Farumgaard

Ejerhistorie

Farumgaard har eksisteret siden 1300-tallet, hvor gården hørte under Roskilde bispestol. I tiden under Roskilde bispestol var Farumgaard et len, der blev drevet af lensmænd. Blandt Farumgaards lensmænd kendes bl.a. slægten Rosengaard, som var indehavere af lenet i mere end hundrede år. Ved Reformationen i 1536 overgik Farumgaard med det øvrige bispegods til Kronen, hvor herregården fortsatte som et kongeligt len.

I 1666 var Kronen i økonomiske vanskeligheder efter 1600-tallets mange krige og tabet af Halland, Skåne og Blekinge. En af løsningerne var at sælge ud af krongodset. Farumgaard blev solgt til biskop Hans Svane. Efterfølgende kom gården til først Frederik Vittinghof og derefter til Adam Levin Knuth, som solgte godset i 1693. Efter at have været ejet af Povl Vinding kom Farumgaard i 1704 til Jens Rostgaard. Jens Rostgaard har haft stor betydning for Farumgaard, idet han opførte den nuværende hovedbygning ved bygmester Francois Dieussart. Efter Jens Rostgaards død blev Farumgaard overtaget af enken Else Iversdatter, som besad godset indtil sin død i 1741.

Ved auktionen efter Else Iversdatters død blev Farumgaard købt af Johan Lorentz Carstens, som var stamfar til slægten Castenskiold. I 1743 solgte Johan Lorentz Carsten gården til Søren Jensen Elsegaard, som døde i 1759, hvorefter Farumgaard blev solgt til livlægen Johan Piper, som straks efter solgte gården til greve Christian Ditlev Reventlow. Christian Ditlev Reventlow ejede i forvejen grevskaberne Kristianssæde og Reventlow samt baroniet Brahetrolleborg, og han var far til bonde- og skolevennerne Christian Reventlow og Ludvig Reventlow.

I 1768 solgte Christian Ditlev Reventlow gården, og i den følgende tid var Farumgaards ejerhistorie præget af hyppige ejerskift. I 1806 kom Peder de Svanenskiold i besiddelse af Farumgaard. Efter Peder de Svanenskiolds død solgte arvingerne i 1830 Farumgaard til Frederik Frederiksen, som var forhenværende byfoged på St. Croix.

Senere oprettede Peder de Svanenskiolds to døtre i 1865 den Svanenskioldske familiestiftelse i Farum, som skulle give asyl og fribolig til dertil trængende medlemmer af familien.

I 1840 solgte Frederik Frederiksen Farumgaard til Ernst Bilsted, der bare to år efter sin overtagelse solgte gården videre til Johan Henrik Fensmark, som arbejdede for kong Christian VIII (1786-1848). Johan Henrik Fensmark døde på Farumgaard i 1871, hvorefter enken Thalia Dorothea Louise Holck drev gården, indtil sønnen Ole Frederik Ernst Fensmark overtog den. I 1886 skilte Ole Frederik Ernst Fensmark sig af med Farumgaard, som overgik til Jakob Frederik Scavenius, som overlod gården til sin søn Per Scavenius i 1889.

Et aktieselskab købte i 1906 Farumgaard til udstykning. Størstedelen af Farumgaards jorder er således i dag parcelhuskvarterer. Hovedparcellen med hovedbygning og park blev senere ejet af fru Mozart Jensen, hvis arvinger i 1932 solgte Farumgaard til Skt. Ursula søstrenes orden. Under ledelse af forstanderinden M. Angela von Gilgenheim blev der indrettet et rekreationshjem på Farumgaard.

I 2021 er Farumgaard ejet af Kresten Andersen Bergsøe.