Bramstrup
Brockenhuus-slægten, som ejede Bramstrup fra 1490 til 1615, gjorde gården til centrum for et af egnens største godser.
Enkedronning Anna Sophie Reventlow opholdt sig på gården efter Frederik IV's død.
Bramstrup var tidligere et borganlæg, opført af Mikkel Brockenhuus i starten af 1500-tallet.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1689 og ligger omgivet af voldgrave.
Ejerhistorie
Bramstrup kom til den berømte slægt Brockenhuus omkring 1490, da Peder Johansen Brockenhuus giftede sig med Gese Reventlow, der var datter af landsdommeren på Fyn Knud Joachimsen Reventlow.
Særligt Peder Brockenhuus' søn, Mikkel Brockenhuus, som overtog gården ved farens død i 1505, fik stor betydning for gårdens fremtid. Han deltog i Grevens Fejde (1534-36) på Christian III's (1503-1559) side, men huskes i dag først og fremmest for sin indsats på Bramstrup. Han udvidede og samlede gårdens jordtilliggende og etablerede et stort borganlæg, hvis voldgrave endnu eksisterer.
I 1615 bragte Mikkel Brockenhuus' barnebarn, Anna Brockenhuus, Bramstrup ind i ægteskabet med Henning Valkendorf fra Glorup. Parrets søn solgte imidlertid gården i første halvdel af 1600-tallet, hvorefter gården gled ud af slægtens eje.
I 1632 kom Bramstrup til en af tidens største godsejere, Holger Rosenkrantz, der også ejede Glimminge i Skåne. Hans søn, Ebbe Rosenkrantz, som både gjorde hof- og militærtjeneste, overtog i 1647 gården, men på trods af en ihærdig indsats og etableringen af en ny avlsgård kunne han ikke få gården til at løbe rundt.
Landbruget havde store problemer i sidste halvdel af 1600-tallet, og derfor gik Bramstrup under Ebbe Rosenkrantz ejerskab konkurs. Samme skæbne overgik også generalmajor Frederik Gersdorff, som overtog Bramstrup i 1686. Han nåede i løbet af sin ejertid at opføre en ny hovedbygning, ligesom han lagde en del fæstegårde under Bramstrup. De store investeringer i Bramstrup kunne imidlertid ikke forrente sig, og i 1722 gik også han fallit, hvorefter Frederik IV (1671-1730) overtog en del af godset.
Allerede samme år blev gården dog købt af Oberst Johan Frederik Brockenhuus - en fjern efterkommer efter Mikkel Brockenhuus. Johan Frederik Brockenhuus er mest kendt for sin rolle efter Frederik IV's død i 1730, hvor han førte dronning Anna Sophie til Bramstrup. Hun boede på gården, inden hun senere flyttede til Clausholm. Brockenhuus døde på Bramstrup som 74-årig i 1756.
I 1798 blev Bramstrup købt af Søren Hillerup. Han var købmandssøn fra Lemvig, men havde gennem ejendomshandel opbygget en stor formue, hvilket også bevirkede, at han i netop 1798 blev udnævnt til kancelliråd. Bramstrup solgte han dog hurtigt videre til sin ven, Hans Jørgen Hansen.
Hans Jørgen Hansen stammede fra en fattig bødkerfamilie i Odense, men i kraft af hårdt arbejde og dygtighed blev han i 1810 udnævnt til etatsråd. På dette tidspunkt var han en af de mest indflydelsesrige mænd på Fyn, når det drejede sig om pengeforretninger og godshandel. I 1813 gik det dog galt for ham, bl.a. fordi hans investeringer i de jyske herregårde Stenalt og Løvenholm ikke kunne forrente sig.
Efter Hansens økonomiske kollaps blev Bramstrup i en årrække forpagtet af den tidligere ejer Søren Hillerup. Lige som Hansen havde han dog store økonomiske problemer i 1820'erne, idet parrets omfattende investeringer i jord ikke kunne forrentes i den økonomiske krise efter statsbankerotten.
For at gøre ondt værre blev såvel Hansen som Hillerup i 1828 idømt fængselsstraffe for tvivlsomme transaktioner, hvilket vakte stor opsigt på Fyn, hvor de begge tidligere havde været så magtfulde. Dommen blev dog omstødt et år efter, men da var Hillerup død. Hansen døde alene på Bramstrup i 1831, hvor godset for længst var kommet på andre hænder.
I 1848 blev Bramstrup købt af etatsråd Niels Hellfach Langkilde, hvis efterkommere endnu ejer gården. Slægten Langkilde var vidtforgrenet på Fyn, og specielt under William A. Langkilde, som overtog gården i 1893, blev Bramstrup samlingspunkt for hele slægten.
Den fynske, verdensberømte komponist Carl Nielsen havde i begyndelsen af 1870'erne sin gang på Bramstrup som gåsedreng, og han beskrev mange år senere barndommens stærke naturindtryk i erindringsbogen "Min fynske barndom."
Bramstrup er i 2021 ejet af Niels E. Langkilde, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er anlagt på det tidligere voldsted. I den nordlige sidefløjs kældre findes endnu rester af Brockenhuus' gamle hovedbygning.
Den nuværende hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj domineres af en gennemgående frontspids i to etager. Anlægget er i én etage over en høj kælder, og sidefløjene åbner sig mod vest.
I 1810 renoverede Hans Jørgen Hansen hovedbygningen og gav den sit nuværende empirepræg med pudsede mure. I 1960 gennemgik hovedbygningen endnu engang en større ombygning.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygning er fredede.
Andre bygninger
I begyndelsen af 1500-tallet anlagde Mikkel Brockenhuus en ny avlsgård på Bramstrup. Anlægget lå sammen med hovedbygningen på voldstedet.
Efter en storm i 1670 lod Ebbe Rosenkrantz efter sigende opføre en ny avlsgård samme sted. Senere blev der i første halvdel af 1700-tallet opført en bindingsværkslænge i to etager, Fokkenborg, i forlængelse af hovedbygningens sydfløj. Samtidig blev der opført en endnu bevaret agerumslade, dvs. en lade man kunne køre ind i med en vogn, vest for hovedbygningens nordlige sidefløj på selve voldstedet.
Mellem 1936 og 1938 blev den gamle avlsgård imidlertid revet ned og erstattet af en ny og mere moderne. Af de gamle avlsbygninger er blot agerumsladen, bindingsværkslængen og en teglhængt magasinbygning i bindingsværk, opført omkring 1847, bevarede.
Den nye avlsgård blev placeret uden for voldstedet nordvest for selve hovedbygningen. Det nye anlæg er karakteriseret ved en særpræget stjerneform, hvor fem længer er bygget sammen omkring en tårnagtig magasinbygning.
Fredningsstatus 2021: Agerumsladen, bindingsværkslængen og den teglhængte magasinbygning er fredede.
Kulturmiljø
Bramstrup er omgivet af en af landets største voldgrave, som blev etableret af Mikkel Brockenhuus allerede i starten af 1500-tallet.
Haven blev anlagt i barokstil i 1696 af lystgartner J.H. Merffnet. Dele af barokhaven er bevaret og rummer et havehus med stråtag opført i 1700. Andre dele af haven blev i 1800-tallet omlagt i landskabelig stil. I haven er der store og prægtige lindealleer.
Fredningsstatus 2021: Lysthuset er fredet.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bramstrup
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang
Ejer
Niels E. Langkilde
Herregårdens størrelse
405 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 330 ha, skov 30 ha, andet 45 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, bramstrup.dk
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Nørre-Lyndelse
Ejer
William August Langkilde
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
15.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
386200 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 70 kalve, 10 fedekreaturer, 29 heste, 3 føl.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Den samlede ejendomsskyld var på 447300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Nørre-Lyndelse
Ejer
Pro. N. Langkilde
Herregårdens størrelse
52.42 htk
Skovskyld
0.25 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.43 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Nørre-Lyndelse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
41.54 htk
Skovskyld
0.25 htk
Mølleskyld
8.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
478.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 467. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
