Gaardbogaard

Ejerhistorie

Gaardbogaards historie går helt tilbage til middelalderen, og Henrik Nielsen Panter stod som ejer i 1335. Herefter overgik Gaardbogaard til Vrejlev Kloster, som ligesom andet kirkegods tilfaldt Kronen efter reformationen i 1536. I 1546 fik gården birkeret, dvs. det blev en selvstændig domsret, hvor godsejeren aflønnede og hyrede dommerne. Det har dog sandsynligvis været en kongelig bekræftelse af en praksis, der allerede foregik på stedet.

I 1577 solgte Frederik II (1534-1588) gården og tre "bunker", dvs. beboelser, til Karen Rønnow. Hun var enke efter Jens Bille, som også tidligere havde erhvervet Vrejlev Kloster. Efter Karen Rønnows død solgtes Gaardbogaard til den navnkundige Ingeborg Skeel til Voergaard. Gaardbogaard var allerede på dette tidspunkt reduceret, og ved skiftet efter Ingeborg Skeel står gården opført som fæstegård under Voergaard.

Omkring 1660 var gården og dens jorder næsten ødelagt af sandflugt, en skæbne, Gaardbogaard delte med mange andre gårde i Vest- og Nordjylland. Først langt senere lykkedes det at bekæmpe sandflugten effektivt. I en opgørelse fra 1688 opregnes Gaardbogaard som fire fæstegårde, i realiteten dog ikke andet end huse. Birkeretten var blevet fastholdt på trods af hovedgårdens opløsning, men i 1702 fik ejeren Otte Rantzau lov til at lade birkeretten følge hans største gård, nemlig Asdalgaard. I 1795 gik birkeretten til kong Christian VII (1749-1808), som ophævede den, og lagde domsretten under Horns-Vennebjerg herreder.

Hvor det ældre Gaardbogaard således forsvandt, genrejstes det nye Gaardbogaard gennem udtørring af Gaardbo Sø sidst i 1800-tallet. I 1854 sænkede jordejerne søens vandstand ved at udgrave Knasborg å og i 1880 var omkring 140 hektar tørlagt. Lars Jørgen Wendelboe Larsen, der samtidig købte gårdene Nørre og Søndre Gaardbo, han fortsatte dræningsarbejdet året efter; byggede kanaler og udgravede åen yderligere. Allerede i 1882 var det lykkedes at fritlægge 400 ha. af den frugtbare søbund til landbrugsjord.

På denne måde genopstod Gaardbogaard. I 1893 byggede den entreprenante godsejer og senere etatsråd avlsbygningerne og siden hovedbygningen i historicistisk stil, der stadig står. Gaardbogaard blev hurtigt kendt som et mønsterlandbrug, og som den første i landet indkøbte Lars Jørgen Wendelboe Larsen i 1896-1898 jerseykøer fra Sverige og Jerseyøerne, selv om det var tvivlsomt, om de kunne klare det nordjyske klima. Han tilplantede desuden store nærliggende områder med bjergfyr og hvidgran, og i 1899 købte og opdyrkede han et særskilt landbrug, kaldet Kærholt, på et område med højmose.

I 1940 solgte Larsens enke Gaardbogaard til arkitekt Georg Østergaard og gården har i 1900-tallet haft flere skiftende ejere.

I 2021 ejes Gaardbogaard af Svend Aage Christiansen og Judith Christensen.