnes Gaardbogaard som fire fæstegårde, i realiteten dog ikke andet end huse. Birkeretten var blevet fastholdt på trods af hovedgårdens opløsning, men i 1702 fik ejeren Otte Rantzau lov til at lade birkeretten følge hans største gård, nemlig Asdalgaard. I 1795 gik birkeretten til kong Christian VII (1749-1808), som ophævede den, og lagde domsretten under Horns-Vennebjerg herreder.
Hvor det ældre Gaardbogaard således forsvandt, genrejstes det nye Gaardbogaard gennem udtørring af Gaardbo Sø sidst i 1800-tallet. I 1854 sænkede jordejerne søens vandstand ved at udgrave Knasborg å og i 1880 var omkring 140 hektar tørlagt. Lars Jørgen Wendelboe Larsen, der samtidig købte gårdene Nørre og Søndre Gaardbo, han fortsatte dræningsarbejdet året efter; byggede kanaler og udgravede åen yderligere. Allerede i 1882 var det lykkedes at fritlægge 400 ha. af den frugtbare søbund til landbrugsjord.
På denne måde genopstod Gaardbogaard. I 1893 byggede den entreprenante godsejer og senere etatsråd avlsbygningerne og siden hovedbygningen i historicistisk stil, der stadig står. Gaardbogaard blev hurtigt kendt som et mønsterlandbrug, og som den første i landet indkøbte Lars Jørgen Wendelboe Larsen i 1896-1898 jerseykøer fra Sverige og Jerseyøerne, selv om det var tvivlsomt, om de kunne klare det nordjyske klima. Han tilplantede desuden store nærliggende områder med bjergfyr og hvidgran, og i 1899 købte og opdyrkede han et særskilt landbrug, kaldet Kærholt, på et område med højmose.
I 1940 solgte Larsens enke Gaardbogaard til arkitekt Georg Østergaard og gården har i 1900-tallet haft flere skiftende ejere.
I 2021 ejes Gaardbogaard af Svend Aage Christiansen og Judith Christensen.
Hovedbygning
Hovedbygningen ligger mod nord og den store have, som grænser op til plantagen. Den er opført i én etage i 1893, bygget af røde sten i hollandsk renæssancestil med skifertag. Arkitekt er Martin Borch. Den består af en hovedfløj med en gennemgående tværfløj i hver ende. Hovedfløjen, som har frontspids over indgangsdøren mod syd, har to kviste. Mellem denne hovedfløj og den vestlige tværfløj er der et firkantet tårn med en terrasse og et kobbertækket spir øverst.
Eftersom den er opført i den sidste periode af det klassisk danske herregårdsbyggeri og beliggende i landets nordligste del, er Gaardbogaards hovedbygning en sjældenhed.
Landskabelig have mod syd.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Nogle af avlsbygningerne er opført i grundmur i årene 1885-1893, mens andre er fra 1920, 1975, 1977 og 2005. De ligger som en brudt ramme om gårdspladsen, mens der lidt længere mod syd ligger yderligere en avlsbygning.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Vest for gården lå engang Nordjyllands største sø, Gaardbo Sø. Den fyldte hele 775 hektar og var 15 km i omkreds midt i 1800-tallet. Søen blev udtørret 1880-1882.
På Gaardbo birks fredede bakke, kaldet Galgebakken, hvor man holdt birketing i sin tid, opførte Lars Jørgen Wendelboe Larsen i 1891 en stenstøtte tegnet af H. J. Holm.
Syd for Gaardbogaard skal der under flyvesandet i 1842 være fundet spor af en tidligere gård.
I den nordlige del af sognet ligger Råbjerg Mile, mens en anden del af flyvesandet er dækket af Bunken Klitplantage, som blev tilplantet omkring 1888. I sognet ligger også Ålbæk og Gaardbogaard Plantager.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930-.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gårdbogaard
Region og kommune
Nordjylland - Frederikshavn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Svend Aage Christiansen og Judith Christensen
Herregårdens størrelse
1125 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 805 ha, skov 250 ha, hede 65 ha, park/have 5 ha, bortforpagtet 210 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021