Billeskov
Billeskov blev oprettet af Steen Bille, hvis slægt lagde navn til gården.
Siden 1777 har Billeskov hørt under grevskabet Wedellsborg.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1796 af Ludvig Frederik Wedell.
De gamle avlslænger blev revet ned i 2010 i forbindelse med en stor ombygning, hvorefter to nye i sortmalet træ blev opført.
Ejerhistorie
Kort før 1589 oprettede Steen Bille fra Kærsgård Billeskov. Hans efterkommere ejede gården i næsten 100 år, inden Christopher Bille i 1661 solgte Billeskov med 23 bøndergårde, 1 mølle og 3 huse til Anne Gyldenstierne.
Anne Gyldenstierne var enke efter Jørgen Brahe og overdrog i 1676 Billeskov til barnebarnet Jørgen Brahe, der også ejede Hvedholm. Brahe var etatsråd og skoleherre på Herlufsholm. Brahes enke solgte i 1716 Billeskov til Jørgen Lauridsen, der også ejede gården Bubelgård. Salget blev startskuddet til en periode med hyppigt skiftende ejere, inden Ludvig Frederik Wedell i 1777 købte gården.
Wedell lagde Billeskov ind under grevskabet Wedellsborg, der var blevet oprettet 1672 af tyskeren Wilhelm Friederich Wedell. I 1926 i forbindelse med lensafløsningen blev store dele af gårdens jordtilliggende udstykket til husmandsbrug.
Billeskov forblev i slægten Wedells eje, hvor den fungerede som avlsgård under Wedellsborg Gods. Gården ejes i 2021 af Bendt Hannibal Tido Wedell.
Hovedbygning
Hovedbygningen blev opført i 1796 af Ludvig Frederik Wedell. Den enkeltfløjede bygning er opført i grundmur og karakteriseres af en gennemgående frontspids og tværstillede gavlpartier.
Igennem årene er bygningen blevet renoveret løbende, bl.a. i 2012. Her bevarede man bygningens ydre, men indrettede bygningen med nye kontorpladser, mødelokaler og frokoststue, så den kan bruges som samlingssted for iværksættere. De nye funktioner, som hovedbygningen fik tilført, blev indrettet med udgangspunkt i den oprindelige ruminddeling.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Oprindeligt lå avlsbygningerne, der var opført omkring 1900, nord og vest for hovedbygningen og afgrænsede sammen med denne gårdspladsen.
Avlslængerne og stalden blev alle revet ned i forbindelse med renoveringen af hovedbygningen omkring 2010.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større Danske Landbrug.1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Billeskov
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Assens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Bendt Hannibal Tido Wedell
Herregårdens størrelse
66 ha
Godsets størrelse
10086 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 66 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Hvedholm, Wedellsborg, Ørumgaard (Midtjylland)
Bemærkninger om godset
Billeskov hører under Wedellsborg Landbrug, der er en del af Frijsenborg & Wedellsborg Land- og Skovbrug, som har et samlet landbrugsareal på 10086 ha. Heraf udgør Wedellsborgs andel ca. 3893 ha fordelt på flere hovedgårde og andre ejendomme
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Kjerte
Ejer
V.C.J.O.C.B Greve Wedell
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
115000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 60 køer, 25 kalve, 2 tyre, 13 heste, 6 føl, 6 får. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 4 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Wedellsborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Kjerte
Ejer
Grevskabet Wedellsborg, lensgreve C. Wedell
Herregårdens størrelse
25.04 htk
Skovskyld
1.76 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
201.05 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.75 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Båg - Kjerte
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
28.42 htk
Skovskyld
1.78 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
215.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 497. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm