Dueholm

Ejerhistorie

Omkring 1370 skænkede Svend II, der var bisp i Børglum, en landejendom til oprettelsen af et kloster for johannitterordenen. Der fandtes på dette tidspunkt allerede flere johanitterklostre i Danmark. Det første blev oprettet af Valdemar den Store (1131-1184) i Antvorskov i 1160'erne og fungerede som ordenens danske hovedkloster.

Til klostret hørte Skt. Clemens sognekirke i Nykøbing og Skt. Jørgenshuset, hvor de spedalske blev plejet. Senere blev også Helligåndshospitalet føjet til klostret. Dueholm var tæt knyttet til Nykøbing by, men forholdet mellem byens borgere og klostrets beboere var præget af interne stridigheder. Både Skt. Jørgenshuset og Helligåndshospitalet var oprindeligt stiftet af byens borgere, men var kommet i hænderne på Dueholm kloster, hvilket skabte indbyrdes konflikter.  

Dueholm Kloster erhvervede store jordområder i de nærliggende herreder og på hele Mors. Jorden blev blandt andet erhvervet som en art pensionsordning, hvor ældre mennesker overlod deres jord til klostret. Til gengæld for jorden fik de ældre underhold og pleje resten af deres liv og et antal bønner af munkene i efterlivet.

Med Reformationen i 1536 blev klostret overdraget til Kronen, der oprettede Dueholm som et len. Klosterlivet ophørte dog ikke fra den ene dag til den anden. Kronen tog sig af de brødre, der var blevet tilbage i klostret, ved at sørge for husly og underhold resten af deres liv. Prioren blev boende på klostret til sin død omkring 1550, men størstedelen af munkene valgte at forlade Dueholm. Nogle af dem skiftede til lutheranisme og blev sognepræster i omkringliggende sogne.

Dueholm blev fra 1539 forlenet til Niels Lange, der overtog Kronens forsørgelse af tilbageblevne brødre. Niels Lange døde i 1565, men enken Abele Skeel beholdt lenet til sin død i 1585. Derefter blev lenet indløst og fungerede som afgiftslen op til 1660.

I 1664 solgte Kronen Dueholm til en af sine kreditorer, Poul von Klingenberg, og det gamle kloster overgik således til privat eje. Poul von Klingenberg var født i Hamborg, men slog sig i 1652 ned i København. Året efter blev han udnævnt som generalpostmester for Danmark og Slesvig-Holsten. Som generalpostmester foretog Klingenberg en nyordning af overfartsforholdene på Storebælt samt oprettede ridende og kørende poster mellem København og Hamborg. Han fik en god karriere ved Frederik III's (1609 - 1670) hof med poster i admiralitetsrådet, statskollegiet, kommercekollegiet og som dansk gesandt ved freden i Breda efter den anden engelsk-hollandske krig (1664 - 1667) i 1667.

Under svenskekrigene (1658-1660) lånte han Frederik III betydelige pengesummer og leverede desuden store varemængder til Kronen. Som et led i Kronens opgørelse med Poul von Klingenberg, fik han, udover Dueholm, overdraget et gods i Holsten. I 1680'erne begyndte det dog at gå tilbage for Klingenberg, der i 1685 afstod sin post som generalpostmester og ved en række processer mistede det meste af, hvad han ejede. Poul von Klingenberg døde som en fattig mand i 1690.

Dueholm havde dog allerede i 1678 skiftet ejer og var kommet i hænderne på Alette van der Carmer. Efter hendes død i 1680 gik Dueholm i arv til datteren Anna Margrethe Marselis, der bragte gården videre til sin mand Joachim Brockdorff. På dette tidspunkt henlå mange af Dueholms fæstegårde som ødegårde, dvs. at de ikke havde fæstere og jorden blev ikke dyrket. Med svigtende indtægter forfaldt godset og bygningerne, og i 1719 blev Dueholm overtaget af Poul von Klingenbergs søn af samme navn.

Fra midten af 1700-tallet var Dueholm i familien Tøttrups eje.  Anders Christensen Tøttrup var forpagter på Dueholm, men købte gården 1752, der siden nedarvedes fra far til søn. Den lange ejerperiode inden for samme slægt medvirkede til, at godset ikke opløstes som mange andre vestjyske og nordvestjyske herregårde. I stedet fortsatte efterkommerne af Tøttrup-familien i næsten 100 år med at drive Dueholm med underliggende fæstegods.

Først med nye ejere i midten af 1800-tallet begyndte man at frasælge fæstegårdene til selveje. Dueholms placering i selve Nykøbing Mors betød, at der senere i slutningen af 1800-tallet blev stor efterspørgsel efter byggegrunde, hvorpå købstaden kunne udvides. Et konsortium købte Dueholm i 1899 og det følgende år blev selve hovedgårdens marker udstykket til moderne villa-parceller, sågar også den tilhørende park.

Tilbage stod selve hovedbygningen, som 1909 indrettedes som museumsbygning for Morslands historiske Museum, der i dag er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med Mors som sit geografiske virkeområde