Frijsendal
Frijsendal var hovedgård for en del af landbruget under Frijsenborg gods. I 1800-tallet fungerede gården i en kort overgang som Danmarks første landbrugsskole.
Den tidligere hovedbygning fra omkring år 1870 var et sent eksempel på en herregård opført i klassicistisk stil. Den blev revet ned i 1980'erne.
Ejerhistorie
Mogens Friis oprettede i 1672 grevskabet Frijsenborg af flere herregårde i Midtjylland. Hans søn, Niels Friis, overtog grevskabet og etablerede kort før 1700 en ny herregård kaldet Frijsendal. Frijsendal blev ikke bygget med det formål at være bolig for en adelsfamilie. I stedet skulle gården fungere som hovedgård, der skulle sikre en bedre drift af godsets jorder og fæstegårde. Gården blev drevet og beboet af skiftende forpagtere.
Frijsendals jorder blev samlet af jorder fra den nedlagte herregård Tulstrup og de nedlagte landsbyer Terp og Njær. I stedet for flere små landsby-bondegårde fordelt over området inddrog man jorderne og lagde dem under hovedgården Frijsendal. En del af fæstegårdene, som tidligere hørte under Frijsenborg, blev lagt under Frijsendal.
Frijsendals forpagtere er for størstedelens vedkommende blevet glemt. En enkelt af forpagterne har dog sat spor i både Frijsendal og Danmarks historie. Niels Bygum Christian Krarup var forpagter af Frijsendal fra 1835 til 1839. Han blev uddannet lærer ved Lyngby Seminarium, men interesserede sig også for landbrug. På Frijsendal fik han mulighed for at kombinere sin profession med sin interesse, og han oprettede Danmarks første landbrugsskole. Uddannelsen på landbrugsskolen tog tre år og bestod både af praktiske og boglige fag. I sommermånederne arbejdede eleverne på Frijsendals jorder og lærte om den praktiske del af landbrugs-livet, mens vintermånederne gik med at læse og lære om alt fra fysik og landopmåling til viden om forskellige husdyr. I 1839 købte Niels Bygum Christian Krarup en gård ved Aarhus og flyttede sin landbrugsskole dertil.
Frijsendal hørte under grevskabet Frijsenborg indtil grevskabets opløsning i 1920 i forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919. Gården har siden da hørt under Frijsenborg gods, og ejes i 2021 af Bendt Tido Hannibal Wedell.
Hovedbygning
Frijsendals oprindelige udseende kendes ikke, men omkring år 1870 fik gården en ny hovedbygning. Hovedbygningen var grundmuret og et sent eksempel på en herregård med klassicistiske stiltræk. Mod gården i nord fremstod hovedbygningen i en enkelt etage på en høj kælder, men da grunden skråner, var facaden ud mod haven i syd i to etager. Betragtede man hovedbygningen fra haven kunne man også se den murede veranda og et muret tårn på bygningens venstre side.
Bygningen blev revet ned i 1980'erne.
Andre bygninger
Avlsgården består af tre sammenbyggede længer. De er opført af røde sten og er tækket med skifertag. At de tre længer har de to sidelænger en kort, gennemgående tværfløj på midten af fløjene samt ved den sydlige gavl.
Litteratur
Hassø, Arthur G.: Danske Slotte og Herregårde, Ny Samling, 1944-1946.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
J. J. Hansen: Større Danske Landbrug, bd. 6. København 1934.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Frijsendal
Region og kommune
Midtjylland - Favrskov
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Bendt lensgreve Wedell
Herregårdens størrelse
129 ha
Godsets størrelse
10086 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 129 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Frijsendal er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug, der har et samlet landbrugs- og skovareal på 10.086 ha, hvoraf Frijsenborgs andel udgør 6193 ha fordelt på flere hovedgårde og andre ejendomme
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, frijsenborg.dk
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Haurum
Ejer
Mogens C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
270000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 150 kalve, 4 tyre, 15 fedekreaturer, 28 heste, 10 føl, 15 får, 4 trækstude. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 røgter(e), 1 elev(er), 6 karl(e), 4 pige(r), 8 daglejer(e), 9 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Haurum
Ejer
Grevskabet Frijsenborg, lensgrev Chr.Em. Juel-Wind-Friis
Herregårdens størrelse
54.84 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er under Østergårds. Del af grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Viborg - Houlbjerg - Haurum
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
31.67 htk
Skovskyld
0.62 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er under Frijsenborg.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 444