Brahesholm
Brahesholm hed tidligere Vedtoftegaard.
Siden 1775 har gården været ejet af slægten Rantzau.
Hovedbygningen blev opført i 1840'erne.
De gamle avlsbygninger blev opført på samme tid som den nuværende hovedbygning, nedbrændte i 1938.
Ejerhistorie
Gården hed indtil 1673 Vedtoftegaard. Den kendes tilbage til 1421, hvor den var ejet af Otto Skinkel. Også i 1500-tallet var gården ejet af medlemmer af slægten Skinkel, men i midten af 1500-tallet blev den købt af Eiler Hardenberg, hvis barnebarn bragte gården med ind i ægteskabet med Axel Brahe.
Brahes søn - Tyge Brahe - døde i 1640, og hans datter, der hed Christence Brahe, bragte den med ind i ægteskabet med Jakob Lindenov, der også ejede det nuværende Dronninglund Slot.
Efter Jakob Lindenovs død i 1672 overdrog Christence Brahe gården til sin nevø Claus Daa. Det var i hans tid, at gården i 1673 skiftede navn til Brahesholm - opkaldt efter slægten Brahe.
I 1725 arvede Christian Stockfleth Brahesholm og Krengerup efter sin far. Stockfleth gjorde karrierer i administrationen, hvor han blev såvel stiftamtmand i Trondhjem, som landsdommer på Fyn. Foruden Brahesholm og Krengerup ejede han herregården Søholm. I hans tid boede digteren Ambrosius Stub i en periode på Brahesholm, hvor han fungerede som sekretær.
Frederik Sigfried Rantzau fra Krengerup købte Brahesholm i 1775, og siden har de to gårde haft samme ejer.
I 2021 er Brahesholm ejet af Carl Johan Ulrik Rantzau.
Hovedbygning
Hovedfløjen er opført i grundmur og er i én etage. Den karakteriseres af en gennemgående frontspids, der mod gården prydes af et ur. Fløjen er med korte spærremure forbundet med to mindre sidefløje. Den nordlige fløj har en udløberfløj midt for.
I 1871-21 blev der opført en herskabsbolig kaldet "Slottet", der var tegnet af arkitekt Knud Bording. Boligen var opført i villasten af støbebeton med tårne, men blev revet ned i 1916-17.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger en stor trelænget avlsgård, der åbner sig mod hovedbygningen i øst. De oprindelige avlsbygninger blev opført i 1842 men nedbrændte alle i 1938, hvorefter den nuværende avlsgård blev opført.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Fussing, Hans H: Erik Hardenbergs jordebog. I: Odense Katedralskoles årsskrift 1928.
Hansen,J. J. Større Danske Landbrug, 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Brahesholm
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Carl Johan Ulrik greve Rantzau
Herregårdens størrelse
275 ha
Godsets størrelse
1795 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 238 ha, eng 13 ha, skov 24 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Brahesholm er en del af Krengerup Gods, der også omfatter hovedgårdene Krengerup og Søholm (Fyn) og har et samlet areal på 1795 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Vedtofte
Ejer
C.F. Rantzau, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
285000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 150 køer, 50 kalve, 4 tyre, 27 heste, 8 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 pige(r), 10 daglejer(e), 18 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Vedtofte
Ejer
Grev Carl Frederik Rantzaus Bo
Herregårdens størrelse
44.44 htk
Skovskyld
0.66 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
264.42 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
8.42 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Vedtofte
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.68 htk
Skovskyld
0.67 htk
Mølleskyld
3.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
266.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Vedtoftegård
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 498. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm