Bjellerup
Bjellerup tilhørte før Reformationen Mariager Kloster, hvorefter gården kom under Kronen. Markerne på Bjellerup sørgede for hvedebrød til kongen.
Fra 1712 til 1765 indgik Bjellerups jorder i Dronningborg Rytterdistrikt.
Bjellerup fungerede i flere århundreder som ladegård og bestod derfor primært af avlsbygninger.
Den nuværende hovedbygning blev opført mellem 1877 og 1878 og er et trefløjet, grundmuret anlæg.
Ejerhistorie
Gården i Bjellerup kendes fra omkring 1455, hvor den tilhørte Mariager Kloster. Bjellerup fungerede allerede dengang som ladegård, hvilket vil sige, at der blev drevet landbrug fra gården på vegne af klostret. Klostret kunne på den måde eje fjerntliggende marker og fæstegårde, som således blev drevet under den lokale ladegård.
Efter Reformationen i 1536 fortsatte klostret i Mariager i en årrække, selvom klostret teknisk set var blevet Kronens eje. Dette ophørte dog i 1552, hvor Christian III (1503-1559) besluttede at overdrage Bjellerup fra Mariager kloster til Dronningborg len, som gården lå nær ved. Overdragelsen skyldtes, at Christian III var glad for at opholde sig på Dronningborg, men det krævede store mængder mad at bespise kongen og hele hans hof, og der var derfor behov for en nærliggende ladegård, der kunne forsyne Dronningborg med fødevarer. At det ikke var et helt almindeligt selskab, Bjellerup skulle dyrke fødevarer til, vidner fortegnelsen over afgrøder om. I 1500-tallet blev der bl.a. dyrket hvede og boghvede, hvilket på daværende tidspunkt var fine kornsorter, som ville være ualmindelige på en almindelig gård.
Mens Bjellerup tilhørte Kronen blev det drevet af en lensmand. Lensmanden ejede ikke herregården men havde lov til at bo på den og drive den mod en afgift til ejeren, dvs. Kronen. Selvom efterfølgende konger kun sjældent opholdt sig på Dronningborg, indeholdt forleningsbrevene for Bjellerup helt frem til 1629 en anmærkning om, at afgrøderne fra Bjellerup skulle tilfalde de kongelige ophold på Dronningborg.
Bjellerup havde altså spillet en vigtig rolle for kongefamilien, men allerede i 1600-tallet var gårdens storhed overstået, da den blev solgt i 1661 med det øvrige Dronningborg len. I 1711 tilbagekøbte Kronen dog Dronningborg og dets ladegårde, herunder Bjellerup, og besluttede året efter at omlægge hele området til et såkaldt rytterdistrikt. Ryttergods var krongods, som havde til formål at sørge for underhold til det nationale rytteri. Godsets marker og gårde blev omorganiseret, og der var ikke længere brug for Bjellerup ladegård. Bygningerne blev nedrevet for at materialerne kunne bruges til stalde til rytterdistriktets heste.
Rytterdistriktet blev opløst igen i 1760'erne, og i 1765 købte Jens Rudolfsen Bay Bjellerup. Han opførte en ny hovedgård, som fik navnet Bjellerup Ladegaard. Jens Rudolfsen Bay var en driftig mand, som både drev købmands- og rederivirksomhed samt oprettede to skoler i Randers.
I 1806 fik daværende ejer Gerhard Fasting tilladelse til at udstykke hovedgårdsjorden til selvstændige landbrug. Han udstykkede herefter 36 parceller og beholdt kun selv en hovedparcel på beskedne 17 tønder hartkorn. Senere kom gården til familien Broch, og i 1875 blev den solgt til N. Mogens. Han opførte den nuværende hovedbygning mellem 1877 og 1878.
I 1918 overdrog Randers Amts Husholdningsselskab Bjellerup til et konsortium. Herfra kom gården i 1930 til Randers Kommune, som udskilte en del af gårdens arealer og solgte hovedparcellen til K. Vester-Petersen.
Bjellerup er i 2021 ejet af Anders Garder og Lene Lund.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Bjellerup fungerede i 1400-tallet som ladegård for Mariager Kloster, men det er uvist hvordan bygningerne så ud dengang.
I 1712 besluttede Frederik IV at indrette Dronningborg, som Bjellerup hørte under, til ryttergods. Det betød, at bygningerne på Bjellerup ikke længere kunne bruges, og derfor blev de alle revet ned, og materialerne blev genanvendt til stalde og barakker.
I 1765 købte Jens Rudolfsen Bay de jordlodder, som tidligere havde været Bjellerup og opførte en ny hovedbygning, der fik navnet Bjellerup Ladegaard. Det er uvist, hvordan denne hovedbygning så ud.
N. Mogensen opførte mellem 1877 og 1878 den nuværende hovedbygning. Bygningen er grundmuret og består af tre fløje over en høj kælder. Den midterste fløj er i en etage mens sidefløjene er i to etager. Bygningen har valmtag og er udstyret med retkantede, rundbuede vinduer samt tagkvist.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
En optegnelse fra 1646 fortæller, at Bjellerup var temmelig medtaget efter svenskekrigene. På dette tidspunkt bestod gården af en slidt kornlade, en slidt hølade, en nedbrudt oksestald og en ubrugelig kostald. Der var desuden et slidt mælkehus bygget på en kælder samt endnu en oksestald, som manglede begge gavle. Om gården på dette tidspunkt også havde en hovedbygning nævnes ikke.
Bjellerups nuværende avlsbygninger er opført i henholdsvis 1855, 1890 og 1905. De to stalde samt kornladen er i rødpudset grundmur på en sokkel af kampesten. De har saddeltag og en grundmuret gavl. Den anden lade har valmtag og er dels i rødpudset grundmur, dels i bindingsværk.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Bjellerup Ladegård
Region og kommune
Midtjylland - Randers
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Anders Garder og Lene Lund
Herregårdens størrelse
207 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 195 ha, eng 2 ha, skov 2 ha, mose 1 ha, park/have 7 ha, forpagtet 95 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Støvring - St. Mortens
Ejer
J. Ankerstjerne
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
160000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 84 køer, 40 kalve, 2 tyre, 15 heste, 5 føl. Der sælges ca. 20 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 2 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Støvring - St. Mortens
Ejer
Pro. Lars Fasting Broch
Herregårdens størrelse
26.22 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Kaldes i Trap1 en hovedgårdsparcel.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Støvring - St. Mortens
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 443
