Flenstofte
Gården havde i middelalderen hovedgårdsstatus, men var senere i længere perioder frem til 1648 en almindelig bondegård.
Flenstoftes tidligere hovedbygning blev opført i 1557 af Thale Ulfstand.
Flenstoftes gamle hovedbygning blev revet ned i 1746, hvorefter et nyt trefløjet anlæg blev opført.
Flenstofte indgik mellem 1694-1797 i grevskabet Trampe.
Ejerhistorie
Flenstofte blev første gang nævnt i 1295 i den daværende ejer Niels Hamundsen Litles testamente, men indgik fra 1330 i de holstenske grevers besiddelser på Fyn. I 1357 sluttede Henrik af Holstein-Rendsburg sig imidlertid til de jyske stormænds oprør mod Valdemar Atterdag (1320-1375), og efter nederlaget til kongen måtte han afstå Flenstofte til kongen.
Flenstofte var herefter krongods i godt hundrede år, før gården blev overtaget af Johan Wittekop, der i 1493 solgte den videre til den mægtige rigshofmester og tidensførende godsejer Poul Laxmand. Han blev dog i 1502 myrdet af adelsmændene Ebbe Strangesen og Bjørn Andersen Bjørn, hvorefter alle hans besiddelser, inklusive Flenstofte, blev inddraget under kronen.
I 1527 overdrog kongen imidlertid Flenstofte til Poul Laxmands arvinger, Peder Laxmand og Else Laxmand. Gården gik herefter i arv i familien, indtil Poul Laxmands barnebarn Poul Laxmand den yngre i 1557 døde og efterlod Flenstofte til sin kone, Thale Holgersdatter Ulfstand.
Thale Ulfstand, overlevede sin mand i mange år og ejede Flenstofte til sin død i 1604. Efter hendes død blev Flenstofte bortfæstet, og gården derved en almindelig bondegård.
Gårde var således kun herregårde, hvis de både var ejet og drevet af en adelsmand! I 1648 købte den unge Corfitz Rosenkrantz imidlertid gården, som han atter sikrede hovedgårdsstatus, idet han overtog driften af Flenstofte.
Rosenkrantz solgte dog allerede fire år senere gården videre til den danske rigsmarsk, dvs. landets øverste hærfører, Anders Bille. Da svenskekrigene brød ud i 1657, var Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten, men han blev hårdt såret i slaget om Frederiksodde og døde efter et par uger i svensk fangenskab.
Ved Billes død arvede hans enke, Sophie Rosenkrantz, Flenstofte, som hun beholdt til sin død i 1667. Det var Billes barnebarn Anders Bille, der arvede gården i 1667. Svenskekrigene havde haft vidtrækkende konsekvenser, og Flenstofte var således i en elendig stand, men blev under Anders Bille efterhånden bragt på fode igen. Kort før sin død i 1694 solgte han Flenstofte til den tyske rigsgreve Adam Frederik Trampe, som efter sit giftemål med den danske generaladmiral, Cort Adelers, datter Sophie Amalie Adeler, var blevet en rig mand.
Efter Trampes død i 1704 overtog Sophie Amalie Adeler Flenstofte, som hun ejede indtil sin død tredive år senere. Sønnen Conrad Trampe døde blot ét år efter sin mor, og hans fem søstre arvede gården. De blev imidlertid enige om at overlade gården til de ugifte søstre, Sophie Hedvig Trampe og Frederikke Louise Trampe.
Da Frederikke Louise Trampe døde i i 1743, blev Sophie Hedvig Trampe eneejer af Flenstofte, som hun styrede med stor dygtighed frem til sin død i 1780. Flenstofte overgik herefter til slægtningen grev Adam Frederik Trampe, der bl.a. indgik aftale om hoveriets størrelse med fæstebønderne og købte Flemløse Kirke, som han lagde ind under Flenstofte.
I 1797 solgte Trampegården til forpagter Rasmus Rasmussen. Allerede i 1799 solgte Rasmussen dog gården videre til agent Johan Christian Ryberg, som var søn af den magtfulde storkøbmand Niels Ryberg.
