Davrup
Davrup tilhørte oprindeligt Kalundborgs borgmester. Gården har haft mange skiftende ejere frem til i dag.
Den oprindelige hovedbygning på Davrup kendes ikke, men den nuværende blev opført i 1861.
Ejerhistorie
Landsbyen Davrup kendes tilbage fra middelalderen, men omkring år 1700 ejede Christen Christensen Damsberg, den senere borgmester i Kalundborg, en større gård ved navn Davrup. Hvorvidt landsbyen endnu eksisterede på dette tidspunkt vides ikke, men oprettelsen af en større gård har sandsynligvis betydet, at landsbyens jorder er blevet inddraget under den nyoprettede hovedgård.
Frem til 1730 havde Davrup skiftende ejere, men blev opkøbt af Paul Friederich Spleth, som lagde yderligere jorder under Davrup. Fra 1752 til 1812 lå gården under grevskabet Lerchenborg, og havde på dette tidspunkt underlagt fæstegårde og tiende-rettigheder.
I 1831 overtog Christian Madsen Davrup. Christian Madsen kom fra trange kår og var vokset op i en børnerig landmandsfamilie. Han arbejdede sig dog frem i samfundet, og blev ansat som forvalter på Davrup i 1813. Tre år senere overtog han selv forpagtningen og i 1831 altså ejerskabet til herregården. Han blev udnævnt til kammerråd 1836 og overtog forpagtningen af den kongelige hovedgård Trollesminde i 1839. Han var en aktiv deltager i foreningslivet og stænderforsamlingerne. Ved hans død i 1848 blev det sagt om ham, at han var "en Mand, der ene ved sin egen Duelighed, Retsindighed og utrættelige Virksomhed havde tilkæmpet sig den formuende, ansete og hæderlige Stilling, som han ved sin Død indtog."
Davrup havde de følgende hundrede år flere skiftende ejere, hvoraf flere købte gården med spekulation for øje. En del af gårdens jorder blev udstykket før Første Verdenskrig. I 1969 blev Davrup købt af Johannes Green.
Christopher Green ejer gården i 2021.
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan den oprindelige hovedbygning på Davrup så ud.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Johannes Otto Johansen i 1861. Hovedbygningen er opført i to fløje i henholdsvis en og to etager oven på en høj kælder. Hovedfløjen er grundmuret og har gennemgående frontspids og tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Davrups ældste avlsbygninger er fra 1871 og er opført i mursten. De øvrige avlsbygninger er fra 1980erne.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Davrup Hovedgaard
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Christopher Green
Herregårdens størrelse
161 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 107 ha, 54 ha, forpagtet 200 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Bjergsted
Ejer
Harald Schultz
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
22.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 38 kalve, 2 tyre, 10 heste, 8 får.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 1 karl(e), 8 pige(r), 5 daglejer(e), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 10.2 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 296800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Bjergsted
Ejer
Kammerrådinde O. madsen
Herregårdens størrelse
14.67 htk
Skovskyld
0.08 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
24.92 htk
Arvefæstegårde
31.74 htk
Leje- og tyendehuse
3.96 htk
Bemærkninger om godset
Nævnes ikke som hovedgård i oversigten.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Bjergsted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ufri i Danske Atlas.
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 416