Blangstedgaard
Blangstedgaard blev første gang nævnt i 1309.
Mellem 1540 og 1791 fungerede Blangstedgaard som hospital og kloster.
Hovedbygningen fik sit nuværende udseende under Ernst Albrecht Lüders.
Kernen i hovedbygningen kan føres tilbage til 1680.
Ejerhistorie
I middelalderen tilhørte Blangstedgaard Odensebisperne, der primært brugte gården som sommerresidens.
Den mest kendte af bisperne i den periode var biskop Jens Andersen Beldenak, der spillede en rolle under Christian II's (1481-1559) erobring af Sverige i 1520. Beldenak havde som biskop tjent en formue på oksehandel fra Danmark, og hans interesse for godsdrift bevirkede, at han - på bispestolens vegne - hyppigt lå i strid med fynske adelsmænd om retten til jordbesiddelser m.m.
Som så mange andre danske herregårde, der tidligere havde tilhørt kirken, blev Blangstedgaard lagt ind under Kronen efter Reformationen i 1536. Kirken havde før reformationen varetaget forsorgen for de syge og fattige. Den opgave måtte kronen nu stå for, og i 1539 oprettede Kronen derfor stiftelsen "Graabrødre Hospital og Kloster".
For at finansiere hospitalets opgaver skænkede Kronen i 1540 stiftelsen Blangstedgaard såvel som den tilhørende fiskeret og mølle. I de første år blev gården formodentligt bortforpagtet, men i 1574 oprettede man på Blangstedgaard en egentlig ladegård.
I 1578 blev Blangstedgaard ligestillet med adelens sædegårde. Det betød, at bønderne, der var tilknyttet hospitalet, mindst en gang om ugen skulle gøre hoveri, dvs. pligtarbejde på hovedgårdsjorden.
Indtægterne fra Blangstedgaard var i slutningen af 1700-tallet ganske beskedne, bl.a. fordi bønderne efter sigende ikke betalte deres landgilde til tiden. Trods modstand fra biskoppen i Odense solgte hospitalet i 1791 Blangstedgaard til Albrecht Christopher v. Heinen, der også ejede den nærliggende herregård Hollufsgaard. Dermed var hospitalets levetid slut.
I 1822 købte Ernst Albrecht Lüders gården. Han stammede fra en kendt holstensk landmandsslægt, og havde hos sin bror tilegnet sig de nyeste tanker om landbrugsdrift. Under hans ledelse blev Blangstedgaard et klassisk mønsterbrug, hvis drift dannede forbillede for de omkringliggende gårde. Lüders var medstifter af bl.a. Brandforsikringen for fynske landmænd, ligesom han var valgt til Stænderforsamlingerne. Stænderforsamlingerne blev oprettet af Frederik VI (1768-1839) i 1834 som et rådgivende organ, hvor dele af befolkningen kunne debattere og komme med politiske forslag til kongen.
Efter en lang årrække med forskellige ejere overtog Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter Blangstedgaard i 1915, hvorefter Landbrugsministeriet i 1937 oprettede en forsøgsstation for frugtavl m.m.
Blangstedgårdskole overtog i 1987 gården og de omkringliggende arealer. Blangstedgårdskolen ejer endnu gården i 2021.
Hovedbygning
Kernen i hovedbygningen kan føres tilbage til 1680.
Den oprindelige hovedbygning var en del af et firlænget anlæg, der var placeret på en holm. Holmen var på Lüders tid blevet degraderet til en blegeplads.
De øvrige længer var i begyndelsen af 1800-tallet forsvundet, og Lüders fokuserede på at give den tilbageværende enkeltstående bygning i én etage en tidsvarende funktion og et tilsvarende udseende, og det var antageligt i forbindelse med hans renovering, at bygningens gavle og gennemgående frontspids fik kamtakkede gavle.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet
Andre bygninger
I 1917 blev der opført en enkeltstående vinkelbygning nordøst for hovedbygningen. I 1932 blev der opført en modstillet bygning syd for gårdspladsen. De to bygninger afgrænser sammen med hovedbygningen gårdspladsen.
Fredningsstatus 2021: De ovenstående bygninger er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Blangstedgård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Odense
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Rudolf Steiner Skoleforeningen Blangstedgård
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Børnehave/vuggestue
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
blangstedgaard.dk
Amt, herred og sogn
Odense - Odense - Frue
Ejer
Niels Unger Nyborg
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
235000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 20 køer, 10 kalve, 13 tyre, 15 heste, 5 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 1 karl(e), 2 pige(r), 3 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Frue
Ejer
Pro. Lüders
Herregårdens størrelse
29.49 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger