Falkensteen
Falkensteen hed tidligere Pebringegaard, men fik sit nuværende navn i slutningen af 1700-tallet, da gården blev opkaldt efter den daværende ejers kone, Anne Mathea Falck.
Falkensteen var mellem 1717 og 1774 krongods.
Falkensteens hovedbygning blev opført i 1774 af daværende ejer Georg Frederik Ditlev Koës.
Til Falkensteen hører en fredet bindingsværkslade fra 1862 med vældigt hvælvet og helvalmet stråtag.
Ejerhistorie
Oprindeligt hed herregården Pebringegaard, hvis tidlige historie foreligger uklar. Gården nævnes første gang i historien i 1372, hvor Clemend Senæ skænkede den til Antvorskov Kloster. Det formodes, at slægten Hvas senere besad gården, og således nævnes en Niels Hvas som ejer i 1404. Senere kom Pebringegaard som så mange andre middelaldergårde i Kronens eje.
Som krongods blev Prebringegaard bortforpagtet indtil 1642, hvor godset blev bortforlenet til Lauritz Nielsen. Gården brændte i 1648. I 1663 skødede han Pebringegaard til Jens Ebbesen, som var ridefoged over Antvorskov len. Godset kom herefter igen under Kronens eje, hvilket det forblev indtil 1674, hvor Christian V (1646-1699) skænkede Pebringegaard til Henrik Thott og senere hans datter, Sophie Thott. Slægten Thott var en gammel skånsk adelsslægt. Kongen forbeholdt sig dog tilbagekøbsretten. Sophie Thotts ejerskab blev dog kort, da hun allerede i 1676 skænkede godset til Hans Carstensøn. Herefter formodes det, at godset kom tilbage til den tidligere ejer Jens Ebbesen, eftersom hans enke, Catherina Jørgensdatter, i 1698 skødede det til Frederik von Korff.
I 1705 gjorde Frederik IV (1671-1730) sin tilbagekøbsret til Pebringegaard gældende. I en periode herefter bortforpagtede Kronen gården, indtil den i 1717 blev udlagt til ryttergods under Antvorskov. Ryttergods var krongods, som havde til opgave at sørge for underhold til det nationale rytteri.
I 1774 købte Georg Ditlev Frederik Köes Antvorskov og Pebringegaard, og omdøbte Pebringegaard til Falkensteen efter hans hustru, Anna Mathea Falck. Georg Ditlev Frederik Köes var en fremadstormende preussisk eventyrer, der allerede som 34-årig var blevet kongelig preussisk bankdirektør. I Danmark fik han succes, da han oprettede et tallotteri, hvilket gjorde ham til en velhavende mand, og han opkøbte således flere danske herregårde. I 1794 solgte han imidlertid sine danske godser til Magnus von Dernath, og Falkensteen gik herefter en mere turbulent tid i møde. Over de næste ca. 40 år skiftede gården således ejer adskillige gange.
Magnus von Dernath videresolgte allerede gården i 1799. Falkensteens nye ejer blev hermed Constantin Brun, som dog heller ikke besad gården længe. Han afhændede den således allerede i 1806 til Adam Wilhelm Hauch og Marcus Frederik Voigt. I 1809 skødede de Falkensteen til Marcus Bech, som dog kun besad gården i få år, da han allerede i 1811 skødede den til Johan Frederik Wilhelm Schlegel. Allerede året efter videresolgte han gården til Johan Georg Ludvig Manthey, hvilket imidlertid samtidig betød, at Falkensten blev skilt fra Antvorskov.
Efter Johan Georg Ludvig Mantheys død i 1842 solgtes gården til Lars Trolle, som allerede i 1846 skødede den til Peter Adolf Henrik Stampe. I 1852 blev Falkensteen solgt til Jacob Jacobsen, hvis dødsbo i 1897 solgtes til Frederik Wilhelm Treschow, som i 1911 solgte godset til Carl A. N. Lawaetz. Herefter gik godset i 1933 videre i arv til sønnen Aage Lawaetz.
Falkensteen er i 2021 stadig i slægten Lawaetz eje.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Falkensteens hovedbygning blev opført under Georg Frederik Ditlev Koës eje i 1775, efter sigende med byggematerialer fra Antvorskov klosterkirke, som han lod nedrive. Bygningen består af en enetages længe, er 11 fag lang, med høj kælder og har halvvalmede gavle. Endvidere er den udstyret med en frontspids.
Der er i dag intet kendskab til de foregående hovedbygninger, men det vides at en tidligere hovedbygning nedbrændte i 1648.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården blev ligesom hovedbygningen opført under Georg Frederik Ditlev Koës eje. Den består af flere længer i bindingsværk.
Endvidere hører en bindingsværkslade på høj kampestenssokkel og med vældigt hvælvet og helvalmet stråtag til Falkensteen. Den blev opført i 1862 af etatsråd J. Jacobsen og er bygget i bohlendach-konstruktion, hvor spinkle selvbærende buespær af tre lag brædder boltet sammen med forskudte stød giver et frit indre rum med minimum af støtter. Denne både funktionelt og økonomisk fordelagtige konstruktion kan føres tilbage til den store franske arkitekt og teoretiker Philibert de l'Orme i 1500-årene, og anbefaledes særligt til landbrugsbygninger af preusseren David Gilly i 1797. Laden har i 1940 på nordsiden fået en lille udbygning i samme konstruktion.
En gammel kostald blev nedrevet og erstattet med en ny i årene 1943 til 1945. Bygningen blev opført ved arkitekt Thobo-Carlsen.
Fredningsstatus 2021: Laden fra 1862 er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Falkensteen Gods
Region og kommune
Sjælland - Slagelse
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Carl Aage Lawaetz
Herregårdens størrelse
318 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 279 ha, eng 4 ha, skov 23 ha, mose 1 ha, park/have 3 ha, andet 8 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Gjerlev
Ejer
Frederik W. Treschow
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
240000 (kr)
Ejendomsskyld skov
112000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 60 kalve, 6 tyre, 20 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 5 pige(r), 10 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Falkensteen hørte samlet: 34.5 tdr. htk. arvefæstegods, 357 tdr.l. skov (5.3 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 352000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Gjerlev
Ejer
Jægermester P. Stampe
Herregårdens størrelse
54.55 htk
Skovskyld
0.63 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
26.49 htk
Arvefæstegårde
33.85 htk
Leje- og tyendehuse
23.33 htk
Bemærkninger om godset
Anden an.=Skov
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Slagelse - Gjerlev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
69.95 htk
Skovskyld
3.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
393.70 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Pebringe
Kilder
Danske Atlas bd 6, s 838
