Bonderup (Holbæk)
Det nuværende Bonderup er sammenlagt af tre gamle gårde: Bonderup, Mensalgaard og Holte/Mølleborupgaard.
Bonderup historie er præget af adskillige ejerskift.
Bonderup herregård har gennem tiden været ejet af flere store slægter, som ejede meget andet jordgods. Hovedbygningen har derfor i længere perioder været ubeboet.
Hovedbygningen er opført i det 17. århundrede.
Fra 1850'erne benyttede ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg Bonderup som sommerbolig.
Ejerhistorie
Bonderups tidlige historie er uklar. Stedet Bonderup nævnes i historien første gang i 1321, men var på dette tidspunkt sandsynligvis en landsby. Senere er opstået en hovedgård i landsbyen gennem sammenlægninger af flere gårde.
Den første kendte ejer af herregården Bonderup var Claus Basse, som i 1566 skødede Bonderup til datteren, Ellen Basse, som gennem ægteskab førte gården videre til Otte Norby. Efter Otte Norbys død i 1592 overgik Bonderup til Christoffer Pax. Christoffer Pax tilhørte den schlesiske adelsslægt Packisch von Festenberg, som kom til Danmark i 1500-tallet. Foruden Bonderup ejede og forlenede han meget jordgods.
De følgende årtier er ejerforholdene atter uklare, men det vides, at Else Thott i 1625 ejede Bonderup. Else Thott var første gang gift med adelsmanden Hans Lindenov, men blev senere gift med Corfitz Ulfeldt.
Christen Friis købte Bonderup i 1631. Ligesom hans forgængere ejede han også andre herregårde. Christen Friis ejerskab forblev dog kort, da han allerede i 1632 solgte gården videre til Anne Brahe. Bonderups ejere besad ofte mange herregårde, og Bonderup forblev en mindre herregård, som sjældent var beboet. Ejerne brugte Bonderup som avlsgård og ikke sjældent som investeringsobjekt, hvorfor gården i løbet 1600- og 1700-tallet ofte blev handlet.
Efter Anne Brahe kom Bonderup i slægten Marsvins eje. Slægten Marsvin var en dansk uradelslægt. I 1637 skødede Helvig Marsvin og fru Margrethe Marsvin deres part af gården til Lave Bille. Lave Bille stammede ligeledes fra den betydningsfuld dansk uradelslægt Bille. Bonderup gik i arv til sønnerne Christian og Jørgen Bille, som i 1680 solgte gården til Peder Hjort.
I 1698 solgte Peder Hjort Bonderup videre til Holger Pax. Midlertidigt var gårdens godsarealer vokset, da Tåstrup vandmølle og Tåstrup Mensalgaard var lagt under Bonderup. Holger Pax døde dog kort tid efter hans erhvervelse af Bonderup, og gården forblev i enken, Elizabeth Billes eje frem til 1699, hvor hun solgte gården videre til Eiler Jacobsen Eilert. I denne periode blev herregården Merløsegaard knyttet til Bonderup, idet Eiler Jacobsen Eilert ejede begge gårde.
I 1711 skødede Eiler Jacobsen Eilert gården videre til brødrene Hans og Anders Rasmussen fra Roskilde. Samme år solgte brødrene Bonderup videre til Jacob Hjort. Allerede kort herefter i 1717 blev Bonderup igen solgt, denne gang til landsdommer Johannes Christensen Bonderup.
I den følgende periode havde Bonderup adskillige ejere over en kort årrække. I 1744 købte Johannes Mørch Bonderup på auktion, men kort herefter erhvervede Jens Bremer Bonderup. I 1747 solgtes gården videre til Søren Hansen Seidelin, som i 1749 solgte gården videre til storkøbmanden Knud Gregorius Klumann. Efter hans død i 1752 blev gården sat på auktion. I to år ejedes Bonderup af besidderen af stamhuset Birkelse, Holger Skeel. I 1754 købte grev Christian Holstein-Ledreborg Bonderup på auktion. Christian Holstein-Ledreborg led under økonomiske problemer, og måtte derfor i 1766 sælge Bonderup videre til P. Larsen Wiimh.
P. Larsen Wiimh besad godset frem til 1796, hvor han solgte Bonderup videre til Thomas Christian Bruun de Nedergaard, som i 1803 solgte gården videre til Søren Henrik Lund. Søren Henrik Lund videresolgte Bonderup i 1808 til Frederik greve Knuth, hvis søn, Frederik Christian Julius grev Knuth overtog den i 1816. Knuth var ligeledes en betydelig dansk adelsslægt, som oprindelig kom fra Mecklenburg, men som kom til Danmark i 1600-tallet. Efter Frederik Christian Julius grev Knuth død i 1852 solgte arvingerne Bonderup videre til storkøbmanden Johannes Theodorus Suhr.
Suhr ønskede at forbedre gården gennem moderne mejeridrift og fik opført en ny mejeribygning. Arkitekten var Ferdinand Meldahl, som også fik ansvar for at foretage en ombygning af den efterhånden meget forfaldne hovedbygning. Ferdinand Meldahl blev en af de førende arkitekter i slutningen af 1800-tallet og eksponent for tidens historicistiske stil, bl.a. stod han for genopbygningen af Frederiksborg Slot og senere ombygningen af Frijsenborg.
Suhr indbød ægteparret Johanne Luise og Johan Ludvig Heiberg til at benytte Bonderup som sommerbolig og ægteparret fortsatte med at bruge Bonderup efter Suhr's død i 1858.
Herregården blev da i overensstemmelse med testamentet overdraget til den Suhrske Stiftelse, eftersom ægteparret Suhr ingen efterkommere havde.
I sommeren 1860 døde Johan Ludvig Heiberg på Bonderup. Hans enke blev boende på Bonderup endnu et par måneder, før hun i oktober rejste tilbage til København.
Bonderup er i 2021 fortsat forenet med Merløsegaard. Det samlede gods er på 1310 hektar, der bortforpagtes af den Suhrske Stiftelse. Desuden udlejes 25 bolig- og erhvervslejemål af stiftelsen.
Hovedbygning
Bonderup har gennem tiden haft flere hovedbygninger, men kendskabet til de ældre hovedbygninger er meget begrænset.
Hovedbygningen rummer bygningsrester fra 1600-tallet, men har efterfølgende gennemgået flere restaureringer og ombygninger. Da bygningen havde stået ubeboet i mange år, var den i midten af 1800-tallet meget faldefærdig.
Den blev derfor stærkt restaureret og ombygget under Johannes Theodorus Suhr. Arkitekten Ferdinand Meldahl stod for restaurationerne og tegnede desuden en ny mejeribygning på gården, som blev anlagt til venstre for indkørslen.
Hovedbygningen står trefløjet som en trefløjet bygning, da hovedfløjen fik tilføjet 2 sidefløje og hjørnetårne. Huset fik tegltag. På hver langside rejste sig et midterparti i to stokværk. Hovedindgangen var fra østsiden. Vest for hovedbygning lå haven. Hovedbygningen blev dog igen i 1951 ombygget og restaureret ved arkitekt M. J. Erlangsen. De tilføjede sidefløje blev fjernet igen, da man ønskede at bringe bygningen tilbage til dens oprindelige skikkelse.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Forpagterboligen er formodentligt opført i 1860. Den er af grundmur i et stokværk og har tegltag.
Til gården hører 6 tjenestehuse.
Avlsbygningerne blev opført i 1860, men restaureret i 1898. De omfatter 14 længer. Alle er solide, flere er af grundmur, mens andre er af bindingsværk. Alle er med fast tag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I Bonderup Skov findes en mindestøtte for Johannes Theodorus Suhr og hans hustru.
I området findes flere oldtidsminder. Disse omfatter: et dyssekammer med dæksten ved Bonderup, en runddysse med to kamre og en højrest med 2 dyssekamre ved Udstrup, en langdysse med to kamre, to forstyrrede stengrave og to høje i Mølleskoven, en langdysse med 3 kamre med dæksten og mange randsten ved Søtoften samt 2 langdysser, en smuk runddysse og flere ødelagte dysser, grave og høje ved Kyring.
Der er endvidere fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder i en mose ved Hammershus, en grav fra ældre romertid med romerske bronzekar ved Søtoften samt en gravplads ved Merløsegaard fra yngre romersk jernalder med romerske glas og guldringe.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bonderup
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Den Suhrske Stiftelse
Herregårdens størrelse
380 ha
Godsets størrelse
1320 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 380 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Bonderup hører under Den Suhrske Stiftelse, der også omfatter hovedgården Merløsegård og har et samlet areal på 1320 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, suhrske.com
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Store Taastrup
Ejer
Den Suhrske Stiftelse
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
385000 (kr)
Ejendomsskyld skov
83000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 190 køer, 36 kalve, 4 tyre, 26 heste. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 4 elev(er), 3 karl(e), 4 pige(r), 8 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 2.8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 501800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Store Taastrup
Ejer
Grev F.C.J. Knuth
Herregårdens størrelse
67.27 htk
Skovskyld
16.45 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
157.73 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
43.97 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Store Taastrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
22.84 htk
Skovskyld
4.19 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
404.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 387. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm