Birkelse
Birkelse er formodentligt opkaldt efter Birkelse Skov, en gammel birkeskov tæt ved gården.
Birkelse har siden midten af 1600-tallet tilhørt adelsslægten Skeel.
Birkelse har en trefløjet hovedbygning, hvis kerne kan føres tilbage til 1500-tallet.
Den hvidkalkede hovedbygning indgår i et imponerende herregårdskompleks
Ejerhistorie
Birkelse kendes første gang fra 1202, hvor Valdemar II (1170-1241) overdrog gården til Vitskøl Kloster, som han selv havde oprettet. Klostret afhændede i slutningen af 1300-tallet gården til bispestolen i Børglum. Senere opstod der imidlertid strid om rettighederne til gården, men i 1495 blev ejerskabet afgjort til bispestolens fordel.
Under Grevens Fejde i 1534 blev Birkelse sat i brand af Skipper Clement og hans bønder, sådan som det også skete med flere andre gårde i området. Efter afslutningen af Grevens Fejde og Reformationen i 1536 blev Birkelse inddraget af Kronen.
I 1540 blev Birkelse solgt til Peder Ebbesen Galt, der var rigsrådsmedlem. Hans søn, Anders Pedersen Galt, overtog i 1548 gården, og kort efter udbrød en strid om retten til at besejle Rye Å. Birkelse ligger tæt ved åen, og Galt mente ikke, at Aalborgs købmænd havde ret til at besejle åen uden at svare ham afgifter, men måtte ved et forlig i 1552 bøje sig for borgernes krav.
Galt øgede Birkelses jordtilliggende gennem opkøb af fæstegods og gårde. Hans søn, Ebbe Andersen Galt, måtte dog sælge godset, da han, på trods af kongens advarsler, havde giftet sig med en ikke-adelig kvinde og derfor ikke længere måtte eje godset.
Birkelse blev solgt til Niels Eriksen Kaas, som dog måtte overlade godset til sine kreditorer i 1613. Meget af fæstegodset blev spredt, inden Jørgen Lunde købte Birkelse i 1614, hvorfor han indledte sin ejertid med at tilbagekøbe det frasolgte fæstegods.
Ved et skifte efter Sophie Brahe i 1656 overtog Mogens Christensen Skeel halvdelen af Birkelse, som han straks overdrog til sin moster, Ide Lunge. Ide Lunges søn, Otte Ottesen Skeel, overtog senere gården, som han i 1662 samlede på sine hænder, hvorved Birkelse kom i slægten Skeels besiddelse. Skeel gjorde Birkelse til et stamhus for slægten Skeel, hvilket vil sige at godset ikke længere kunne sælges eller opsplittes mellem arvinger.
Et stamhus kunne kun oprettes, hvis godset omfattede mere end 400 tønder hartkorn. Det gjorde Birkelse selvsagt, og gården var således en meget stor herregård på dette tidspunkt.
I 1735 blev godset overtaget af Holger Skeel. I hans ejertid blev Birkelse ramt af kvægpest, hvilket var et hårdt økonomisk slag for gården og det underliggende fæstegods. Kvægpesten ramte atter Birkelse i 1773, hvor Anders Skeel var ejer. På dette tidspunkt var der både mejeri, stutteri og studegård på Birkelse, og kvægpesten havde derfor ganske betragtelige konsekvenser for gårdens drift.
Frederik Christian Skeel overtog gården i 1777, hvor det danske landbrug og debatten var præget af reformtanker. Skeel var venligt stemt over for de nye ideer, og under hans ejerskab blev udskiftningen af fæstegodset påbegyndt. Han øgede også jordtilliggendet betragteligt, og trods de økonomiske vanskeligheder, som kvægpesten havde påført gården, var Birkelse stadig en meget stor herregård i 1794. Godsets omfattede således i alt 1863 tdr. hartkorn, når både hovedgård, fæstegods og alt andet taltes med.
I 1833 overtog Jørgen Skeel Birkelse. Han gik i gang med at afløse fæstebøndernes hoveri, dvs. erstatte fæstebøndernes pligtarbejde med en pengeafgift, og få år senere fik han i 1847 tilladelse til at påbegynde frasalget af fæstegodset.
I takt med at fæstegodset blev frasolgt, oprettede Jørgen Skeel - og senere hans søn Sophus Skeel - sådan som det var tilfældet på flere af de store godser i perioden, en række avlsgårde. Avlsgårdene var store gårde, som ejerne frit kunne råde over, men det var ikke herregårde. Etableringen af de store avlsgårde og den dermed gryende stordrift kan imidlertid ses som et skridt på vejen mod etableringen af det moderne landbrug, som vandt frem i det 20. århundrede.
I 1921 overgik Birkelse fra at være stamhus til fri ejendom i henhold til lensafløsningslovens bestemmelser. I 2021 er Birkelse ejet af Jørgen Christian Skeel.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Birkelses hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje åbner sig mod gårdspladsen i nordøst.
Omkring år 1697 var hovedbygningen et firefløjet anlæg i to etager. Tre af fløjene var opført i bindingsværk og lå vest for den nuværende hovedfløj.
I 1819 brændte hovedbygningen imidlertid, og efter branden blev store dele af hovedfløjen genopbygget, og hovedbygningen fik sit nuværende udseende.
Hovedfløjens midterparti er blandt de ældst bevarede bygningselementer. Partiet er i én etage og opført i munkesten. Bygningen står på en høj hvælvet kælder, og menes at være opført i sidste halvdel af 1500-tallet.
Efter branden i 1819 blev hovedfløjen forlænget, og de to gavlpartier, der er i to etager, blev opført. Samtidig blev de to nuværende sidefløje opført. Fløjene, der er opført i bindingsværk, er i én etage og åbner sig mod gårdspladsen i nord, hvorved der etableres forbindelse mellem hovedbygning og avlsbygning. Sidefløjene er forbundne med hovedfløjen ved flere små bygninger.
Omkring 1850 blev der opsat en række kamtakkede kvistgavle på hovedfløjen, men i 1960 blev disse fjernet igen, da taget blev moderniseret.
Hovedbygningen ligger på en nu stærkt udvisket borgplads, hvor gamle grave udenom stadig kan ses i terrænet som sænkninger. Mod nord flyder Rye Å forbi hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1697, hvor der blev gennemført et syn på gården, bestod avlsanlægget af fire længer. Mod nord et fæhus til kvæget, mod vest en længe til gårdens stude, mod syd en kornlade og mod øst en nyopført længe.
Kernen i det nuværende grundmurede avlsanlæg er imidlertid opført i 1850 og er siden løbende blevet udbygget.
Længst mod øst ligger et imponerende trelænget anlæg, hvis østlige længe rummer porten, der giver adgang til den aflange gårdsplads. Gårdspladsen afgrænses mod nord og syd af enkeltstående driftsbygninger og en forpagterbolig i fortsættelse af akserne fra hovedbygningens sidefløje og avlsgårdens sidefløje.
Fredningsstatus 2021: Bortset fra en mindre træbygning er alle driftsbygningerne opført i 1850 fredede.
Omkring 1710 blev der på Birkelse opført en vindmølle, Birkelse Mølle, som stadig findes.
Kulturmiljø
På Birkelse findes over 130 familieportrætter, ligesom der findes et stamtræ med ni led malet på træ og dateret 1710.
Sammen med gården ligger en betydelig have eller park på omkring 17 ha., som gennemløbes af Rye Å.
Nær Birkelse ligger også mosen Store Vildmose, som indtil den blev kultiveret var Danmarks største højmose.
En stor del af mosen menes at have fulgt med gården Hammelmose, som Kronen solgte til Albert Skeel i 1541. Halvdelen af Hammelmose kom til at høre under Birkelse fra 1694 og den anden halvdel fra 1794. I 1835 tog Jørgen Skeel dele af mosen i brug og byggede her to nye gårde, og dette fik Kronen til at tage sagen om ejendomsretten op. Dette førte til en kommissionsdom i 1839, hvor Birkelse fik fuld ejendomsret over store dele af mosen, mens andre nærliggende gårde fik ejendomsret over resten af mosen. Kronen fik dets krav om ejendomsret afvist. Dommen blev stadsfæstet i 1843.
Allerede i starten af 1800-tallet var der interesse for udnyttelse af Store Vildmose, men først i 1919 kom der planer fra Statens Grundforbedringskommission om at udnytte den. Vildmosekommissionen blev nedsat, og denne foreslog at udnytte mosen til landbrugsmæssige formål, hvorfor staten købte 2778 ha af mosejorden fra Birkelse, hvorefter kultiveringsarbejdet gik i gang.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Birkelse
Region og kommune
Nordjylland - Jammerbugt
Offentlig adgang
Kan ses fra vej
Ejer
Birkelse Gods P/S v/Jørgen Christian Skeel
Herregårdens størrelse
416 ha
Godsets størrelse
3144 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 399 ha, park/have 17 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Dybvad (Nordjylland), Gammel Hammelmose, Hjermitslevgaard, Nibstrup, Oxholm, Rævkærgaard
Bemærkninger om godset
Birkelse hører under Birkelse Gods, der også omfatter bl.a. hovedgården Rævkærgård og har et samlet areal på 3144 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Åby
Ejer
Jørgen Erik Fredrik Skeel
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
244000 (kr)
Ejendomsskyld skov
117400 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 100 køer, 70 kalve, 6 tyre, 16 heste, 9 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 8 karl(e), 7 pige(r), 3 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Birkelse hørte samlet: 69 tdr. htk. bøndergods, 18.2 tdr. htk. arvefæstegods, 1095 tdr.l. skov (20.4 tdr. htk.), 1200000 kr. i fideikommiskapital, 21400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 3108950 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Åby
Ejer
Stamhuset Birkelse, kammerherinde Ch.A. Skeel
Herregårdens størrelse
49.75 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.08 htk
Avlsgårde
6.53 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
140.11 htk
Arvefæstegårde
25.03 htk
Leje- og tyendehuse
19.64 htk
Bemærkninger om godset
Gården er med den underliggende afbyggergård Skeelslund på 6-4-1-0.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Kær - Åby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
57.39 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.27 htk
Tiende
170.00 htk
Fæstegods
333.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 325
