Avnø
Avnø var frem til 1774 en gård under Vordingborg Rytterdistrikt.
I 1936 købte Marineministeriet gården som station for marineflyvere.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1903 under O'Neil Oxholms ejerskab.
Ejerhistorie
Avnø var indtil 1774 en del af Vordingborg Rytterdistrikt, der omfattede hele det sydlige Sjælland. Rytterdistrikterne var først blevet oprettet umiddelbart efter de mange svenskekrige i 1600-tallet. Rytterdistrikternes formål var at stille med rytteri til hæren, og hvert distrikt skulle sørge for underhold af ét rytterregiment. I anden halvdel af 1700-tallet blev rytterdistrikternes godser solgt til private for bl.a. at afhjælpe kronens dårlige økonomi.
Vordingborg Rytterdistrikts jord blev solgt ved auktion i 1774, hvoraf der oprettedes 12 herregårde. En af dem var Avnø, der blev solgt til baron Reinhard Iselin. Han købte samtidig Vordingborg Slot, Rosenfeldt, Snertingegaard samt herregården Ladegaard, som han omdøbte til Iselingen.
I 1781 oprettede Reinhard Iselin stamhuset Rosenfeldt af sine nyerhvervede ejendomme, deriblandt Avnø. Stamhuset blev nedlagt igen i 1803 og erstattet af en fideikommiskapital - en slags fond, der skulle give renter til familien. Stamhusets besiddelser blev solgt, og den nye ejer solgte Avnø videre.
I 1825, under den store landbrugskrise, som prægede hele landet, købte Jacob Staal Avnø. Hans søn, Hans Peter Staal, overtog den efter faderen i 1851, men måtte allerede sælge den videre få år efter.
Resten af 1800-tallet samt første del af 1900-tallet var præget af mange forskellige ejere af Avnø. I 1936 købte Marineministeriet herregården. På gårdens arealer indrettedes Flyvestation Avnø, som var i funktion indtil 1993, hvor flyvestationen flyttede til Karup.
Flyvestationens bygninger og en del af arealerne blev herefter overtaget af Naturstyrelsen og fra 2004 indrettet som Naturcenter Avnø.
Avnø ejes i 2021 af Kristin Gudnason.
Hovedbygning
Avnøs hovedbygning er af nyere dato. Første del af den stammer fra 1903, mens den resterende del blev bygget færdig i 1916. Bygningen er i to etager og ligger mod øst ned til haven. Den er grundmuret og hvidpudset.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne ligger alle vest for hovedbygningen. De er overvejende opført i kampesten og tækket med tagpap. Den gamle kostald er bygget sammen i et vinkelanlæg med laden, der ligger over for hovedbygningen mod vest. Herudover er der bl.a. en gammel hestestald samt et maskinhus.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Avnø ligger på halvøen Avnø i Avnøfjord. Netop gårdens afsides beliggenhed blev brugt under den hårde kvægpest, som florerede i Danmark i 1770'erne. Her blev der udført forsøg på gården i forbindelse med bekæmpelse af kvægpesten.
Avnø var fra 1931 til 1993 hjemsted for Flyvestation Avnø, hvor hæren havde sin militære flyveskole. Skolen flyttede herefter til Karup.
Arealerne blev overtaget af Naturstyrelsen og fra 2004 indrettet som Avnø Naturcenter.
Litteratur
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Avnøgård
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Kristin Gudnason
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Avnø blev tidligere stavet Agnø
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Carl A.G. O'Neill Oxholm
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
130000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 10 kalve, 3 tyre, 14 heste, 4 føl, 74 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 elev(er), 4 karl(e), 1 pige(r), 4 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Godset Rosenfeldt.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Kammerråd Staals Stervbo
Herregårdens størrelse
19.68 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Køng
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.52 htk
Skovskyld
2.02 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
273.92 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 958