Endrupholm
Endrupholm blev oprettet på gamle landsbyjorde i middelalderen.
Jorden blev i løbet af 1500-tallet overtaget af Kronen.
Endrupholms første ejer, Claus Skeel, boede, da han ejede Endrupholm, på en af de gårde, der lå i landsbyen Endrup.
Jørgen Krag lod formodentligt opføre Endrupholms første hovedbygning mellem 1618 og 1622. Den nuværende er opført omkring 1770-1805.
Ejerhistorie
I begyndelse af 1600-tallet ejede Kronen 44 % af alle landets bøndergårde. Krongodset lå spredt over store dele af Danmark, og efter sin tronbestigelse i 1559 tog Frederik II (1534-1588) initiativ til en række mageskifter, hvis formål var at samle krongodset til større sammenhængende områder.
I forlængelse af disse mageskifter oprettede Claus Skeel herregården Endrupholm i slutningen af 1500-tallet, da han i 1580 modtog byen Endrup af Frederik II i forbindelse med et mageskifte.
Efter Skeels død i 1590 blev gården i 1593 overdraget til Skeels slægtning, Christen Vind, der var lensmand på Københavns Slot. I 1609 overtog adelsmanden Jørgen Krag Endrupholm, da han giftede sig med Christen Vinds datter, Anne Vind.
Anne Vind overtog Endrupholm efter Jørgen Krags død i 1643, men de gentagne svenske besættelser af Jylland i midten af 1600-tallet belastede gårdens økonomi. I 1663 måtte Vind derfor overdrage Endrupholm til Jørgen Krags nevø, Erik Krag. Erik Krag var en af tidens største jordbesiddere, men landbruget havde i slutningen af 1600-tallet særdeles vanskelige vilkår, og hans mange investeringer kunne ikke forrente sig. I 1686 blev Endrupholm derfor solgt til Niels Nielsen.
Niels Nielsen, der var bondesøn fra Mors, havde klaret sig godt i enevældens første år. Som mange andre borgerlige med en stor formue, udnyttede han de nye muligheder for at investere i jord og købte Endrupholm. Niels Nielsen ejede Endrupholm frem til sin død i 1710 og forøgede jordtilliggendet ganske betragteligt.
Niels Nielsens søn, Stefan Nielsen, overtog Endrupholm ved morens død i 1717. Stefan Nielsen blev senere adlet under navnet Ehrenfeld. Hans enke overtog gården i 1741 og ægtede året efter amtmand Christian Teilmann.
Ved ægteparrets død overtog Teilmanns søn, Tøger Reenberg Teilmann, gården. Han var kendt som en dygtig landmand, der afvandede store arealer til landbrug.
De næste to generationer på gården, der begge hed Tøger Teilmann, frasolgte som mange andre godsejere i perioden en stor del af fæstegodset. I 1833 solgte Tøger Reenberg Teilmanns barnebarn også selve hovedparcellen - netop som konjunkturerne for landbruget lysnede.
Den nye ejer var amtsrådsmedlem og senere landstingsmand August Carl Nicolai Nielsen, hvis slægt ejede gården frem til 1863. Endrupholm blev i 1863 købt af folketingskandidat H.J. Jespersen, der frasolgte det sidste fæstegods.
I 1914 blev Endruphom solgt til Ribe Amts Udstykningsforening, som solgte hovedparcellen til Christian Oxenvad.
Endrupholm har i løbet af det 20. århundrede haft en række hyppigt skiftende ejere.
Endrupholm er i 2021 ejet af Johan Hoffmann.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Jørgen Krag, der overtog Endrupholm i forbindelse med sit ægteskab med Anne Vind, lod omkring 1620 opføre en hovedbygning på herregården. Krags hovedbygning bestod af en toetagers hovedfløj og to sidefløje. Anlægget lå formodentlig på samme sted som den nuværende hovedbygning og var omgivet af et nu helt udslettet dobbelt voldsted.
Den nuværende hovedbygning blev opført i årene omkring 1770-1805 af Tøger Reenberg Teilmann. Det er et trefløjet anlæg i grundmur. Hovedfløjen er i to etager, mens de to sidefløje begge er i én etage. Den østlige fløj blev fornyet i 1915.
Sidefløjene er forbundet med hovedbygningen af krumme mellembygninger, og tilsammen danner anlægget en helstøbt ramme om gårdspladsen. Bygningerne står i blank mur af rødviolette sten.
Fredningsstatus 2021: Hele hovedbygningen, såvel som de nærliggende omgivelser, dvs. bro, belægning på gårdspladsen, forbindelsesmure og allé, er fredede.
Andre bygninger
Claus Skeel lod ved oprettelsen af Endrupholm i 1580 formodentlig anlægge et avlsanlæg. Heraf findes der dog i dag ingen spor.
Som led i sine forbedringer af driften lod Tøger Reenberg Teilmann i slutningen af 1700-tallet avlsgården ombygge. Reenberg Teilmanns anlæg er forsvundet, og avlsanlægget består i dag af en række bygninger opført i det 20. århundrede.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø:
Gården ligger i meget naturskønne omgivelser indesluttet af skovklædte skrænter i bunden af den brede Sneum Ådal.
Gårdspladsen er brolagt og afgrænses i den ene ende af store, gamle lindetræer. Gårdspladsen, broen, vestfløjens forbindelsesmur til broen samt brostensbelægningen på gårdspladsen og foran hovedbebyggelsens haveside er fredede.
Der er i haven rejst en mindesten for historikeren Oluf Nielsen, der blev født på Endrupholm.
Litteratur:
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Endrupholm
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Johan Hoffmann
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Ribe - Skads - Nykirke
Ejer
Hans Jørgen Jespersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 30 kalve, 2 tyre, 5 fedekreaturer, 11 heste, 3 føl. Der sælges ca. 60 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 1 elev(er), 3 karl(e), 3 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Skast - Nykirke
Ejer
Tiendekom. Aug. Carl. Nic. Nielsen
Herregårdens størrelse
34.01 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
6.10 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.56 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Skast - Nykirke
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.07 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
5.31 htk
Tiende
184.75 htk
Fæstegods
392.83 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 705
