Broksø
Broksø er dannet ud fra to gårde, der som de eneste lå på den lille halvø Spragelse.
Gården var mellem 1657 og 1661 ejet af Kai Lykke, som faldt i unåde hos Frederik III, da denne opdagede et brev, hvori Kai Lykke omtalte dronning Sophie Amalies utroskab.
Broksøs hovedbygning blev opført mellem 1915 og 1916 af daværende ejer Margrethe Post.
Hovedbygningen er et anseeligt, hvidkalket bygværk i to etager opført i grundmur.
Ejerhistorie
Broksø bestod i midten af 1600-tallet af to bondegårde, som lå på den lille halvø Spragelse i et moseområde. Frans Lykke ejede allerede den ene af gårdene, da han omkring 1650 købte den anden gård af Ida Daa. Han lagde herefter de to gårde sammen, som han gav navnet Broksø - opkaldt efter sin hustru, Elisabeth Brok.
Frans Lykke og Elisabeth Broks søn, Kai Lykke, overtog i 1657 Broksø sammen med en større arv, der bl.a. også talte herregårdene Gisselfeld og Rantzausholm. Kai Lykkes tid på Broksø blev dog kort. Et brev fra 1661, hvori han omtalte dronning Sophie Amalies utroskab, faldt i Frederik III's (1609-1670) hænder. Som straf skulle Kai Lykke betale en stor sum penge for sine fornærmelser, hvilket han imidlertid ikke kunne. Han flygtede derfor til Sverige, hvorefter han blev dømt for majestætsfornærmelse og frakendt al ære, liv og gods. Broksø blev herefter overtaget af Kronen, mens Kai Lykke først fik lov til at vende tilbage fra sin landflygtighed 24 år senere.
Gisselfeld, som Broksø hørte under, blev herefter overdraget til kronprinsen, den senere Christian V (1646-1699). Nogle år derefter blev Broksø dog sammen med ti andre gårde lagt under herregården Holmegaard, som Kronen havde erhvervet i 1662. Det lader til, at Broksø på dette tidspunkt var en almindelig bondegård.
I 1670 skænkede Frederik III Holmegaard og gods til sin tidligere kammerpage, Otto Krabbe. Det var under hans ejerskab, at Broksø blev ophævet til herregård. Otto Krabbe var yderst vellidt af Frederik III, hvilket fortsatte under hans efterfølger, Christian V. En af Christian V's første handlinger var således at udnævne Otto Krabbe til kammerherre, som var en titel, der blev givet til fremtrædende embedsmænd med adgang til kongens kammer. Otto Krabbe forlod dog hoffet få år efter, da han blev udnævnt til amtmand over bl.a. Tryggevælde.
På Broksø blev Otto Krabbe siddende helt indtil sin død i 1719, hvorefter enken Birgitte Skeel overtog gården. Ved hendes død i 1737 arvede Otto Krabbes niece, Birgitte Restorff, både Holmegaard og Broksø. Hun giftede sig samme år med Knud Trolle, som i forvejen ejede Møllerup og Bjørnholm. Efter hans død i 1760 overgik Holmegaard og Broksø igen til Birgitte Restorff.
Ved Birgitte Restorffs død i 1790 overtog niecen Margrethe Elisabeth Restorff Holmegaard og Broksø, som bragte gårdene til sin mand, Peder Lasson von Post.
Slægten Post blev på Broksø i de næste 125 år med undtagelse af en enkelt afstikker til Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, der i 1801 købte gården af Peder Lasson von Post. Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe solgte dog allerede Broksø tilbage til slægten Post året efter. Her købte Peder Lasson von Posts tredje søn, Carl Ludvig Post, gården tilbage.
Først i 1925 solgte Margrethe Post Broksø til en ejer uden for familien.
Siden 1931 har Broksø været i slægten Riegels eje og drives i 2021 af Cathrine Riegels Gudbergsen som landbrug.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Broksøs hovedbygning blev opført mellem 1915 og 1916 under Margrethe Posts ejerskab. Bygningen, der er tegnet af arkitekten G. B. Hagen, har det gamle herregårdsanlæg som forbillede. Det er et anseeligt, hvidkalket bygværk i to etager opført i grundmur. I begge hjørner ned mod haven er der opført to tårne, mens indgangen mod gårdspladsen prydes af en stor trappeopgang.
Den nuværende hovedbygning afløste en gammel bindingsværksbygning i en etage, som formentlig var opført af Otto Krabbe i starten af 1700-tallet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsbygningerne stammer fra forskellige perioder. De ældste bindingsværkshuse er fra omkring 1850, men også Frederik Vilhelm og Margrethe Post opførte i begyndelsen af 1900-tallet nye avlsbygninger. I dag hører der 15 huse under Broksø, og det er bl.a. muligt at leje en af de gamle bindingsværkshuse.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Broksø ligger lige ned til Holmegaard mose. Der hører endvidere en stor have samt en gammel lindeallé til gården. Flere steder på grunden findes gamle stengærder.
Flere danske digtere såsom Christian Winther og Karl Gjellerup har brugt Broksø som udgangspunkt for at beskrive egnens smukke natur.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Broksø Gods
Region og kommune
Sjælland - Næstved
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Cathrine Riegels Gudbergsen
Herregårdens størrelse
510 ha
Godsets størrelse
962 ha
Detaljeret størrelse
Godset: ager 695 ha, eng 85 ha, skov 175 ha, park/have 2 ha, sø 2 ha, andet 3 ha, forpagtet 34 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Broksø Gods omfatter ud over Broksø også gårdene Konradsfeld, Præstholmlund, Henriksdal og Jeppegård . Til selve herregården Broksø hører kun 510 af de 962 ha.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Herlufmagle
Ejer
Frederik Vilhelm Post
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
430000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 110 køer, 50 kalve, 4 tyre, 16 heste, 9 føl. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 3 elev(er), 5 karl(e), 2 pige(r), 4 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Broksø hørte samlet: Den samlede ejendomsskyld var 1094200 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Herlufmagle
Ejer
Jægermester P. Fr. Post
Herregårdens størrelse
42.79 htk
Skovskyld
0.75 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
155.07 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
9.71 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Tybjerg - Herlufmagle
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
31.97 htk
Skovskyld
1.12 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
145.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 112. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