Som godsejer var Ryberg meget virksom og forøgede bl.a. Flenstoftes bøndergods fra 80 til 240 tdr. hartkorn, hvorved gården opnåede skattefrihed for hovedgårdsjorden, ligesom han indgik en ny - og mere fordelagtig - hoveriaftale med fæstebønderne. Krigen mod England, der lammede al handelsvirksomhed og førte en pengekrise medsig, fik dog store konsekvenser for Ryberg, som kom i dybere og dybere gæld til staten. Dette resulterede i, at staten i 1820 overtog Flenstofte, der herefter fungerede som embedsbolig for forvalteren af Assens amtstuedistrikt.
Staten overtog i denne periode mange herregårde. Trods et erklæret ønske om at fremme selveje blandt bondestanden solgte staten ofte herregårdene videre med fæstegodset intakt. På Flenstofte udnyttede man imidlertid muligheden for at fremme selvejet, og alt fæstegodset blev solgt til selveje, inden Flenstofte i 1853 blev solgt på auktion.
Landmand Poul Frederik Jensen overtog gården, som han allerede i 1858 solgte videre til gårdmandssønnen Peder Nielsen Damsboe. Gården forblev i familien indtil 1917, hvor sønnen, Adolph Pedersen Damsboes, enke solgte den til Kay Beck, der atter i 1923 solgte den til Carl C. Brandt, der efterlod den til sin kone i 1968.
I 2021 ejes Flenstofte af Arne Hviid.
Hovedbygning
Efter svenskekrigenes ødelæggelser i 1600-tallet var Ulfstands hovedbygning meget forfalden. I 1746 lod daværende ejer Sophie Hedvig Trampe derfor det gamle stuehus på Flenstofte nedrive og opførte i stedet den nuværende hovedbygning. Denne er et trefløjet anlæg bestående af en lang énetages bindingsværksbygning med kvist til begge sider og med korte sidefløje.
Omkring år 1800 ombyggede Johan Christian Ryberg hovedbygningen og gav den sin nuværende skikkelse. Gavlkvisten mod gården blev erstattet af et grundmuret fremspringende midtparti med trekantgavl og med dørindfatning i Louis Seize-stil, en tidlig form for nyklassicisme, der opstod omkring 1750.
Fredningsstatus i 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I forbindelse med Sophie Hedvig Trampes opførelse af hovedbygningen i 1746 lod hun den daværende ladebygning nedrive. Først under Adam Frederik Trampe blev der i 1790 opført ny avlsgård. Trampes avlsgård var et trelænget anlæg, der sammen med hovedbygningen udgjorde en smuk og harmonisk helhed.
Ladegården brændte i 1903. Efter branden opførtes de to enkeltstående længer, som endnu eksisterer i dag. Længerne er opført i forlængelse af hver af de to sidefløje, og sammen med hovedbygningen afgrænser de gårdspladsen mod øst og vest.
Fredningsstatus i 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Som en del af Johan Christian Rybergs ombygning af hovedbygningen omkring år 1800 blev der mellem sidelængernes gavle udspændt kæder, som var båret af såkaldte borner, dvs. stenpiller. To lygtepæle blev samtidig opstillet for at flankere indgangen. Bornerne er i 2021 fredet.
Flenstofte har derudover en tilhørende have på ca. to tdr. med to lysthuse.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Flenstofte
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Arne Hviid
Herregårdens størrelse
92 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 70 ha, eng 10 ha, skov 6 ha, andet 6 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Dreslette
Ejer
Adolph Pedersen Damsboe
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
135000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 10 køer, 30 kalve, 1 tyre, 7 fedekreaturer, 8 heste, 6 føl, 27 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 2 pige(r), 1 daglejer(e), 6 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Dreslette
Ejer
Statskassen
Herregårdens størrelse
20.88 htk
Skovskyld
3.33 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
238.44 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
3.69 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med den underliggende avlsgård Avernæs.
Kilder
Ingen oplysninger