Fodbygaard
Fodbygaard har haft en turbulent historie præget af adskillige ejerskift.
I midten af 1500-tallet blev fæstegårdene udskilt fra Fodbygaard, som herefter i en periode var almindelig fæstegård.
I midten af 1700-tallet blev Fodbygaard en del af de Plessenske fideikommisgodser.
I midten af 1800-tallet tilhørte gården i en periode baroniet Gavnø.
Fodbygaard har gennem tiden haft flere hovedbygninger, hvoraf flere er nedbrændt.
Fodbygaards hovedbygning er en moderne bygning opført i villastil.
Ejerhistorie
Fodbygaard nævntes første gang i historien i 1370, hvor gården ejedes af Roskilde bispestol. Fodbygaard var hovedgård for Fodby len, som var et temmelig stort gods der blev drevet af biskoppens lensmand. Ved Reformationen 1536 kom Fodbygaard, som alt andet kirkeligt gods, under Kronen. Under Kronens eje fortsatte Fodbygaard en tid som et len. Senere blev alle Fodbygaards fæstegårde dog lagt under Saltø len og Fodbygaard blev bortforlenet særskilt som en selvstændig, større gård. Senere endnu blev Fodbygaard lagt under Saltø som fæstegård og i 1624 overdraget til Roskilde Domkapitel. Dvs. at gårdens afgifter skulle sørge for underhold til præsterne ved Roskilde Domkirke.
I 1669 blev Fodbygaard byttet til Otto Pogwisch, som besad gården i en årrække og muligvis til sin død i 1684. Otto Pogwisch besad foruden Fodbygaard adskillige andre gårde. Han satte dog sin formue over styr, og ved hans død kunne sønnen ikke vedgå arv og gæld. Det er uvist, hvordan gården blev overtaget af Johan Didrik von Westberg, godsets nye ejer, og med dette ejerskift gik Fodbygaard en turbulent tid i møde. Over de næste 30 år skiftede gården ejere adskillige gange.
Carl Adolph von Plessen købte gården i 1723. Han var en del af adelsslægten Plessen, som oprindelig stammede fra Mecklenburg, og var en af de mange adelsmænd med tysk baggrund, som gjorde strålende karriere ved hoffet. Under Christian VI (1699-1746) vandt han mange indflydelsesrige poster. Rygterne gik, at han havde et forhold - og endog hemmeligt ægteskab - med kongens ugifte søster Sophie Hedevig.
I kraft af sine embeder, og en større formue han arvede fra sin far, var han i stand til at blive en af 1700-tallets største godsejere og ejede ved sin død hele syv herregårde. Fodbygaard var en mindre herregård, som Plessen ikke ofrede meget tid på at forbedre. Han blev kendt for at oprette 16 almueskoler på sine godser, bl.a. på Fodbygaard.
Da han ikke havde arvinger, lod han herregårdene oprette som "De Plessiske Fidei-Commis-Godser", som skulle forblive i slægtens eje. Et fideikommisgods var båndlagt således, at det hverken kunne sælges eller pantsættes, men at retten til godsets afkasts kunne nedarves i den Plessenske slægt. Han indsatte sin broders sønner - og deres sønner - som arvinger til godserne.
Det tog dog langt tid for arvingerne at udrede arvens fordeling. Der blev truffet en overenskomst 1763, men først fra 1778 blev der fundet en endelig løsning, hvor Fodbygaard sammen med Fuglebjergggaard og Førslevgaard overgik til Christian Frederik von Plessen. Hans mor skulle dog oppebære underhold fra godserne til sin død. I 1789 overlod han Fodbygaard og de øvrige herregårde til sin bror, Carl Adolph von Plessen.
Han gennemførte flere af landboreformerne på sine godser, bl.a. en ophævelse af hoveriet, som var den arbejdsafgift bønderne, skulle levere for at fæste gården. På Fodbygaard sørgede han for at udskifte fæstegårdene, så hver gård fik sin egen jord i stedet for det tidligere fællesskab på landsbymarkerne. Han indførte da arvefæste, hvilket var en form for selveje, hvor fæstebønderne blev sikret, at deres gård kunne gå i arv - hvilket gav større incitament til at forbedre gårdens drift. I 1802 blev fideikommisgodset udskiftet med en 'fideikommiskapital', som skulle nedarves inden for slægten Plessen, og i 1803 kunne Carl Adolph von Plessen sælge Fodbygaard til Peter Johansen de Neergaard, som straks videresolgte gården til Severin Stegler.
Herefter blev gårdens nye ejer Jakob Christian Møller. Jakob Christian Møller foretog en del forbedringer af Fodbygaard, og det menes, at hans bygninger var de første som blev opført efter branden i 1770. I 1818 videresolgte Jakob Christian Møller gården til Niels Lund, efter hvis død i 1828 gården kom til sønnen N. R. Lund, som i 1855 solgte gården til Baroniet Gavnø.
Ved skiftet efter Otto Reedtz-Thott blev Fodbygaard i 1863 solgt til Henning Edvard Christian Lage. Efter Henning Edvard Christian Lages død i 1878, besad hans enke gården frem til 1879, hvor den igen blev købt af baroniet Gavnø. Fodbygaard indgik dog aldrig i selve baroniet og blev igen frasolgt i 1886, hvor det blev solgt til Heinrich Ludvig Theodor Bencard, der i 1912 solgte Fodbygaard til H. E. Pille. Han besad gården frem til 1954, hvor grev J. W. Ahlefeldt-Laurvig købte Fodbygaard.
I 2021 ejes gården af Claes Lund.
Hovedbygning
Fodbygaards nuværende hovedbygning er opført i 1941 ved arkitekt F. Galatius. Bygningen er indrettet som et moderne beboelseshus. Bygningen er opført af mursten med tegltag og takkede gavle i villastil.
Den tidligere hovedbygning var opført i 1865. Denne bygning var af grundmur og blev i 1879 ombygget. Bygningen var i historicistisk stil med takkede gavle. Denne bygning nedbrændte fuldstændigt i 1941.
En endnu eksisterende tidligere hovedbygning er fra 1755. Bygningen er et enlænget bindingsværkshus i 19 fag med murede tavl og stråtag. Bygningen har siden fået skifertag og indgik i anlægget først som forvalterbolig, senere avlsbygning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsgården består af bygninger fra 1800- og 1900-tallet. Nye avlsbygninger blev opført efter en brand i 1906.
Efter endnu en brand byggedes nye avlsbygninger i 1960.
Fredningsstatus 2021: Flere er avlsbygningerne er udpegede som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Fodbygaard ligger i naturskønne områder omgivet af marker. Hovedbygningen ligger omringet af en stor have.
Vest for Fodbygaard ligger voldstedet fra det gamle Fodbygaard, og sydvest for Borrenakke Skov ligger voldstedet Margrethevold eller Borrenakke.
Der er flere skove i området. Disse omfatter: Bøssevænge Skov, Saltø Skov, Borgnakke Skov. Terrænet er fladt og hovedtræarten er bøg.
Der er flere fredede oldtidsminder i området. Disse omfatter flere høje samt fire sløjfede høje og jættestuen Knoldhøj.
Litteratur
Estvad Petersen, Steen:Danske herregårde. Bygninger-haver-landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Fodbygård Gods
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Claes Lund
Herregårdens størrelse
305 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 286 ha, eng 6 ha, skov 4 ha, park/have 4 ha, sø 1 ha, andet 4 ha, forpagtet 8 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Fuglebjerggaard, Førslevgaard, Gavnø, Saltø
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fodby
Ejer
Heinrich L.Th. Bencard
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 50 kalve, 3 tyre, 19 heste, 2 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 3 elev(er), 3 karl(e), 7 pige(r), 8 daglejer(e), 9 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fodby
Ejer
Pro. N.R. Lund
Herregårdens størrelse
25.40 htk
Skovskyld
0.45 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
155.18 htk
Leje- og tyendehuse
14.78 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Øster Flakkebjerg - Fodby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
18.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
132.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
HvgdHtk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm