Bøgsted
Bøgsted kendes som herregård fra slutningen af 1400-tallet.
Bøgsted ligger i et kuperet skovlandskab i Nordjylland.
Ejerhistorie
I begyndelsen af 1400-tallet blev Bøgsted ejet af Anders Nielsen af adelslægten Panter. Ved hans død i 1419 arvede hans svigersøn, Anders Jacobsen Lunge, gården.
Anders Jacobsen døde uden at efterlade sig børn og Bøgsted blev formodentligt overtaget af hans nevø. I det mindste var det nevøens barnebarn, Margrethe Krabbe, der ejede gården i starten af 1500-tallet. Da Margrethe Krabbe døde, arvede hendes nevø, Morten Krabbe, Bøgsted, og da også han døde barnløs, var det endnu engang en nevø, Ulrik Sandberg, der arvede gården i 1597.
Den Ulrik Sandberg, der arvede gården i 1597, tilbragte ikke selv megen tid på Bøgsted, men gården forblev i hans slægts eje i endnu to generationer, frem til 1688.
I 1688 overtog forpagteren på Voergård, Peder Jensen Holst, Bøgsted, som han havde pant i. Hans familie ejede gården i næsten 100 år frem til 1769. Det sidste medlem af slægten, en Elisabeth Bugge, havde i sit testamente bestemt, at Bøgsted skulle overtages af Niels Bentzen Jespersen, der var en nær ven af både hende og hendes mand.
Da Niels Bentzen Jespersen døde i 1775, blev Bøgsted solgt på en auktion. Den nye ejer var Enevold Bolwig, der overtog et gods med 62 fæstebønder, 37 husmænd og en årlig indtægt fra fæstegodset, som var næsten dobbelt så stor som indtægterne på den nærliggende herregård Baggesvogn.
Jespersen solgte i 1804 Bøgsted til ejendomsspekulanterne Michael Brandt og A. H. Rasmussen. Brandt og Rasmussen nåede - inden salget af fæstegods næsten gik i stå ved statsbankerotten i 1813 - at frasælge store dele af fæstegodset.
Hovedparcellen blev solgt i 1807, og frem til i 1996 har Bøgsted haft ikke mindre end 20 ejere, hvoraf langt de fleste kun ejede gården i ganske få år.
Siden 1996 har Bøgsted været ejet af Vagn og Mytte Fentz, der driver skov- og landbrug på gården.
Hovedbygning
Bøgsteds hovedbygning var oprindeligt et trefløjet anlæg. Den østlige fløj, der nu er gået til, har formentlig aldrig haft den samme udformning som vestfløjen, men har formodentligt været lavere.
Begge de tilbageværende fløje er i to etager, og den nordlige hovedfløj er antageligt ældre end vestfløjen. Dele af nordfløjen - de midterste og østlige dele - er fra 1500-tallet, mens den vestlige del af fløjen, såvel som selve vestfløjen, er blevet opført senere. Vestfløjen, der tidligere har rummet en kirke, blev afkortet i forbindelse med en istandsættelse af Bøgsted i midten af det 20. århundrede. Nordfløjen har mod gården en frontspids med hvælvet gavl.
Hovedbygningen gennemgik en større ombygning i 1791, hvorved den fik sit nuværende udtryk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Til Bøgsted hører to avlslænger, der mod øst og vest afgrænser gårdspladsen.
De hvidkalkede parallelle bygninger er fra 1897, men har samme placering som de tidligere avlsbygninger. Den tværgående sydfløj, der forbandt øst- og vestfløjen i det tidligere anlæg og lukkede gårdspladsen, blev dog ikke reetableret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Indkørslen til gården sker via en ca. 115 meter lang indkørsel, der på nær de nederste 25 meter er belagt med piksten. Indkørslen fører op til en gårdsplads, der formentlig er anlagt i forbindelse med ombygningen af Bøgsteds hovedbygninger i 1791.
Gårdspladsen er kvadratisk og brolægningen danner et tilnærmelsesvis aksefast mønster med afbildningen af en kompasrose i midten. Rosen er omgivet trekantsfelter og kvadrater.
Mellem den vestlige avlslænge og indkørslen er der anlagt en rektangulær karpedam. Karpedamme var ikke atypiske på de gamle herregårde, da de sørgede for en stabil forsyning af frisk fisk. Denne karpedams placering, dens stensatte sider og rektangulære form antyder dog, at den også har været anlagt af æstetiske årsager.
Fredningsstatus 2021: Både karpedammen, gårdspladsen og gårdrummet er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bøgsted Hovedgaard
Region og kommune
Nordjylland - Hjørring
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan delvist ses fra vej
Ejer
Mytte Fentz og Vagn Fentz
Herregårdens størrelse
276 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Eng 30 ha, skov 235 ha, park/have 5 ha, sø 6 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Astrup
Ejer
Aktieselskab
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
169020 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Besætningen består af: 110 køer, 70 kalve, 4 tyre, 18 heste, 4 føl, 30 får. Der sælges ca. 70 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 7 karl(e), 3 pige(r), 6 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Astrup
Ejer
Pro. Sev. Hastrup
Herregårdens størrelse
29.81 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
4.25 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
4.81 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.17 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Hjørring - Vennebjerg - Astrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.01 htk
Skovskyld
2.22 htk
Mølleskyld
1.06 htk
Tiende
10.00 htk
Fæstegods
369.44 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 327