Fredsholm
Fra 1674 til 1819 havde Fredsholm samme ejer som Rudbjerggaard.
Ejeren Søren Henrik Lund igangsatte et omfattende inddæmningsprojekt på egnen nær Fredsholm.
Foran hovedbygningen står en jernkanon, der menes at stamme fra Svenskekrigenes tid.
Ejerhistorie:
I 1630 oprettede Øllegaard Pentz herregården Fredsholm. Øllegaard Pentz ejede meget og købte endnu mere jord til sine godser, og hun var én af periodens markante godssamlere. Hun kaldte sin nye herregård for Fritzholm eller Friderichsholm efter sin søn Friderich von Barnewitz - og navnet blev med tiden fordansket til det nuværende Fredsholm.
Omkring 1648 overdrog Øllegaard Pentz Fredsholm til sønnen Friderich von Barnewitz på den betingelse, at den skulle fungere som såkaldt enkesæde. Dette betød i praksis, at hun fortsat kunne bo på gården.
Friderich von Barnewitz, der blev regnet for en af tidens rigeste mænd, døde allerede som 31-årig i 1653, og det blev hans datter Øllegaard von Barnewitz, der arvede Fredsholm. Øllegaard von Barnewitz giftede sig i 1674 med Christian Bülow, som allerede samme år solgte Fredsholm til sin svoger Joachim von Barnewitz, der ejede Rudbjerggaard. Fra 1674 til 1819 havde Fredsholm og Rudbjerggaard derfor samme ejer, hvorved de to herregårdes historie i denne periode var tæt forbundne.
Joachim von Barnewitz døde i 1677 - ugift og barnløs. Fredsholm og Rudbjerggaard blev delt blandt de mange arvinger, og først i 1723 blev gårdene atter samlet af Frederik Barnewitz von Bülow.
Hans søn, Caspar Frederik Bülow, solgte i 1755 begge gårde til Ide Margrethe Reventlow fra Knuthenborg, som overdrog gårdene til sin søn Conrad Ditlev Knuth, som også ejede baroniet Conradsborg.
Conrad Ditlev Knuth tilbragte størstedelen af sin tid i København, hvor han var tilknyttet højesteret, men han tilbragte i sine senere år meget tid på Fredsholm, hvor han døde i 1805. Det var sønnen, baron Carl Conrad Gustav Knuth, der arvede Fredsholm og resten af godserne. Han blev den sidste, der ejede såvel Fredsholm som Rudbjerggaard.
I 1819 solgte dødsboet efter Carl Conrad Gustav Knuth Fredsholm til Simon Andersen Dons og Johan Ferdinand de Neergaard. De nye ejere solgte samme år gården videre til Søren Henrik Lund.
Hurtigt efter sin overtagelse af Fredsholm iværksatte Søren Henrik Lund et omfattende og kostbart inddæmningsprojekt i vigen mellem Vejlø og Fredsholm. Det blev dog først hans søn Henrik August Lund, som overtog Fredsholm i 1822, der gennemførte projektet. Glæden over den vellykkede inddæmning fik Henrik August Lund til at igangsætte nye inddæmningsprojekter, men dette førte til en strid med borgerne i Nakskov. Striden endte med en retssag og et nederlag for Henrik August Lund ved højesteret.
I 1840 solgte Henrik August Lund derfor Fredsholm til August Villads Bech, der fortsatte arbejdet med inddæmningen. August Villads Bech opgav dog hurtigt projektet og solgte i 1847 godset til Carl Henrik Jacob Jensen, der i 1865 solgte også inddæmningsretten til brødrene Casse. Brødrene havde stor succes med inddæmningsarbejdet, og det lykkedes dem at lægge 600 tdr. land til Lollands jord.
Carl Henrik Jacob Jensen kæmpede - trods de gunstige vilkår for landbruget - med økonomiske problemer, og i 1890 måtte han afstå Fredsholm som pant til Lollands Spare- og Laanebank. Banken solgte samme år gården til Frederik Georg Bøttern, hvis enke ejede gården frem til 1908.
I 1908 købte Fredsholms forpagtere, brødrene Lars og Peter Rasmussen, gården. Lars Rasmussens efterkommere ejede gården frem til 1991.
Fredsholm ejes i 2021 af Carl-Johan von Rosen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Først to år efter oprettelsen af herregården Fredsholm opførte Øllegaard Pentz i 1632 en hovedbygning. Denne røde teglstensbygning var opført med trappegavle på en sokkel af granit, og den stod uændret, indtil en voldsom ildebrand i 1909 ødelagde bygningen.
I 1917-1918 blev den nuværende hovedbygning opført ved arkitekt Daniel Rasmussen. Det er en enkeltfløjet bygning i to etager med en tårnlignende udbygning mod vest i midten af bygningen, hvilket giver den et symmetrisk udtryk. Hovedbygningen har et helvalmet tag i røde tegl.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1908 nedbrændte den daværende avlsgård, men den blev allerede samme år genopført og udvidet af ejerne Lars og Peter Rasmussen.
I de nye avlsbygninger fik Lars og Peter Rasmussen opført et mejeri. Avlsbygningerne er opført et stykke fra den fritliggende hovedbygning, men tilsammen er anlægget præget af en overvejende symmetri.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1965.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fredsholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Fredsholm Gods A/S v/Carl-Johan von Rosen
Herregårdens størrelse
501 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 405 ha, eng 35 ha, skov 61 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Samdrift med Rudbjerggaard og Gottesgabe. Fredsholm har tidligere heddet Fritzholm
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Vestenskov
Ejer
Enkefru Bøttern
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
425584 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 80 kalve, 10 tyre, 40 heste, 8 føl.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 14 karl(e), 8 pige(r), 16 daglejer(e), 36 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Vestenskov
Ejer
Pro. C. Jensen
Herregårdens størrelse
49.16 htk
Skovskyld
0.34 htk
Mølleskyld
0.62 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
3.49 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
28.02 htk
Bemærkninger om godset
Ejeren ejer også den bortforpagtede Stensø (el. Bylovsø, Vestenskov S) på 12-4-0-2,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Sønder - Vestenskov
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.00 htk
Skovskyld
0.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
274.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Fritzholm
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 315, bd 6 s 508. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
