Estruplund
Estruplund var i begyndelsen af 1600-tallet ejet af Eske Brock, som var en af landets rigeste adelsmænd.
Gården har senere huset Kaj Lykke, der i 1662 blev dømt for majestætsfornærmelse, hvorefter gården blev overdraget til Kronen.
Estruplunds nuværende hovedbygning blev opført i 1863 ved arkitekt Theodor Sørensen og består af en hovedfløj samt to tværfløje med svungne gavle.
Hovedbygningen blev i 1916 forhøjet med endnu en etage.
Ejerhistorie
I 1609 nævnes Anders Jørgensen Friis som ejer af Estruplund. I 1612 blev gården overtaget af Eske Brock. Inden købet af Estruplund havde Eske Brock gjort sig en strålende karriere inden for den danske adel. Han var således i 1596 blevet en del af rigsrådet og ledsagede ofte Christian IV (1577-1648) på udenlandsrejser. Han er i eftertiden blevet særligt kendt for sine dagbøger, der giver et indblik i adelsmandens liv på daværende tidspunkt.
Eske Brock døde i 1625, hvorefter Estruplund blev arvet af datteren Elisabeth Brock, der bragte gården til sin mand Frands Lykke, som senere blev en af landets største godsejere. Frands Lykke stræbte ikke efter offentlige hverv på samme måde, som Eske Brock gjorde, men havde nok i godsadministrationen, der bragte ham stor rigdom.
Efter Frands Lykkes død i 1655 blev Estruplund overtaget af sønnen Kaj Lykke, der gjorde karriere som hofjunker under Christian IV (1577-1648) og senere under Frederik III (1609-1670). Allerede kort efter overtagelsen af Estruplund begik Kaj Lykke dog den fejl, der kom til at præge resten af hans liv. I et brev til sin elskerinde, Sophie Abelsdatter, beskrev han, hvordan Dronning Sophie Amalie lå i med sine lakajer. I 1661 fik Frederik III (1609-1670) kendskab til brevet og Kaj Lykke blev idømt en enorm bøde på 100.000 rigsdaler. Da Kaj Lykke ikke havde penge til at betale bøden, flygtede han til Sverige. Alt Kaj Lykkes gods blev herefter konfiskeret og overdraget til Kronen.
I 1662 blev Estruplund overtaget af Peder Nielsen Gad, der var blandt gårdens kreditorer. Peder Nielsen Gad var født som søn af en fæstebonde, men havde arbejdet sig op ad samfundets rangstige. Han var en driftig mand og oprettede bl.a. en studehandel samt en lånevirksomhed, hvor han lånte penge ud til både bønder og adelige. Allerede året efter overtagelsen af Estruplund døde han imidlertid. Arvingerne beholdt gården indtil 1668, hvor den blev købt af Knud Jensen. I 1680 var Estruplund i hænderne på Maren Jensdatter Hammel, der solgte gården til Johan Rantzau.
Johan Rantzau sad kun få år som gårdens ejer. I 1684 solgte han den til Laurids Eriksen Wraae, der ejede gården frem til sin død i 1712. Enken Else Eskilsdatter blev på Estruplund, indtil hun i 1723 solgte gården til Jakob Kaalund.
I 1745 blev Estruplund sat på auktion og solgt til Hans Eilersen Steenfeldt. I den følgende tid fik gården en række forskellige ejere, der kun sad på gården i en kort periode. I 1791 blev den købt af Preben Brahe Schack, der i 1802 lagde den under stamhuset Stenalt. Stamhuset blev dog nedlagt allerede i 1805.
I 1806 kom gården i hænderne på Johan Casper de Mylius, der i 1810 solgte en del af godset fra. I 1851 overdrog han Estruplund til sønnen Sigismund Wolff Veith Mylius, som allerede i 1853 solgte gården til H. Müller og Frederik Buchwald. Året efter overgik gården til Frederik Buchwalds søn, Jochum Christian Buchwald, der sad som Estruplunds ejer indtil gården i 1899 blev solgt ved tvangsauktion.
Sparekassen Bikuben overtog gården og solgte den i 1902 til Just Henrik Krieger, hvis konkurs endnu en gang satte gården på auktion i 1911. Estruplund blev her erhvervet af Christian Frederik Lehrman, der året efter solgte gården til Valdemar Krieger. Ved Valdemar Kriegers død i 1942, blev Estruplund arvet af nevøen, Oluf Krieger von Lowzow.
Estruplund ejes i 2021 af Klavs Krieger von Lowzow, som har ejet gården siden 2000.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning består af en hovedfløj samt to korte tværfløje. Anlægget blev bygget i 1863 ved arkitekt Theodor Sørensen. I 1916 blev hovedbygningen forhøjet med en etage. Bygningen er opført i røde mursten og har to etager over en høj kælder samt svungne gavle på tværfløjene og over indgangspartiet.
I perioden mellem 1952 og 1955 blev der foretaget en gennemgribende ombygning og modernisering af bygningens indre ved arkitekt J.P. Hjersing.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Nord for hovedbygningen ligger avlsgården, der er opført i bindingsværk. Den blev ombygget i perioden mellem 1953 og 1963.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Estruplund
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Klavs Krieger von Lowzow
Herregårdens størrelse
371 ha
Godsets størrelse
501 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 228 ha, skov 128 ha, andet 15 ha
Detaljeret størrelse
12.00 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Estruplund er sammen med bl.a. Vestergaard og Søren Mikkelsens Gård en del af Estruplund Gods, der har et samlet areal på 501 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Estruplund
Ejer
Just Henrik Krieger, hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
90.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
270000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 150 køer, 60 kalve, 3 tyre, 25 heste. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 elev(er), 5 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Estruplund
Ejer
Kammerherre Joh.Chr. Mylius
Herregårdens størrelse
32.89 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
47.82 htk
Arvefæstegårde
83.36 htk
Leje- og tyendehuse
3.58 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Rougsø - Estruplund
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.33 htk
Skovskyld
0.27 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
214.78 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 444
