Avnsøgaard
Avnsøgaard kendes fra 1231 og var indtil 1661 ejet af kongemagten. Den blev brugt som kongelig jagtgård og som enkesæde for adelsdamer.
I 1661 kom Avnsøgaard i privat eje og havde de næste 90 år 11 forskellige ejere. Herefter blev Avnsøgaard købt af ejeren på Lerchenborg, og fra 1751 til 1923 blev Avnsøgaard drevet som forpagtergård under stamhuset (og senere grevskabet) Lerchenborg.
Indtil sidste halvdel af 1800-tallet bestod såvel hovedbygning som avlsbygninger på Avnsøgaard af stråtækte bindingsværksbygninger.
En ny hovedbygning blev opført i 1872 som en villa i to etager med gennemgående frontspids. Den blev i 2002 revet ned.
Ejerhistorie
Avnsøgaard nævnes første gang i 1231, hvor gården optræder i Valdemar Sejrs (1170-1241) jordebog, der skulle gøre kongefamiliens bo op. Avnsøgaard - da kaldet Aunsøtor - var på daværende tidspunkt en middelalderlig storgård med tilhørende småbrug.
Der stiftes først bekendtskab med Avnsøgaard igen hen mod Reformationen i 1536. Gården har dog formentligt helt fra Valdemar Sejrs tid og fremover fungeret som kongelig jagtgård. Breve fra både Christian III (1503-1559) og Frederik II's (1534-1588) tid vidner således om, at de gentagne gange lagde vejen forbi Avnsøgaard. Herefter forfaldt gården, og alt jern og vinduerne blev fjernet. Christian IV (1577-1648) istandsætte jagtgården, som også Frederik III (1609-1670) ofte opholdt sig på. Ydermere blev jagtgården anvendt som enkesæde for adelsdamer, når den stod ubeboet, mens avlsgården blev bortforpagtet.
I 1661 ansøgte Hannibal Lauridsen Frederik III om at måtte overtage Avnsøgaard uden afgifter mod at genopbygge den, da den var blevet hærget under Første- og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660. Kongen gav ham denne bevilling, som imidlertid formentlig ikke blev opfyldt. Den efterfølgende ejer, Georg Müller, hævdede nemlig ligeledes, at Avnsøgaard var øde og afbrudt. Georg Müller fik kongeligt livsbrev på gården, som han genopbyggede, og i 1667 fik han skøde derpå.
I 1673 overtog Jørgen Bielke Avnsøgaard. Han var generalløjtnant og havde ifølge egne ord bevaret Norge for det danske kongehus under Første- og Anden Karl Gustav-krig. Han var af dansk-norsk afstamning, men blev i høj grad knyttet til Danmark efter enevældens indførelse i 1660, hvorefter han besad en række høje statsembeder. I sine senere år mistede Bielke sine embeder og måtte af økonomiske årsager afhænde Avnsøgaard.
Under Christian V (1646-1699) indførtes en ny matrikel, der fastsatte alle danske landbrugs skattegrundlag baseret på nyopmålinger af landets jordejendomme (Den Store Matrikel af 1688). Her blev Avnsøgaards værdi sat til 25,5 tønder hartkorn, mens der kun lå ca. 100 tønder hartkorn fæstegårde under gården. Det svarede til halvdelen af de 200 tønder hartkorn det krævede for at opnå herregårdsstatus, der bl.a. gav skattefrihed.
I 1719 forsøgte den danske stat at standse den inflation, der fulgte efter Den Store Nordiske Krig (1700, 1709-1721). Derfor blev et lotteri afholdt, hvor lodderne betaltes med sedler, der derefter blev brændt. Gevinsterne var sjællandske tønder hartkorn, dvs. fæstegårde. Førstepræmien på 280 tønder hartkorn gik til generalbygmester Johan Conrad Ernst. Ved auktion i 1724 købte han Avnsøgaard. Han lagde de vundne fæstegårde under herregården, hvorefter han året efter med kongelig bevilling fik erhvervet herregårdsstatus og dermed skattefrihed.
