Estrup
Estrups hovedbygning er skilt fra avlsbygningerne af landevejen.
Estrup blev første gang omtalt i midten fra 1500-tallet.
I den nuværende trefløjede hovedbygning fra 1721 findes endnu spor af den ældste hovedbygning af 1500-tallet. Bygningen er dog præget en historicistisk ombygning fra 1860-1861.
Ejerhistorie
I 1553 tilhørte Estrup Thomas Juels enke, Lene Rosenkrantz. Thomas Juel, der bl.a. opførte herregården Sønderskov, døde i 1647, men hans slægtninge ejede Estrup frem til 1662.
Estrup blev hårdt ramt af de svenske besættelser i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Jylland i forbindelse med Torstenson-krigen (1643-1645), Første Karl Gustav-krig (1657-1658) og Anden Karl Gustav-krig (1658-1660) blev besat og hærget af svenske og polske tropper.
Besættelserne var en medvirkende årsag til, at Eggert Abildgaard, der var den sidste af Juels slægtninge på Estrup, i 1662 måtte sælge gården til Margrethe Reedtz fra Rydehave. Hendes søn solgte allerede i 1695 gården videre til forpagteren Christian Claudi. Den borgerligt fødte Claudi benyttede, som andre driftige borgerlige, enevældens mulighed for at erhverve jord og købte foruden Estrup også herregården Skodsborghus.
Begge herregårde blev i 1698 solgt til oberst Ditlev Brockdorff, der allerede efter få år solgte dem videre til sin svoger, generalløjtnant Theodosius Levetzau fra Oksholm. Hyppige salg og overdragelser skulle vise sig karakteristiske for Estrups historie i begyndelsen af 1700-tallet, hvor gården jævnligt skiftede ejer.
I 1751 købte Frederik Lautrup Estrup, og dermed blev gården igen knyttet til en enkelt ejerfamilie. Familien Lautrups ejerskab faldt sammen med en reformperiode, der ændrede grundlæggende på den danske landbo- og godsstruktur, og på Estrup fulgte man tidens initiativer med stor interesse.
I 1785 påbegyndte Frederik Lautrups søn, Henrik H.C. Lautrup, som mange andre godsejere, frasalget af fæstegods. På det tidspunkt lå der 100 fæstegårde og 35 husmandssteder på godset. Gårdene blev i gennemsnit solgt for 800 rigsdaler stykket, og det var i vid udstrækning godsejeren, der finansierede fæstebøndernes køb gennem udstrakt långivning. Mens renteindtægterne fra et lån i gennemsnit beløb sig til 32 rigsdaler årligt, fik han i lejeindtægt fra fæstegårdene blot 7 rigsdaler om året. Frasalg af fæstegods var derfor ikke blot ideologisk betinget; for mange godsejere var det også en rigtig god forretning.
I 1799 fik Henrik Lautrup tilladelse til at udstykke 42 parceller fra selve hovedgården. Denne udstykning fortsatte under hans søn, landvæsenskommissær Lauritz Frederik Lautrup, der i 1830 solgte Estrup til Christian Termansen.
Da Lautrups søn, Henrik Hans Christian Lautrup, giftede sig med Termansens datter, overtog familien Lautrup atter Estrup i 1835.
Ved Henrik Hans Christian Lautrups død i 1890 arvede børnene, Christiane og Otto Christian Lautrup, Estrup, der i 1926 blev solgt til Erik Jensen Dahm fra Sørring Søgods.
Erik Jensen Dahms enke solgte i 1939 Estrup til Christian Johannes Petersen i 1939.
I 2021 blev Estrup ejet af "Godsejer Christian Johannes Petersens og hustrus Anna Petersens Mindelegat."
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den ældste hovedbygning, der formodentligt blev opført i midten af 1500-tallet, var et firefløjet anlæg. Nordfløjen - der rummede porten - var af bindingsværk, mens de øvrige tre fløje var grundmurede. Anlægget blev stærkt medtaget af de svenske og polske besættelser i begyndelsen og midten af 1600-tallet.
En af Estrups mange ejere i begyndelsen af 1700-tallet, Hans Bachmann, lod i 1721 opføre det nuværende, trefløjede anlæg i grundmur med bibeholdelse af murværk fra det ældre anlæg. Bachmanns anlæg var et typisk barokanlæg præget af regelmæssighed og symmetri.
Midterfløjen, der som resten af anlægget er i én etage, har en gennemgående frontspids.
Hovedbygningen blev i 1860-1861 renoveret af Henrik Lautrup. Han lod sidefløjene afkorte, mens gavlen - og frontspidsen - blev kalket hvid og forsynet med svungne gavle i renæssancestil.
I 1939-41 blev gården renoveret.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1700-tallet lod Hans Bachmann opføre en ny trefløjet avlsgård i grundmur omtrent samtidig med, at hovedbygningen blev opført.
Store dele af anlægget, der havde stråtækt tag, brændte i 1778 og igen i 1909. En del af den sydlige østlænge blev dog stående.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Estrup Hovedgård
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejen
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Godsejer Christian Johannes Petersen og hustru Anna Petersens mindelegat
Herregårdens størrelse
268 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
ager 125 ha, skov 143 ha, bortforpagtet 125 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ribe - Malt - Malt
Ejer
Otto Chr. Lautrup
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
29.90 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
250000 (kr)
Ejendomsskyld skov
130000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 92 køer, 68 kalve, 4 tyre, 6 fedekreaturer, 16 heste, 10 føl, 50 får. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 3 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 4 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Malt - Malt
Ejer
Landvæsenskom. Henr. Hans Chr. Lautrup
Herregårdens størrelse
30.48 htk
Skovskyld
1.28 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Malt - Malt
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.54 htk
Skovskyld
1.32 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
166.75 htk
Fæstegods
259.77 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 706
