Egense Kloster
Egense Kloster har fået sit navn, fordi det tidligere var ejet af Mariager Kloster.
I kraft af Egense Klosters beliggenhed tæt ved Nordjyllands østkyst var fiskeri tidligere en vigtig indtægtskilde for gården.
Egense Kloster tilhørte mellem 1536 og 1661 Kronen.
På Egense Klosters hovedbygning er anbragt en kalkstensplade med indskriften "Søster- og brødreklostret Mariager grundlagde Egense i året 1560".
Den nuværende hovedbygning er opført omkring 1805.
Ejerhistorie
Birgittinerklostret i Mariager, som var et af Danmarks yngste klostre, overtog omkring 1400 den jord, der havde tilhørt benediktinerklosteret Glenstrup. Egense Kloster var en del af dette gods, og må derfor allerede omkring 1400 have været gejstlig ejendom.
Egense Klosters beliggenhed tæt på havet har formodentligt gjort gården til en attraktiv besiddelse for de katolske klostre. Således forsynede gårdens fæstebønder klostrets munke og nonner med frisk fisk i fastetiden. Fisk indgik ligeledes i bøndernes landgilde, dvs. den afgift, som fæstebønder betalte jordejere for at anvende fæstegårdens bygninger og jord.
Ved Reformationen i 1536 overgik Egensekloster til Kronen. I 1661 overtog arvingerne efter rigsadmiralen Ove Gjeddes gården til gengæld for en del skånske godser, som blev afstået til Kronen. Gjeddes arvinger overtog ikke kun Egense Kloster, som på dette tidspunkt kaldtes "Eigens Clostergaard", men også en lang række huse, gårde, noget skov, et færgested og fiskeristader i både Egense, Mou, Dokkedal og omegn.
Egense Kloster blev i 1680 overtaget af Jens Lassen, der var landsdommer på Fyn og en af Kronens hovedkreditorer. Som betaling for sine lån havde Jens Lassen modtaget store jordtilliggender på Fyn, og hans interesse for jordbesiddelser kom også Egense Kloster til gode, da han sikrede gården hovedgårdsstatus og derved visse skatteprivilegier.
Lassens søn, der blev adlet under navnet Lasson, overtog Egense Kloster. Efter hans død solgte arvingerne i 1727 gården med tilhørende bøndergods, sømærker ved indløbet til Limfjorden, to ålegårds- og 24 bundgarnsstader til Thøger Lassen. To år senere erhvervede Lassen imidlertid den nærliggende herregård, Høstemark, og han overdrog Egense Kloster til sine svogre, Erik og Hans Lauritzen Wraae.
Erik Wraaes nevø, Peder Lassen, overtog i 1748 Egense Kloster, som han forenede med Høstemark, en forening der varede til 1813. Lassens enke solgte Egense Kloster til Johan Michael de Neergaard, som i 1804 i tråd med tidens tendenser udskiftede og egaliserede Egense bys 20 gårde og 19 huse, hvorved landsbyfællesskabet blev afløst af individuelle gårde med egen drift.
Efter flere ejerskifter solgte Horsens Sparekasse i 1865 Egense Kloster til Hans Gustav Grüner, der også ejede Høstemark. Han havde både tjent som oberstløjtnant og kammerherre, og han havde midlerne til at tilplante de dårligste jorder i området. I 1884 opførte han avlsgården på Egense Kloster.
I 1937 kom Egense Kloster, der på dette tidspunkt var en forfalden ejendom, i konsul Ole Klingenbergs besiddelse.
I 2021 er Egense Kloster ejet af Hans og Kasper Klingenberg.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningens alder er ukendt. Muligvis rummer den nuværende hovedbygning, der i sine hovedtræk stammer fra 1800-tallet, elementer af en trefløjet hovedbygning opført i 1689.
Den nuværende hovedbygning er en enkeltfløjet bygning i en etage. Mod haven karakteriseres bygningen af en frontspids, mens et tårnagtigt parti mod gården rummer indgangspartiet.
Den kongelige bygningsinspektør, Preben Hansen, har foretaget to gennemgribende restaureringer af Egense Kloster: En ydre i 1938, hvor to tårnkarnapper, opført af Sønnichsen omkring 1900, blev fjernet, og en indre i 1962, hvor moderne beboelse blev indrettet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Egense Klosters monumentale, trelængede avlsgård er opført i sidste del af 1800-tallet. Typisk tilskrives anlægget ejeren Hans Gustav Grüner og dateres 1884. Det grundmurede anlæg åbner sig mod hovedbygningen mod nord og indrammer en stor gårdsplads.
Anlægget blev moderniseret i 1956 af Ole Klingenberg.
Tre småhuse er tilknyttet Egense Kloster.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Sønnichsen, V.: Egense Kloster. Hedeselskabets Tidsskrift 1930, s. 338-40.
Nielsen, S. Vestergaard: Fra Egense i Mou Sogn for 60 Aar siden. Af Frederik Vestergaard Nielsens Levnedsløb. Fra Himmerland og Kjær Herred, XXIX, 1940, s. 33-49.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Egensekloster
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hans Klingenberg og Kasper Klingenberg
Herregårdens størrelse
233 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 109 ha, skov 124 ha, forpagtet 43 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
V.J.N. Sønnichsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
85000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 10 kalve, 1 tyre, 8 heste.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
Grosserere H. Puggaard
Herregårdens størrelse
10.92 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
35.89 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
5.88 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Fleskum - Mou
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
6.06 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ukomplet.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 68
