Brusgaard
Fra 1408 til 1618 var Brusgaards ejerforhold kendetegnet ved, at gården kun skiftede ejer gennem arv.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1889 af daværende ejer Alfred Hansen og er en ommuring af den gamle bindingsværkshovedbygning fra 1801.
Brusgaard er ombygget flere gange, og bygningerne, som oprindeligt blev brugt til at drive landbrug, bruges i dag som rammer for udvikling af kunst og design. Gården fungerer i 2021 som designhøjskole.
Ejerhistorie
Brusgaards ejerforhold kan spores tilbage 1393, hvor gården var ejet af Christiern Jensen. Omkring år 1408 var Brusgaard i Niels Munks eje, og gården tilhørte herefter hans efterkommere helt frem til 1618, hvor den blev erhvervet af Jens Juel. Dog blev den i denne periode nedarvet på kvindesiden to gange, hvilket betød, at gården både kom til slægten Krabbe og Viffert.
De skriftlige kilder fortæller imidlertid ikke meget om, hvordan livet på gården eller i familien udspillede sig i disse 200 år. Ifølge en indskriftstavle, der har hængt over døren, opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590 beliggende på et voldsted, der i dag kan ses i haven.
I 1700-tallet kom Brusgaard til adelsslægten Reventlow og var fra 1750 til 1798 en del af stamhuset Frisenvold. Dette betød, at Brusgaard sammen med herregårdene Frisenvold, Løjstrup og Kalø blev en del af et større gods, hvortil arveretten var båndlagt. Godset måtte således hverken deles, bortsælges eller pantsættes. Stamhuset blev dog ophævet 1798 og Brusgaard kunne derefter sælges separat fra de andre gårde.
Gennem 1800- og 1900-tallet har Brusgaard haft mange skiftende ejere, og i tidens løb er der både blevet solgt jord fra og købt nyt til gården. Særligt Alfred Hansen, der ejede gården mellem 1886 og 1927, frasolgte en del jord, som blev omdannet til 13 husmandssteder. Det var også Alfred Hansen, der opførte den nuværende hovedbygning i 1889.
I 2021 tilhører Brusgaard Den Skandinaviske Designhøjskole, hvor det er muligt at uddanne sig inden for en række forskellige designuddannelser. Produktionsskolen Mimers Brønd står for den økologiske landbrugsdrift på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Brusgaard nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1393, men det er ukendt, hvordan hovedbygningen fra 1300-tallet så ud.
Ifølge en indskriftstavle opførte Niels Jonsen en ny hovedbygning i 1590-94. Denne hovedbygning var opført på et voldsted, der endnu kan ses i haven. Bygningen var grundmuret og opført i to etager med hjørnetårne. Den havde to runddele på sydsiden og et trappetårn mod nord. Formen kendes fra tidligere byggerier i 1500-tallet, men var stærkt forældet i 1590, hvorfor der muligvis er tale om en ombygning på dette tidspunkt.
I 1801 blev renæssancebygningen formentlig revet ned, og til gengæld blev der opført et bindingsværkshus på det sted, hvor Brusgaard ligger.
Den nuværende hovedbygning er opført af Alfred Hansen i 1889 og er en ommuring af bindingsværkshuset fra 1801. Bygningen er grundmuret og opført i en enkelt fløj i én etage. Den er pudset hvid og har mansardtag. Mod gårdspladsen er den udstyret med frontspids, og mod haven er der en terrasse.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med middel bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger på de resterende tre sider rundt om gårdspladsen. Avlsbygningerne er grundmurede og har gavle i træ. De har fladbuede vinduer samt saddeltag.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
Brusgaard har en stor flot have, som har vandfyldte grave på fire sider. Haven grænser op til skoven, der består af bøg og gran, og ned til Møllebækken, som tidligere har drevet gårdens vandmølle. Der hører desuden en markant lund til gården.
Umiddelbart syd for hovedbygningen findes endnu voldstedet fra den tidligere renæssancehovedbygning.
Litteratur
Hyldgård, Inger Marie: Herregården Brusgård. Historisk aarbog fra Randers Amt 1991, s. 17-24
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Den Skandinaviske Designhøjskole
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Den Skandinaviske Designhøjskole
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Kaldes også Bruusgård
Kilder
designhojskolen.dk
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ølst
Ejer
Alfred Hansen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
9.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
155760 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 90 køer, 40 kalve, 2 tyre, 17 heste, 12 føl, 15 får.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 6 karl(e), 3 pige(r), 4 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ølst
Ejer
Pro. Rasm. Faurschou
Herregårdens størrelse
20.06 htk
Skovskyld
0.41 htk
Mølleskyld
4.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Galten - Ølst
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
43.65 htk
Skovskyld
1.33 htk
Mølleskyld
5.31 htk
Tiende
13.50 htk
Fæstegods
217.60 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 437