Johan Conrad Ernsts enke, Margrethe Elisabeth Weinmann, og datter, Frederikke Louise Ernst, solgte i 1751 Avnsøgaard til godssamleren Christian Lerche, som ejede stamhuset - og senere grevskabet - Lerchenborg. Avnsøgaard blev da underlagt Lerchenborg og drevet som forpagtergård sammen med gården Vesterbygaard. I tiden herefter fordelte man Avnsøgaards jord, som hidtil havde ligget udyrket hen på grund af en meget stenet jord, til en gruppe husmænd, der formåede at forbedre og dyrke jorden.
Sidst i 1800-tallet åbnedes en skærvefabrik på Avnsøgaard ved et nyåbnet stenbrud. Dermed kunne man forsyne hovedstadens fæstningsanlæg – herunder Vestvolden – med materialer. Frem til 2005 var der anlagt et jernbanespor ind i grusgraven fra jernbanestrækningen Nordvestbanen. Der eksisterer stadig en stenindustri på Avnsøgaard.
Efter lensafløsningsloven fra 1919 blev grevskabet Lerchenborg i 1923 opløst og overgik til fri ejendom. Herefter blev Avnsøgaard solgt til den sidste forpagter af gården, Thomas Junker, og hvis søn, Ole Junker, overtog gården i 1962. I 2022 ejes Avnsøgaard af Andreas Hastrup.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
På Christian IV's (1577-1648) tid var Avnsøgaard et firefløjet bindingsværksanlæg med tegltag, Kongens egne værelser fandtes i en høj længe i to etager. De resterende længer var i én etage. Gården blev nedbrændt under Svenskekrigene 1657-1660.
I 1700-tallet omtales Avnsøgaards hovedbygning som en 38 fag lang stråtækt bindingsværksfløj med kvist mod gården, der indeholdt beboelse, borgstue, køkken og bryggers. En 14 fag lang fløj mod øst rummede mælkestue, huggehus, kamre og rullestue, mens en fløj mod vest i 11 fag udgjorde et tørvehus. I 1829 blev tørvehuset nedrevet, og i stedet blev en 43 fag lang fløj med fårestalde opført.
I 1872 blev en ny hovedbygning opført af daværende ejer Christian Albrecht Lerche. Bygningen, der blev revet ned i 2002, afløste den ældre bindingsværksbygning fra 1700-tallet og var en villa i to etager med en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I Christian IV's (1577-1648) tid blev en stald i bindingsværk med stråtag opført ved Avnsøgaard.
I 1700-tallet lå et fæhus og en foderlo mod øst i en 21 fag lang bindingsværkslænge med stråtag. En lade og en tærskelo fandtes i en 36 fag lang længe mod syd, mens en længe mod vest rummede hestestald og karlekamre. Endvidere fandtes en 10 fags lang bygning med vognremise og svinehus mellem den østlige og vestlige længe. Omkring 1829 blev vognporten nedrevet, og omkring 1850 blev to andre længer ombygget med kampestensmure på kampestensgrund.
I 1920 nedbrændte den ældre avlsgård, hvorefter en ny og mere omfangsrig avlsgård i grundmur med fast tag blev opført.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Avnsøgaards haver er beliggende ned til Avnsø mod syd og Nordsøen mod nord.
Ved Avnsøgaard ligger også Avnsø Kirke, der gennem tiden er blevet anvendt som herregårdskapel. Den er anlagt i gotisk stil og stammer fra den sene middelalder. Den er karakteriseret ved dens kamtakkede gavle og er placeret op mod Avnsøgaards gårdsplads.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Avnsøgaard
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Andreas Hastrup
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Aunsø
Ejer
Christian C.L. Lerche, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
33.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
290000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 170 køer, 100 kalve, 9 tyre, 26 heste, 7 føl. Der sælges ca. 240 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 4 elev(er), 5 karl(e), 7 pige(r), 8 daglejer(e), 5 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Lerchenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Aunsø
Ejer
Grevskabet Lerkenborg, lensgreve C.C. Lerche
Herregårdens størrelse
37.74 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
24.98 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Er en del af grevskabet Lerkenborg. Under ejendommen ligger avlsgården Svebøllegård på 24-7-3-2.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Skippinge - Aunsø
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
46.71 htk
Skovskyld
1.42 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Står som ufri i Danske Atlas.
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 415
