Engelholm

Ejerhistorie

Engelholms nuværende godsareal hørte ind under Vordingborg Rytterdistrikt, som blev grundlagt i 1701. Formålet med de i alt 12 rytterdistrikter i Danmark var at forsøge at stille med rytteri til hæren. De blev oprettet umiddelbart efter 1600-tallets mange krige med Sverige. I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for bl.a. at afhjælpe Kronens dårlige økonomi.

Engelholm blev under Vordingborg Rytterdistrikts eje kaldt for Skovbygaard. I 1774, da Rytterdistriktet solgte sine godser på auktion, blev Skovbygaard solgt som en af de i alt 12 herregårde i distriktet. Køberen var Hans Petersen, der overtog gården i 1775.

Hans Petersen kom som ung mand i lære som slagter. Senere etablerede han sig som slagtermester, hvilket han tjente en formue på, bl.a. fordi han var leverandør til enkedronning Juliane Marie. Her skulle han angiveligt have taget dobbeltbetaling for alle de leverancer, han i tidens løb havde leveret til enkedronningen. Han blev dog aldrig dømt på grund af manglende beviser.

I 1773 giftede Hans Petersen sig med Inger Engel, en rig møllerenke. Dette gav ham midler nok til at købe Skovbygaard, som han herefter omdøbte Engelholm - opkaldt efter hustruen. Hans Petersen gik straks i gang med at forbedre gårdens bygninger. Først via opførelsen af en ny avlsbygning, derefter en ny hovedbygning, som stod færdig i 1785. Senere købte han Oremandsgaard samt oprettede avlsgården Peterslund.

Hans Petersen døde i 1803, hvorefter sønnen Peter Benedict Petersen overtog Engelholm. Han var ligesom sin far energisk og virkelysten, men via flere uheldige opkøb satte han efterhånden hele sin formue over styr, hvilket betød, at godset forfaldt betydeligt. Napoleonskrigene, statsbankerotten 1813 og den efterfølgende landbrugskrise satte dybe spor blandt landets herregårde og mange skiftede ejere. Året efter sin død i 1824 solgte Hans Petersens arvinger Engelholm videre til Ludvig Georg Cøln.

Også Ludvig Georg Cøln var i økonomiske problemer, og derfor blev Engelholm sat under rentekammerets administration i 1827. Her fik alle de bønder, som fæstede (lejede) gårde under Engelholm, mulighed for at købe deres respektive gårde mod en afgift på 1500 rigsdaler. Da mange af bønderne også selv var i økonomiske vanskeligheder, blev salget aldrig til noget, og rentekammeret solgte derfor i 1830 Engelholm til Benjamin Wolff.

Benjamin Wolff var søn af den velhavende Lars Peder Wolff, hvis familie i tre generationer havde drevet en omfattende hestehandel på Frederiksberg i København. Som ung tog han en juridisk eksamen, hvorefter han i 1817 rejste til den indiske by Calcutta. Her tjente han en formue i handelshuset Cruttenden, Mackillop og Co. Det betød, at han i 1828 vendte hjem til Danmark som en yderst velhavende mand, hvilket bl.a. gjorde ham i stand til at købe Engelholm to år senere. Han tog herefter straks fat på at udbedre de skader, som gården havde lidt under efter først Luvig Georg Cølns og senere rentekammerets ejerskab.

I 1832 giftede Benjamin Wolff sig med Julie Sneedorff. De to skabte en glansperiode for Engelholm, hvor der tit blev holdt store middage. Således var bl.a. Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger gæster på Engelholm i disse år. Benjamin Wolff var selv meget kunstinteresseret, og på sine mange udenlandsrejser erhvervede han sig flere håndtegninger fra 17- og 1800-tallet. Dem supplerede han med dansk kunst efter sin hjemkomst. Den rige samling findes stadig i 2013 på Engelholm.

Benjamin Wolff var fra 1844 og frem til indførelsen af grundloven i 1849 også medlem af stænderforsamlingen i Roskilde, hvor han bl.a. forsvarede godsejernes ejendomsret til fæstegodset.

Benjamin Wolff døde i 1866. I de 36 år han ejede Engelholm, steg gårdens indtægter til det dobbelte. Den blev herefter overtaget af sønnen Hans Christian Theodor, som efter faderens testamentariske ønske fik lov til at tage navnet Wolff-Sneedorrf året efter.

Hans Christian Theodor Wolff-Sneedorf ejede Engelholm helt frem til 1906. I årene inden faderens død var han officer under krigen i 1864. Senere blev han udnævnt til ritmester. På Engelholm indførte han ligesom sin fader mange forbedringer. Bl.a. underkastede han både hoved- og avlsbygninger gennemgående restaureringer. Han døde i 1924 på Engelholm, hvor han sammen med hustruen ligger begravet i familiegravstedet i haven.

I 1976 overtog Gerner Aagesen Wolff-Sneedorf Engelholm. I 2021 ejes Engelholm af Emilie Wolff-Sneedorff, Christine Wolff-Sneedorff og Julie Wolff-Sneedorff.

I 2011 afsluttedes et større projekt i forbindelse med Realdanias kampagne Fremtidens Herregård, hvor man ønskede at genopfinde herregården, så den igen kunne spille en aktiv rolle på landet og være med til at skabe nye arbejdspladser og erhverv. På Engelholm blev en gammel magasinbygning istandsat, så den kunne bruges som bl.a. mødested for ejere af klassiske veteranbiler samt til afholdelsen af kurser og foredrag.

Engelholm er i 2021 ejet af Emilie Wolff-Sneedorff, Christine Wolff-Sneedorff og Julie Wolff-Sneedorff.