Christiansdal
Indtil 1743 hed gården Lundegaard.
I 1743 blev baroniet Christiansdal oprettet.
I 2003 blev hovedbygningen revet ned.
Tæt ved Christiansdal findes det gamle voldsted Lundegaard Voldsted.
Ejerhistorie
Lundegaard nævnes første gang i kilderne i 1254, men først 200 år senere findes præcise oplysninger om gården.
I 1443 blev Lundegaard ejet af Ulf Godov. Godov udpegede før sin død nevøen Johan Oxe som værge for sine børn. Den velhavende Johan Oxe, der var et af de mest indflydelsesrige medlemmer af rigsrådet, indløste i 1460 Lundegaard, der i de mellemliggende år havde været pantsat.
Efterkommerne til Johan Oxe og Ulf Godovs søn, Mathias Godov, var uenige om, hvem der havde krav på Lundegaard. Striden endte til den magtfulde Oxe-slægts fordel, og denne slægt sad på gården, indtil Torben Oxe i 1512 overdrog gården til kong Hans (1455-1513).
Mellem 1512 og 1647 tilhørte Lundegaard den danske krone, men i 1647 mageskiftede, dvs. byttede, Kronen Lundegaard væk til borgmester i Nakskov Peder Hansen til gengæld for fire bondegårde. Lundegaard blev dog ikke længe i privat eje, for gården kom hurtigt under den danske krone igen - formentlig ved Peder Hansens død i 1681. 1686 blev Lundegaard udvidet med Abildtorpgaard.
Efter 1681 var gården i en periode bortforpagtet, indtil den i 1694 blev overdraget til kommandanten i Nakskov, Jacob von Gewecke. Jacob von Gewecke havde indtil sin død i 1699 indtægterne fra Lundegaard, hvorefter gården endnu engang kom under Kronen.
I 1719 besluttede kongen, at Lundegaard sammen med store dele af det øvrige lollandske krongods, skulle sælges ved en stor auktion. Auktionen gav imidlertid intet resultat, og i stedet for overdrog Frederik 4. (1671-1730) Lundegaard til hertug Christian August af Augustenborg, dennes hustru Frederikke Louise og greverne Christian og Frederik Danneskiold-Samsøe som erstatning for gamle tilgodehavender.
Da Christian Danneskiold-Samsøe døde i 1728, overdrog Frederik Danneskiold-Samsøe Lundegaard til greve Adam Christopher Knuth til Knuthenborg på vegne af sig selv og sin nevø Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Adam Christopher Knuth udskilte en del af bøndergodset fra Lundegaard, der blev lagt under den i 1729 nyoprettede avlsgård Knuthenlund.
Efter Adam Christopher Knuths død i 1736 overtog hans enke grevinde Ida Margrethe Reventlow driften, og i 1743 oprettede hun af Lundegaard med underliggende fæstegods baroniet Christiansdal til fordel for sin søn baron Christian Frederik Knuth. Lundegaard, der samtidig blev omdøbt til Christiansdal, indgik derefter i et majorat, hvilket bl.a. betød, at godset ikke kunne deles eller sælges.
Baron Christian Frederik Knuth arvede foruden baroniet en række andre lollandske herregårde efter sin moder, deriblandt Frederiksdal, Asserstrup, Nakskov Ladegaard og Søllestedgaard, der som allogionalgods - tillægsgods - fulgte baroniet under at være underlagt majoratets bestemmelser. På grund af overforbrug og gæld var baron Knuth i 1782 nødsaget til at overlade baroniet til sønnen, baron Adam Christopher Knuth mod en årlig ydelse på 1.200 rdlr., ligesom han i årene efter solgte de øvrige herregårde til sønnen, der afhændede hovedparten af dette for kun at beholde baroniet og Søllestedgaard. I 1804 opnåede Adam Christopher Knuth endelig kongelig tilladelse til at ophæve det lollandske majorat, der i 1821 blev substitueret af fideikommisgodet Lilliendal ved Vordingborg, hvor familien Knuth slog sig ned. Christiansdal blev i 1804 efter afhændelsen af en del af bøndergodset til selveje solgt til købmand Diderich Diderichsen.
Diderich Diderichsen solgte i 1810 gården videre til Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der i forvejen ejede store jordbesiddelser. I 1815 kunne Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow derfor oprette grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvor bl.a. gårdene Krenkerup, Nørregaard, Nielstrup og Rosenlund foruden Christiansdal og naboherregården Sæbyholm blev indlemmet. I forbindelse med lensafløsningsloven fra 1919 blev grevskabet opløst i 1924.
Christiansdal ejes i 2021 af Patrick Reventlow-Grinling.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Lundegaard lå oprindeligt længere mod nord, hvor der endnu er tydelige spor efter det oprindelige voldanlæg bestående at to holme omgivet af grave.
Under krigen mod Sverige i 1659 blev den daværende hovedbygning brændt af.
Christiansdal blev flyttet til sin nuværende placering i 1905-07, hvor den nu nedrevne hovedbygning blev rejst.
Den nye hovedbygning blev opført efter tegninger af arkitekt H.C. Glahn. Bygningen, der var i en etage, havde sort glaseret mansardtag. Hovedbygning havde en høj og rummelig kælder samt en veranda mod haven.
Den nye gråpudsede bygning erstattede den tidligere hovedbygning i bindingsværk nord for anlægget fra omkring 1842, der efterfølgende blev brugt til arbejderboliger, men eksisterer ikke længere i dag.
Hovedbygningen fra begyndelsen af 1900-tallet blev i 2003 revet ned.
Andre bygninger
De tidligere avlslænger blev nedrevet i 1905-07 i forbindelse med at gården blev flyttet længere mod syd.
Avlsanlægget består endnu af den stor trælade fra 1905 samt de tre murede længer mod nord fra samme periode. Der er yderligere kommet et par bygninger til, igennem 1900-tallet. Den store trælade er placeret længst mod syd, mens de øvrige avlsbygninger er placeret nord for denne som fire parallelle og fritliggende længer.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Den vestlige bankes største tværmål er ca. 22 m. og den fremstår med stejle skrænter mod den vandfyldte grav. Toppen måler ca. 3 meter over vandets overflade i graven, og der findes her rester af en rektangulær murstensbygning. På den østlige banke findes murstensbrokker.
Fredningsstatus 2021: Voldstedet er fredet.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt, København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Christiansdal
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Patrick Reventlow-Grinling
Herregårdens størrelse
248 ha
Godsets størrelse
3700 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 248 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Asserstrup, Knuthenborg, Krenkerup, Nakskov Ladegaard, Rosenlund
Bemærkninger om godset
Christiansdal er en del af Krenkerup Gods, der bl.a. også omfatter hovedgårdene Krenkerup, Nielstrup (Lolland), Rosenlund og Sæbyholm og har et samlet areal på 3700 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Branderslev
Ejer
Heinrich B.C.P.G.C. Haugwitz Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
310000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 100 kalve, 10 tyre, 30 heste, 8 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 5 elev(er), 4 karl(e), 10 pige(r), 4 daglejer(e), 30 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Hardenberg-Reventlow.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Branderslev
Ejer
Grevskabet Hardenberg, enkegrevinde Gersdorff-Hardenberg-Reventlow
Herregårdens størrelse
71.29 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.37 htk
Bemærkninger om godset
Del af grevskabet Hardenberg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Lollands Nørre - Branderslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
46.01 htk
Skovskyld
0.17 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
430.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Lundegård
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 312. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
