Bramming
Brammingegaard blev hovedgård i slutningen af 1500-tallet, da ejeren, Christen Nielsen Lange, blev adlet.
Bramminge hovedgård stammer fra 1572.
Den første hovedbygning var en trelænget bindingsværksbygning i én etage.
Den nuværende hovedbygning er opført i 1786.
Ejerhistorie
Gårdens første ejer, Christen Nielsen Lange, der var uægte søn af den adelige rigsråd Niels Lange, døde i 1604.
Bramminge blev overtaget af sønnen, Iver Lange, der på grund af økonomiske vanskeligheder måtte pantsætte gården. Først til sin bror, Christen Lange fra Hesselmed, og senere til forskellige andre kreditorer. Trods gæld og kreditorernes henstillinger nægtede Ivar Lange og hans familie imidlertid at forlade Bramminge, og gården kunne derfor ikke sælges.
Ivar Lange døde i 1649, og to år efter blev gården endelig solgt til Erik Krag. Krag var en af tidens største jordbesiddere, men landbruget havde i slutningen af 1600-tallet særdeles vanskelige vilkår, og hans mange jordkøb kunne ikke forrente sig. I 1674 - efter Krags død - måtte familien derfor sælge Bramming til oberst Joachim Schack.
Schack ejede kun gården i tre år, før han solgte den videre til Johan Rantzau. Rantzau boede ikke selv på gården, men i hans ejertid boede hans svigerfar Kaj Lykke på gården. Lykke var blevet dømt til landflygtighed på grund af majestætsfornærmelser, da han i et brev havde bemærket, at Frederik III's (1609-1670) dronning Sophie Amalie havde en affære med en lakaj. Efter et årelangt eksil fik Lykke tilladelse til at vende tilbage til Danmark, og han tilbragte altså sin alderdom på Bramminge.
Ved farens død i 1708 arvede Christian Rantzau-Friis Bramminge. Hans enke, Anne Benedicte Steensen, giftede sig i 1731 med kammerherre Christian Carl Gabel. Gabel interesserede sig levende for gårdens drift og udvidede studeholdet betragteligt. Som mange andre jyske herregårde var Bramminges drift især baseret på studedrift, der ikke mindst frem til 1650'erne var en vigtig indtægtskilde for godserne. Herefter satsede mange herregårde i stigende grad på kornproduktion, da kornpriserne i Europa steg dramatisk. På Bramminge - og andre steder i Vestjylland - holdt man imidlertid fast i studedriften.
I 1749 solgte Anne Benedicte Steensen efter Gabels død Bramminge til Henrik Chr. Worm. Worm blev i 1757 adlet under navnet Wormskjold. Han blev den sidste adelige ejer af Bramminge, idet hans enke i 1760 solgte gården til Rasmus Øllgaard.
I 1777 overtog sønnen, Terman Øllgaard, Bramminge. Som mange andre godsejere solgte han i slutningen af 1700-tallet fæstegodset til selveje, og ved statsbankerotten i 1813 mistede han derfor meget af sin formue. Øllgaard var barnløs, men Bramminge forblev dog i slægtens eje efter hans død i 1827. Hans niece, Ingeborg Margrethe Fabricius, der arvede gården, solgte størstedelen af det tilbageblevne fæstegods og overdrog i 1841 Bramminge til sin søn, Terman Fabricius.
I 1882 måtte Terman Fabricius' søn, Vilhelm Fabricius, lade gården gå på tvangsauktion, og der fulgte en årrække, hvor gården havde skiftende ejere. I 1895 købte Gustav Valdemar Sørensen Eich gården. I 1915 solgte han udbygningerne med jord til Ribe Amts Udstykningsforening.
Ribe Amts Udstykningsforening var en af de mange udstykningsforeninger, der blev etableret efter 1906, hvor en lov gjorde det muligt for disse foreninger at opkøbe ejendomme og udstykke dem til husmandsbrug. Målet var at sikre, at priserne på de udstykkede brug var rimelige og dermed kunne give de nye ejere bedre forudsætninger for at klare sig. Foreningerne udstykkede en lang række godser - herunder altså også Bramminge.
Hovedparcellen blev i 1939 købt af manufakturhandler Paul Lund, der indrettede den til vandrerhjem. Under anden verdenskrig blev Bramminge ligesom mange andre herregårde beslaglagt af tyskerne. Efter krigen oprettede Paul Lund atter hotelpension og motel på gården.
I 1982 blev gården til efterskole under navnet Vestjyllands Efterskole.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Rasmus Øllgaard ombyggede hovedbygningen efter overtagelsen af Bramminge i 1760 og opførte den trelængede hovedbygning, der stod frem til slutningen af 1700-tallet.
Farens byggeri faldt imidlertid ikke i sønnens smag, for i 1786 lod Terman Øllgaard opføre den nuværende hovedbygning - muligvis under ledelse af arkitekten Peter Friisvad.
Det er et stateligt grundmuret anlæg i tre fløje. Hovedfløjen er i én etage over en høj kælder og har en frontspids mod såvel gård som have. Sidefløjene blev fornyet i 1847.
Anlægget er opført i rødviolette sten og tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsbygning var blevet opført efter en brand i 1892 eller 98. Avlsgården blev efter udstykningen revet ned.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sydvestjyllands Efterskole
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg
Offentlig adgang
Adgang til slotsparken
Ejer
Sydvestjyllands Efterskole
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Kaldes også Bramminge Hovedgård
Kilder
visitdenmark.dk, Roussell, bd. 13, s. 370
Amt, herred og sogn
Ribe - Gørding - Bramminge
Ejer
Gustav V. Sørensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 25 kalve, 2 tyre, 12 heste, 2 føl, 2 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 3 karl(e), 5 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Gørding - Bramminge
Ejer
Pro. T. Ølgaard Fabricius
Herregårdens størrelse
27.21 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
9.56 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
7.19 htk
Leje- og tyendehuse
12.10 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Gørding - Bramminge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.59 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
3.19 htk
Tiende
105.75 htk
Fæstegods
232.67 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 704
