Dronningborg
Dronningborgs nyere historie som herregård begynder i 1765, hvor herregården blev oprettet efter en auktion over Dronningborg Rytterdistrikts jorder. Dronningborgs historie kan dog spores længere tilbage i tid og har sin oprindelse i middelalderen som franciskanerkloster i Randers. Efter reformationen i 1536 var det kongeligt slot og lenssæde placeret i Randers by og i 1700-tallet var det et kongeligt rytterdistrikt.
Mellem 1721 og 1722 blev Dronningborg Slot i Randers by revet ned. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1907-1908 og afløste en ældre bygning fra omkring 1765.
Ejerhistorie
Dronningborg kendes fra 1236, hvor det var kloster for franciskanerordenen i Randers. Mens kirkegodset i langt overvejende grad overgik til kongemagten efter reformationen i 1536, havde Frederik I allerede i 1530 overdraget klostret i Randers til Mogens Gøye.
Da Mogens Gøye døde i 1544, overgik det tidligere franciskanerkloster til Kronen og blev nu et kongeligt len og slot, og i 1552 blev Bjellerup Ladegaard nord for Randers, der havde hørt under Mariager Kloster, lagt under slottet. Først havde slottet navnet Randersgaard, men i var det blevet omdøbt Dronningborg efter dronning Dorothea. Efter Christian III's død i 1559 blev Dronningborg len blev sammen med Aakær og Koldinghus len overdraget til dronning Dorothea som livgeding, men efter hendes død i 1571 kom det tilbage til Kronen.
Frem til enevælden i 1660 fungerede slottet som lenssæde, hvor en lensmand på kongens vegne var ansvarlig for den lokale forvaltning. Efter enevældens indførelse i 1660 blev en del af kongens gods udlagt til kreditorer, idet staten havde måttet låne penge for at finansiere tidens krige mod Sverige. Det betød, at Dronningborg, herunder også førnævnte Bjellerup Ladegaard, blev udlagt til kreditorer og i 1661 overgik det således til Anna, enke efter Lucas von Spreckelsen, og Joachim Bechmann.
I 1683 købte Peter von Spreckelsen sædegårdsfrihed for Bjellerup Ladegaard, der dermed fik status og rettigheder som herregård. Efter at have købt Joachim Bechmanns andel, fik han samlet hele det gamle Dronningborg til ét samlet gods.
Den nye herregårds historie blev dog kort. I 1711 tilbagekøbte Kronen Dronningborg, og hele godset blev indlemmet i det nyoprettede Dronningborg Rytterdistrikt, der sammen med landets øvrige rytterdistrikter skulle underholde det nationale rytteri. Dronningborg Slot i Randers blev revet ned i 1721-1722, hvoraf nogle af materialerne blev anvendt til kongens ombygninger på det nærtliggende Clausholm, mens der på Bjellerup Ladegaard blev indrettet barakker til det nationale rytteri.
I 1765 blev Dronningborg Rytterdistrikt solgt på auktion, ligesom de øvrige rytterdistrikter blev i disse år. Ditlev Kirketerp købte nu nogle parceller af Bjellerup Ladegaard og Mariager Kloster og oprettede en ny herregård, der fik navnet Dronningborg. Herregården fik sin placering 3½ km. nord for Randers, hvor der nu blev opført en ny gård.
I 1775 blev Dronningborg købt af Chr. Fr. Juul, og i 1784 overdroges den til Niels Ammitzbøl, der i 1803 solgte den til Tycho von Arentstorff. Som det var tilfældet på mange andre herregårde i perioden, udstykkede han en del af hovedgårdsjorden til selveje.
I sidste halvdel af 1800-tallet var Dronningborg ejet af først N. Langballe og efter hans død i 1870 af sønnen H. F. M. Langballe. I 1907 købte Hilmar Stilling gården, hvis efterkommere stadig ejer gården. Dronningborg ejes således i 2021 af barnebarnet Ejnar Stilling, som driver landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Dronningborgs nuværende hovedbygning blev opført i 1907-1908 af ejer Hilmar Stilling og består af en ni fag lang hovedfløj og to kortere sidefløje. Den historicistiske hovedbygning opført i nybarok er hvidkalket med mansardtag og et svagt fremspringende midterparti mod gården samt et midterparti med en trappe, der åbner sig mod haven.
Den nuværende hovedbygning afløste en ældre hovedbygning, der var blevet opført efter herregårdens oprettelse i 1765. Den bestod af tre fløje i én etage over en høj kælder. Kælderen er endnu en del af den nuværende hovedbygning.
Andre bygninger
I forlængelse af hovedbygningen mod øst ligger et trelænget avlsgårdsanlæg med en kortere udløberfløj mod syd. Avlsgården blev opført i 1850 og tilbygget i 1901.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dronningborg Hovedgård
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Ejnar Stilling
Herregårdens størrelse
129 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 101 ha, skov 28 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bjellerup, Trudsholm (Jylland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Støvring - Dronningborg
Ejer
Hilmar Stilling
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
155000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 15 kalve, 1 tyre, 13 heste, 1 føl, 8 får.
Folkehold
2 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Støvring - Dronningborg
Ejer
Kammerråd Niels Langballe
Herregårdens størrelse
23.03 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Kaldes i Trap1 en hovedgårdsparcel.
Kilder
Ingen oplysninger
