Bidstrupgaard
Herregården Bidstrupgaard lå, hvor det nuværende Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde ligger.
Borgen her hed oprindeligt Biskopstorp, fordi den i Middelalderen tilhørte Roskilde Bispestol.
Bidstrupgaard har kun meget kortvarigt været i privat eje.
Under det nuværende hospital er fundet bygningsrester fra middelalderborgen.
Der er intet tilbage af de oprindelige herregårdsbygninger. De ældste bygninger er fra 1816, hvor der indrettedes hospital.
I Kurhuset på Psykiatrisk Center Skt. Hans er der et psykiatrimuseum med fokus på hospitalets historie.
Ejerhistorie
Første gang Bidstrupgaard (dengang Biskopstorp) er nævnt i de bevarede skriftlige kilder, er så tidligt som i 1277, hvor den tilhørte bispen i Roskilde. Dengang var det en middelalderborg, som var bygget på en høj banke, kaldet Absalonsbakke. Man er derfor gået ud fra, at det var Absalon, der byggede borgen.
Roskildebispen var ofte på Bidstrupgaard, men under Grevefejden (1534-1536) blev borgen erobret og nedbrændt af grev Christoffer. Efter Reformationen tilfaldt Bidstrupgaard Kronen ligesom alt andet bispegods. I 1540 oprettede Kronen Roskildegaard len af bispestolens besiddelser. Bidstrupgaard blev administreret herunder og kaldtes undertiden Roskildegaard Ladegaard.
I 1582 fik lensmanden befaling til at bygge en ny bygning på stedet, som kongen kunne bruge, når han var på gennemrejse. Året efter gik arbejdet i gang, og det lader til, at Bidstrupgaard nogle år herefter fungerede som lensmandens bolig. I 1588 fik lensmanden besked om at flytte sin husholdning fra Bidstrupgaard til Roskildegaard, og i 1594 blev bygningerne nedbrudt, da man ønskede at bruge materialerne til at opbygge Roskildegaard. Selve avlsgården eller ladegården fik dog lov at stå.
I 1661 forærede den enevældige Frederik III (1609-1670) Bidstrupgaard til "Københavns by, magistrat og menighed". I praksis betød det, at gården for det meste var bortforpagtet mod en afgift, ofte til et medlem af magistraten, dvs. bystyret. Bidstrupgaard var et middelstort gods, hvor selve hovedgårdens jorder udgjorde 86 tdr. hartkorn (en gennemsnitlig herregård var på 42 tønder hartkorn), og som havde 231 fæstegårde og 98 husmandssteder, samt 2 møller. I 1681 blev Bidstrupgaard gods desuden sit eget birk, dvs. en selvstændig retskreds.
Københavns bystyre ejede Bidstrupgaard indtil 1801. Efter branden i København i 1795 blev gården solgt for at skaffe midler til genopbygningen af byen. En særlig administrationskommission overtog bestyrelsen af gården og solgte den til Otto Benedict Brockdorff.
En del af fæstegårdene forblev dog under København. I 1865 var det meste blevet solgt, men den allersidste rest af fæstegodset overgik først til selveje i 1919. Godsets store skovstrækninger tilhører dog endnu Københavns kommune.
Efter nogle få år på private hænder kom Bidstrupgaard dog tilbage til København, da Direktionen for Københavns Fattigvæsen i 1808 købte gården med henblik på at indrette et nyt hospital for "sindssyge og almisselemmer" i stedet for det, der hidtil havde ligget i København.
Hospitalet åbnede i 1816 og hedder i dag Psykiatrisk Center Skt. Hans. Det ejes af Region Hovedstaden.
Hovedbygning
De tidligere herregårdsbygninger er nedrevet. Omkring hospitalets nuværende administrationsbygning kan man se voldgrave fra det gamle borganlæg. Voldstedet har bestået af en høj og rummelig firesidet banke. Ved en udgravning i 1919 blev der i bankens sydside fundet store kampestensfundamenter og glaseret tegl, samt forskellige formsten, der skal have været søjledele af kridtsten og tegl. Søjlernes udformning tyder på, at borgen har været arkitektonisk meget dygtigt udført.
Efter indretningen som hospital er der løbende opført nye bygninger. I midten af 1800-tallet opførtes 'Kurhuset', der udgør den centrale del af hospitalskomplekset.
Der er opført nye hospitalsbygninger i flere byggeperioder i 1800- og 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Kurhuset er fredet.
Flere andre bygninger er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Da man indrettede Bidstrupgaard til hospital, manglede man avlsbygninger til landbruget på 350 tønder land. Man opførte Bidstrupgaard Parcelgård i 1809 øst for Boserup skov med udsigt over Roskilde fjord.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Fang, Arthur: Sct. Jørgensbjerg. 1937. Side 26-32, 35ff.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Linvald, Axel: Bidstrupgaard 1661-1931. 1932.
Nørregaard, Mogens Kai: Det Bodenhoffske Hjem paa Bidstrupgaard Parcelgaard ved Roskilde. I Københavns Amts Årbøger. 1949. Side 3-18
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Psykiatrisk Center Sct. Hans
Region og kommune
Sjælland - Roskilde
Offentlig adgang
Offentlig adgang til museet, der har åbent hver onsdag eftermiddag, bortset fra december måned
Ejer
Region Hovedstaden
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Museum og social- og sundhedsinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
psykiatri-regionh.dk
Amt, herred og sogn
København - Sømme - St. Jørgensbjerg
Ejer
København
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
12.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
205000 (kr)
Ejendomsskyld skov
325000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 120 køer, 45 kalve, 5 tyre, 21 heste, 5 føl. Der sælges ca. 350 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 3 elev(er), 6 karl(e), 3 pige(r), 9 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten, 7 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Godset Bidstrupgård hørte samlet: 145.8 tdr. htk. bøndergods, 1819 tdr.l. skov (25 tdr. htk.), 2500000 kr. i fideikommiskapital.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Sømme - St. Jørgensbjerg
Ejer
Københavns Fattigvæsen
Herregårdens størrelse
59.75 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
København - Sømme - St. Jørgensbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
85.33 htk
Skovskyld
2.31 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 372